Er du en fagligt dygtig økonomi- og analysechef og en engageret personaleleder? Vil du være med til at implementere domstolenes nye flerårsaftale og videreudvikle domstolenes ledelsesinformation?
Så er du måske Domstolsstyrelsens nye økonomi- og analysechef.
Domstolsstyrelsen er en del af organisationen Danmarks Domstole. Vores opgave er at udvikle og administrere arbejdet ved domstolene, og vi er således med til at arbejde for ret og retfærdighed.
Vi er en uformel arbejdsplads, der lægger vægt på høj faglig standard, ansvarlighed, professionalisme og arbejdsglæde.
Stillingen
Du bliver leder af Domstolsstyrelsens økonomi- og analyseenhed, der har det overordnede ansvar for domstolenes budgetter og bevillinger, herunder for finanslovsarbejde og fastlæggelse af budgetter til retterne. Domstolenes samlede udgiftsbudget er ca. 3 mia. kr., og der er ca. 2.400 årsværk beskæftiget ved Danmarks Domstole fordelt på 31 retter, Procesbevillingsnævnet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Domstolsstyrelsen.
Enhedens primære opgaveområder er:
- Finanslovsarbejde, budgetlægning og økonomistyring
- Ledelsesinformation, nøgletal og statistikker for hele Danmarks Domstole
- Mål- og resultatstyring
- Analyser af bl.a. produktivitet, ressourceanvendelse og resultatopnåelse
- Besvarelse af folketingsspørgsmål og høringer
- Udbud og kontrakter
Vi står over for særdeles vigtige og spændende opgaver. Der forhandles for tiden om indgåelsen af en fireårig flerårsaftale for domstolene. Den meget store opgave med implementeringen heraf vil være helt central for økonomi- og analyseenheden i de kommende år. Arbejdet med budget og bevillinger løses i tæt samarbejde med retterne, idet de enkelte retter har ansvar for eget løn- og driftsbudget.
På ledelsesinformationsområdet har vi iværksat en øget digitalisering og automatisering. Det bliver en vigtig opgave for enheden og for dig at bidrage til den fortsatte udvikling af nøgletal og ledelsesinformation til brug for retternes og styrelsens ressource- og resultatstyring.
I økonomi- og analyseenheden er vi 11 ansatte. Vi er en del af Domstolsstyrelsens Center for Ressourcestyring, hvor vi til sammen er 29 medarbejdere med forskellig samfundsvidenskabelig og administrativ baggrund, der alle brænder for at levere gode resultater og dele vores viden med andre.
Du refererer til styrelsens ressourcedirektør og indgår i styrelsens chefgruppe.
Kompetencekrav Vi forestiller os, at du har en økonomisk eller anden samfundsvidenskabelig uddannelse og solid erfaring med de ovennævnte opgaveområder, herunder erfaring på ledelsesniveau med budget- og bevillingsopgaver i staten, ledelsesinformation samt økonomi- og analyseopgaver i bred forstand.
Du er en helhedsorienteret og engageret leder, der trives med at udvikle og arbejde tæt sammen med dine medarbejdere.
Du har en stærk faglighed, og du arbejder strategisk, analytisk og struktureret med fokus på både høj kvalitet og effektivitet. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til udvikling af datawarehouse-løsninger.
Da du vil få en bred kontaktflade med ledelsen i retterne og i styrelsen samt eksterne samarbejdspartnere, er det vigtigt, at du er lydhør og optaget af at skabe og vedligeholde gode relationer.
Vi er en organisation med meget skriftlig kommunikation, og det er derfor vigtigt, at du har særdeles gode skriftlige formuleringsevner.
Løn og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning vil ske efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er placeret i løngruppe 1 (svarende til lønramme 37). Der kan aftales et individuelt tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” og opretholde din sikkerhedsgodkendelse under hele din ansættelse. Du kan læse mere om sikkerhedsundersøgelser
her. Stillingen ønskes besat fra den 1. januar 2024.
Domstolsstyrelsen flytter sidst i oktober 2023 til Amagerfælledvej 56, 2300 København S. Styrelsen har desuden fortsat lokaler på Gammel Mønt 3 A, København K. I denne stilling får du arbejdssted på Amagerfælledvej 56.
Yderligere oplysninger Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen, Danmarks Domstole og vores vision, værdier og mål på
www.domstol.dk. Styrelsens chefgruppe har i fællesskab formuleret et sæt ledelsesværdier, som du kan se
her.
Du er også velkommen til at kontakte nuværende økonomi- og analysechef Klaus Rugaard, der fra 1. januar 2024 bliver ressourcedirektør i Domstolsstyrelsen, på tlf. nr. 23 68 95 56.
Ansøgningen Vi skal have modtaget din ansøgning
senest onsdag den 4. oktober 2023, kl. 12:00. Du sender din ansøgning elektronisk via "søg stillingen" på siden. Ud over din ansøgning bedes du vedlægge cv, eventuelle udtalelser og relevante eksamenspapirer (med karakterer) med videre.
Indledende samtaler forventes afholdt i uge 41.
Ansøgerne skal være indstillet på, at der i rekrutteringsforløbet kan indgå test af ledelsesmæssige og personlige kompetencer ved ekstern konsulent.
Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold med videre.