Amnesty International i Danmark er en dansk organiseret forening med 77.000 medlemmer og støtter. Vi er en del af den globale Amnesty International-bevægelse, som arbejder for menneskerettigheder over hele verden. Amnesty søger en økonomimedarbejder til at varetage løn- og regnskabsopgaver i relation til vores 58 funktionærer og en stor gruppe timelønnede i telemarketing og gadehvervning.
Stillingen indgår i økonomi- og HR-teamet, som består at to økonomimedarbejdere, en HR-medarbejder samt økonomi- og HR-chefen. De to økonomimedarbejdere er fælles om alt regnskabsarbejde foruden løn for måneds- og timelønnede. Arbejdet indebærer et tæt samarbejde med ledere og projektansvarlige i hele huset. Begge økonomimedarbejdere er på fuld tid.
Dine primære ansvarsområder bliver:
- Løbende bogføring og registrering
- Løbende betaling af kreditorer og udlæg
- Afstemning og afslutning af måneds- og årsregnskab
- Lønninger i lønsystem
- Administration af ferie, syge- og barselsrefusioner mv.
Vi søger en kollega med: - Erfaring fra arbejde med lignende arbejdsopgaver, herunder erfaring med både løn- og personaleadministration. Vi anvender Navision og Lessor-løn
- Samarbejdsevner og en humoristisk indstilling til hverdagen
- Relevant uddannelse
- Evne til at fastlægge og overholde deadlines og arbejdsplaner
- Gode sprogkompetencer på dansk og engelsk
Vi tilbyder: - Selvstændige og afvekslende arbejdsopgaver
- En levende og dynamisk arbejdsplads med engagerende kolleger
- Central beliggenhed i hjertet af København
Vil du vide mere, så kontakt økonomichef Poul Danstrup Andersen på telefon 25 65 20 66 eller pdandersen@amnesty.dk
Tiltrædelse: 1. marts 2021 Ansøgningsfrist: mandag den 25. januar kl. 8. Samtaler afholdes onsdag den 27. januar.