Brænder du for at motivere mennesker og optimere processer, og via facilitering samt coaching, at arbejde med intuitive mobil-applikationer i hele produktets livscyklus?
Vi leder efter en erfaren Scrum Master, der ved, at det at være Scrum Master er meget mere end at afholde en række faste ceremonier. Du tager ansvar og ser hele tiden nye muligheder for at optimere vores arbejdsgange – og har i den forbindelse både blik for gruppens og individets trivsel og rammer. Kort sagt er du med til at skabe betingelserne for teamets succes.
Du bliver en del af kontoret Appudvikling, der leverer native mobilapplikationer til både borgere, virksomheder og interne sagsbehandlere.
”Det vi skal, det er at bevise, at offentlig IT kan leveres smartere, hurtigere og i bedre kvalitet – med slutbrugerens værdiskabelse i fokus, og det er ret fedt at være med til” fortæller din nye kontorchef Aske Hven-Jensen og fortsætter ”At vi ved, at det output vi laver, den app brugeren kommer til at stå med i hånden, kommer til at gøre hverdagen nemmere for både borgere og erhvervsliv, når de er i kontakt med Skatteforvaltningen, det er virkelig en motivationsfaktor.”
Din nye arbejdsplads
Appudvikling er en del af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST). Vi er 24 medarbejdere i kontoret, organiseret i 3 tværfaglige teams. Vi arbejder med in-house it-udvikling med afsæt i Scrum og med et you build it you run it mindset, så vi også drifter og videreudvikler de løsninger, vi laver.
Vores kontor er uformelt, dynamisk og sparrende. Vi har fokus på trivsel og personlig udvikling i en hverdag med højt fagligt niveau og interessante produkter, der løfter vigtige samfundsmæssige opgaver.
”I vores kontor kan vi godt lide at skabe forandringer og udfordre ikke-værdiskabende rammer. Vi bruger tid på at indarbejde vores læring og forbedre vores daglige arbejde og hele tiden blive dygtigere, både hver især, men i den grad også som team. Og så har vi det sjovt mens vi gør det” fortæller Aske.
Du får en leder, der tror på direkte feedback, og som mener, at uddelegering af ansvar, gensidig respekt og en positiv tilgang er forudsætninger for, at mennesker trives og udvikles.
Hvem er du?
Vi regner med at du har flere års erfaring i rollen som Scrum master, måske fra flere forskellige teams og modenheds-niveauer. Dine primære opgaver bliver:
- facilitering af scrum ceremonier i teamet
- coaching af både team og enkelte medlemmer
- støtte teamets løbende læring og forbedring
- arbejde med metrikker og synliggørelse af teamets fremdrift og forhindringer
- sikre løbende sparring og videndeling i kontoret og med kontorets anden Scrum Master
Herudover ser vi også gerne at:
- du er kommunikerende, empatisk og faciliterende i din approach
- du er god til at se uforløste potentialer og har værktøjskassen til at facilitere forandringer og forbedringer.
- du arbejder proaktivt med at fjerne eventuelle forhindringer for teamet og ved at en af nøglerne til dette er at skabe en positiv og tillidsfuld stemning.
- du sætter en ære i at udfordre ikke værdiskabende arbejde og processer.
Kontakt og ansættelsesvilkår Vi holder samtaler løbende, så søg jobbet allerede i dag ved at sende din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg stillingen”. Fristen for at søge jobbet er senest den 16. februar 2023.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Aske Hven-Jensen på tlf. 25 31 80 53. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Der vil indgå en personlighedsanalyse og en logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.
Denne stilling er et genopslag.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.