Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

OPTIMERINGS SPECIALIST - Produktudvikling (R&D) - Til højteknologisk fødevare-procesudstyr i kraftig vækst

TARGET Headhunting ApS

Odense, Fyn

Indrykket
08-10-2023
Kontakt
TARGET Headhunting ApS
Kogtvedparken 17
5700
Svendborg
Tlf
+45 2014 3976
Praktisk information
Oprettet
08-10-2023
Udløber
30-10-2023
Kviknummer
331577396
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Salg og marketing, HR, projektledelse og ledelse
Stillingsbetegnelse
Produktchef
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Ledelse), Ikke angivet (Land-, skov- og havebrug), Ikke angivet (Energi), Ikke angivet (Konsulent og rådgivning)
Sprog
Dansk Læse/ tale

- med reference til R&D Manager

SANOVO TECHNOLOGY GROUP
Datavej 3
DK – 5220 Odense SØ
www.sanovogroup.com

VIRKSOMHEDEN

SANOVO TECHNOLOGY GROUP beskæftiger mere 600 medarbejdere, heraf ca. 170 i Danmark, og servicerer kunder over hele verden. Virksomheden er kendt for deres høje kvalitet og sikre levering af unikt udstyr inden for produktionslinjer til bearbejdning af æg og æggeprodukter.

Hovedkontoret er i Odense, Danmark med salgs- og servicekontorer på seks kontinenter og produktion af udstyr i Danmark, Holland og Italien.

Virksomheden er fortsat i stor vækst, såvel organisk som ved opkøb af nye virksomheder / teknologier, der komplimenterer den eksisterende forretning.

SANOVO TECHNOLOGY GROUP er en del af Thornico A/S, der er ejet af Christian Stadil.

OPGAVEN

Stillingen er ny i organisationen og refererer til R&D Manager, Karsten Munk Matthiesen.

Som Optimeringsspecialist (OS) er den spændende udfordring meget klar, på trods af den nyoprettede stilling/funktion.

Den primære opgave er at grave ned i Sanovo´s nuværende produkt- og salgsportefølje, omhyggeligt analysere og identificere uudnyttet potentiale for omkostningsoptimering gennem innovative konstruktions- og produktionsmetoder, strategisk valg af materialer og en problemfri integration af synergier på tværs af produktsortimentet og værdikæden.

Teknisk ekspertise og kreativ sans for re-design vil være afgørende, for at få succes i rollen som OS.

OS bliver en del af et dynamisk R&D-team bestående af mere end 20 talentfulde og dedikerede kollegaer, hvor den tekniske daglige sparring forgår på et højt fagligt niveau. Afdelingen består bl.a. af Maskinkonstruktører / Ingeniører, Softwareingeniører og Tekniske designere.

Samarbejdet internt foregår også internationalt, hvor OS også vil skulle inkludere og optimere ift. udviklingsafdelingerne i Holland og Italien, og derved agere i udviklings- og produktionsmiljøer uden for Danmark.

Kontaktfladen vil strække sig langt ud over R&D-området. OS vil samarbejde tæt sammen med funktionerne produktion, teknisk montage og strategisk indkøb for at omsætte de udvalgte optimeringsstrategier til virkelighed.

OS vil lede an i hele optimeringstankegangen/processen, og være ”foregangsmand” for at opbygge et mindset i værdikæden med øget fokus på rationalisering/optimering fremadrettet. Samtidig med, at der bibeholdes et skarpt fokus på at opretholde og tilsikre den høje kvalitet Sanovo er kendt for.

KANDIDATEN

Den ideelle OS er en teknisk nysgerrig sjæl med en passion for optimering/rationalisering. Vi leder efter en visionær ingeniør til at tage ejerskab for produktporteføljens optimering og rationaliserings potentiale, og derved blive en betydende brik i Sanovos produktoptimering fremadrettet.

Kandidaten kan ideelt set komme fra en tilsvarende stilling. Måske er den relevante erfaring opnået på anden vis, hvorfor man skal ikke afholde sig fra at gå efter denne stilling.

Det vigtigste er, at du har en god teknisk og forretningsmæssig forståelse kombineret med et bredt kendskab til produktionsmetoder og materialeanvendelse, og at man aldrig må gå på kompromis med kvaliteten.

Som person forventes der:

  • at der arbejdes struktureret, analytisk og kreativt.
  • at man er målrettet og vedholdende
  • at man har sans for kvalitet og teknik, og er drevet af forbedringsmuligheder og besparelser.
  • med lethed at indgå i forskellige samarbejdsrelationer indenfor forskellige fagområder.

UDDANNELSE

Der forventes en relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks., maskin-/produktionsingeniør, produktionsteknolog el.lign., og suppleret med nogle års praktisk erfaring med lignende opgaver – gerne fra en international orienteret virksomhed.

IT

Erfaring med Navision eller andet ERP-system, MS-Office pakken samt PDM og Solid Works.

SPROG

Dansk og engelsk flydende – både skrift og tale

VIRKSOMHEDEN TILBYDER

Der tilbydes en spændende stilling i en international virksomhed, hvor du vil opleve en uhøjtidelig virksomhedskultur med en høj grad af medarbejdertilfredshed, og en organisationsstruktur, der giver mulighed for at træffe hurtige beslutninger.

Hverdagen kan til tider være hektisk, men fællesskabet prioriteres højt – det skal være sjovt at gå på arbejde, og der er sociale arrangementer flere gange årligt.

GAGEPAKKE

Lønpakken indeholder bl.a. en god firmapensionsordning med 10% arbejdsgiverbidrag og virksomhedsbetalt sundhedsforsikring. Derudover adgang til en god kantineordning og en lang række andre personalegoder.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
TARGET Headhunting ApS
Kogtvedparken 17
5700
Svendborg
Tlf
+45 2014 3976
Praktisk information
Oprettet
08-10-2023
Udløber
30-10-2023
Kviknummer
331577396
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Salg og marketing, HR, projektledelse og ledelse
Stillingsbetegnelse
Produktchef
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Ledelse), Ikke angivet (Land-, skov- og havebrug), Ikke angivet (Energi), Ikke angivet (Konsulent og rådgivning)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed