Er du uddannet ingeniør, skov- og landskabsingeniør, agronom, naturgeograf, landinspektør, biolog eller lignende, og har du lyst til - og gerne erfaring med - at arbejde med vandløbsprojekter? Så søger en ny medarbejder til vores vandløbsprojektteam. Vandløbsopgaverne i Tønder Kommune bliver løst i afdeling Natur og Vandløb, der udgør en del af fagchefområdet Miljø og Natur.
Hele 1.450 kilometer offentlige vandløb! Vandløbene flyder igennem noget af Danmarks mest unikke natur, der i Tønder Kommune kan opleves i sin reneste form. Har man først set sort sol over marsken, når op imod en million stære tegner de fascinerende mønstre på himlen, så glemmer man det aldrig. Naturen i Tønder Kommune er overvældende.
Hvad skal du arbejde med?
Du vil arbejde med projekter inden for vandløbsområdet, dvs. virke for vandløbsrestaureringer, udvikle vådområdeprojekter, operere med vandområdeindsatser, besvare spørgsmål fra kollegaer og samskabe med kommunens borgere. Arbejdet vil desuden omfatte opgaver i forbindelse med lavbundsprojekter, LIFE-projekter og minivådområder. Endelig spiller samarbejdet med kollegaerne, der arbejder med natur- og vandløbsmyndighedsopgaver, og bidrag til tværgående grupper i afdelingen og forvaltningen en vigtig rolle.
Vi lægger stor vægt på samarbejde, sparring og fælles opgaveløsning i afdelingen, og prioriterer den gode dialog, så vi sammen med borgerne kan skabe de bedste løsninger.
Vi forventer, at du
- har en relevant uddannelse; for eksempel kan du være uddannet ingeniør, skov- og landskabsingeniør, agronom, naturgeograf, landinspektør, biolog mv.
- har lyst til - og gerne erfaring med - at arbejde med vandløbsprojekter
- har interesse for at arbejde i en offentlig forvaltning og gerne kendskab til Forvaltningsloven
- er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
- har stor vilje til at sætte dig ind i nye opgaveområder i en af Danmarks mest vandførende kommuner
- har kendskab til brug af GIS og generelt har gode IT-kundskaber
- er omhyggelig i din tilgang til opgaveløsningen
- har gode sprogkundskaber
- kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for både egne og fælles projekter
- er idérig, handlekraftig og løsningsorienteret
- kan indgå i et team og er god til at samarbejde
- har kørekort B
Hvem er vi?
Vi kan tilbyde et alsidigt job, hvor vi hver dag har mange spændende og forskelligartede opgaver. Du får god mulighed for personlig og faglig udvikling i form af sidemandsoplæring, deltagelse i kurser og efteruddannelse. Vi lægger vægt på god faglighed og stort engagement. Vi løser vores opgaver i en uhøjtidelig omgangstone i et åbent kontormiljø.
Du får i alt 21 kollegaer i afdeling Natur og Vandløb. Ud over vandløbsprojekter arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for natur og vandløb, herunder fx sagsbehandling i henhold til Vandløbs- og Naturbeskyttelsesloven, stiplanlægning, vedligeholdelse af vandløb, vedligeholdelse af ådiger og det fremskudte dige. Vi har ca. 1.450 kilometer offentlige vandløb, og sikkerhed mod oversvømmelse udgør en væsentlig opgave for os - ikke mindst i tilknytning til vores store marskområder.
Vi synes, at Tønder Kommune er et godt sted at bo og arbejde. Her er blandt andet rig mulighed for at dyrke fritids- og friluftsinteresser i en storslået natur. Vi bor i en grænseregion og det betyder, at der er mulighed for spændende samarbejder og kulturoplevelser på tværs af grænsen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er fast og på fuld tid.
Lønnen bliver fastsat efter kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdspladsen er placeret på Tønder Rådhus, Wegners Plads 2, 6270 Tønder.
Tidsplan for ansættelsen
Ansøgning, CV og anden dokumentation sendes elektronisk via ansøgningslinket senest den 7. august 2022. Tønder Kommune sender kvittering for modtagelsen af ansøgningen til den mailadresse, der angives i forbindelse med ansøgningen. Det forudsættes, at denne mailadresse kan anvendes til den fortrolige kommunikation mellem ansøger og Tønder Kommune i resten af ansættelsesprocessen.
Den 9. august 2022 træffer ansættelsesudvalget beslutning om, hvem der indkaldes til samtale. De udvalgte ansøgere får besked samme dag.
Samtalerne afvikles den 12. august 2022 i tidsrummet kl. 8.00-14.15 på Tønder Rådhus, Wegners Plads 2, 6270 Tønder.
Vi vil gerne have stillingen besat senest den 1. oktober 2022.
Ansættelsesudvalget er sammensat af:
- Afdelingsleder Jan Daniel Fandrey
- Medarbejder Kristina Hjelmager Larsen
- Medarbejder Grethe Bruntse
- Medarbejder Ole Ottosen
Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Natur og Vandløb, Jan Daniel Fandrey på telefon +45 74 92 92 63.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Tønder Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.