Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Overlæge med ansvar for statistiske analyser

Rigshospitalet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
15-01-2020
Kontakt
Rigshospitalet
Blegdamsvej 9
2100
København Ø
Tlf
38633400
Praktisk information
Oprettet
15-01-2020
Udløber
20-01-2020
Kviknummer
330141290
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Overlæge
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed), Ikke angivet (Pleje og omsorg)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Overlæge med ansvar for statistiske analyser søges til Copenhagen Trial Unit, Center for klinisk interventionsforskning, Rigshospitalet

Funktions- og ansvarsområder

Copenhagen Trial Unit, Center for klinisk interventionsforskning er en specialiseret afdeling for klinisk interventionsforskning. Copenhagen Trial Unit udvikler forskningsmetodik og deltager i udførelsen af randomiserede kliniske forsøg og systematiske litteraturoversigter af kliniske forsøg. Ansættelsen på Copenhagen Trial Unit vil således indebære forskning, faglig udvikling, forskeruddannelse, vejledning og bedømmelsesarbejde indenfor forskningsmetodik omhandlende samtlige lægevidenskabelige specialer. Overlægen bliver ansvarlig for statistiske analyser af forsøg og meta-analyser, og det vil forventes at denne løbende vil udvikle og optimere den statistiske metodik. Overlægen skal – i samarbejde med den ledende overlæge – varetage Copenhagen Trial Unit’s opgaver, herunder at:

  • understøtte, koordinere og udføre videnskabeligt relevante randomiserede kliniske forsøg med diagnostisk, præventiv, terapeutisk eller plejemæssigt formål i den primære og sekundære sundhedssektor;
  • understøtte, koordinere og udføre videnskabeligt relevante systematiske litteraturoversigter, inkluderende meta-analyser, bl.a. som led i det internationale Cochrane-samarbejde og Cochrane Hepato-Biliær Gruppe;
  • videreudvikle metoder og teknologi vedr. randomiserede kliniske forsøg og meta-analyser;
  • undervise på alle niveauer (studerende, kandidater, ph.d., post doc) i randomiserede kliniske forsøg og systematiske litteraturoversigter. Der forventes etablering af ph.d. forløb, hvor overlægen skal fungere som vejleder;
  • foretage statistiske analyser (både frekventistisk og bayesiansk statistik);
  • udarbejde og vedligeholde standardvejledninger (’standard operating procedures’);
  • varetage løbende kontakt til forskningsmiljøer i og udenfor sundhedsvæsenet samt til offentlige myndigheder;
  • varetage mødeplanlægning og -ledelse; og
  • udarbejde videnskabelige artikler.
Overlægen forventes at indgå i teamarbejdet i Copenhagen Trial Unit. Herudover forventes overlægen at lede/koordinere randomiserede kliniske forsøg, systematiske litteraturbedømmelser samt metodiske studier, herunder at varetage ansvaret for finansiering og daglig drift af disse aktiviteter, tilrettelægge arbejdsopgaverne for det tilknyttede videnskabelige og teknisk-administrative personale, og vejlede og kompetenceudvikle personalet i CTU og Cochrane Hepato-Biliær Gruppe.

Kvalifikationer

Ansøgeren skal have dokumenteret undervisnings- og forskningserfaring indenfor klinisk interventionsforskning, meta-analyser, forskningsmetodik og biostatistik. Der forudsættes endvidere gode samarbejdsevner med henblik på udbygning af forskningen inden for de nævnte områder, såvel tværfagligt som nationalt og internationalt. Det vil være en fordel hvis ansøgeren har forskningserfaring med forskellige lægelige specialer, et godt kendskab til det danske sundhedsvæsen, samt god indsigt i international klinisk forskningssamarbejde. Den, der ansættes i stillingen, skal være speciallæge kvalificeret til en stilling som overlæge. Du bedes i din ansøgning redegøre for dine kompetencer inden for de 7 lægeroller:

  • Medicinsk ekspert/lægefaglig (speciallægeuddannelse, dansk autorisation)
  • Kommunikation
  • Samarbejde
  • Leder/administration/organisation
  • Sundhedsfremme
  • Akademiker/forsker og underviser
  • Professionel.
Ansøgning

Ansøgeren vil blive vurderet af et fagligt bedømmelsesudvalg. Ansættelse og aflønning vil finde sted ifølge overenskomst for speciallæger indgået mellem Danske Regioner og FAS.

Yderligere oplysninger om Copenhagen Trial Unit, Cochrane Hepato-Biliær Gruppen og stillingen fås på webadressen www.ctu.dk eller ved henvendelse til overlæge, dr.med. Christian Gluud, tlf. 40 40 11 82/ tlf. 35 45 71 75/ e-mail cgluud@ctu.dk.

Upload din motiverede ansøgning, curriculum vitae, dokumentation for uddannelse samt kopi af op til 10 relevante videnskabelige publikationer og andre relevante bilag senest den 20. januar 2020 kl. 12.00.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Rigshospitalet
Blegdamsvej 9
2100
København Ø
Tlf
38633400
Praktisk information
Oprettet
15-01-2020
Udløber
20-01-2020
Kviknummer
330141290
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Overlæge
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed), Ikke angivet (Pleje og omsorg)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed