Gem annonce

Løsningsarkitekter til et af de absolut største it-programmer i Danmark

Skatteforvaltningen, Frederiksberg

Frederiksberg, Storkøbenhavn

Indrykket
08-11-2019
Kontakt
Skatteforvaltningen, Frederiksberg
Osvald Helmuths Vej 4
2000
Frederiksberg
Tlf
72389319
Praktisk information
Oprettet
08-11-2019
Udløber
28-11-2019
Kviknummer
330121146
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Organisation, udvikling og rådgivning
Stillingsbetegnelse
Akademisk medarbejder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Tag del i udviklingen af fremtidens digitale, kundeorienterede og datadrevne toldvæsen
Der investeres massivt i data og it, i flere medarbejdere og nye kompetencer på hele Skatteministeriets område. På toldområdet er der igangsat en optimering inden for rammerne af det nye EU-toldkodeks, som medfører udskiftning af hovedparten af den samlede it-portefølje på toldområdet i Danmark. Derfor er der et behov for at etablere nye, digitale, datadrevne forretningsprocesser for fremtidens toldvæsen. Det vil have stor betydning for den danske import og eksport og for kollegerne i Toldstyrelsen, som vi arbejder tæt sammen med.

Indgå i et dynamisk og tværfagligt udviklingsmiljø med højt til loftet og rig mulighed for at gøre en forskel
I EUTK-programmet, der er en del af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, søger vi lige nu løsningsarkitekter til at indgå i vores dynamiske og ambitiøse tværfaglige team, der arbejder på at udvikle og implementere en række nye, moderne it-løsninger til det danske Toldvæsen.

Du bliver ansat i kontoret for It Udvikling EUTK, men i det daglige er du primært tilknyttet et af vores store agile transformationsprojekter. Her er du et centralt omdrejningspunkt for sikring af sammenhængende arkitektur mellem de forskellige komponenter i løsningen, EU-databaser samt omkringliggende Toldsystemer. Du får ansvaret for projektets målarkitektur og i tæt samarbejde med leverandøren/-erne med at udarbejde en samlet løsningsarkitektur.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Udarbejde målarkitektur og løsningsarkitektur for det samlede komponentlandskab og sikre sammenhæng mod referencearkitektur
  • Afdække og dokumentere alle nuværende og fremtidige integrationer
  • Sikre sammenhæng til de nuværende og fremtidige centrale EU-systemer/databaser.
  • Samarbejde med leverandører i implementering i agil udviklingsmetode
  • Dokumentere de valgte løsninger
  • Samarbejde med andre arkitekter i EUTK-programmet samt på tværs af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
  • Evt. deltage i udbud, hvor du vil blive en del af at identificere og evaluere funktionelle og non-funktionelle krav til systemerne i udbudsprocessen


Om dig
Du har en baggrund som datalog, it-ingeniør eller anden relevant uddannelse og eventuelt certificeringer inden for arkitektur rammeværk. Du har flere års erfaring som løsnings- eller it-arkitekt fra lignende stillinger i en offentlig eller privat organisation og du kan oversætte forretningskrav til funktionelle komponenter og kan dokumentere resultater. Du er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.

Som person er du robust, inddragende, beslutningsdygtig, analytisk og udviklingsorienteret. Du arbejder struktureret og kan hurtigt danne dig et overblik over et komplekst område, samtidig med at du har øje for detaljen. Du er drevet af at levere brugerorienterede it-løsninger i den aftalte kvalitet og inden for deadline.

Du formår at samarbejde med forskellige interessenter, der indimellem har roller og ønsker, som konflikter. Du kan kommunikere og samarbejde på forskellige niveauer i en organisation samt med eksterne konsulenter og interessenter.

EUTK-programmet – Din nye enhed
I EUTK-programmet er vi ca. 100 medarbejdere, herunder både interne medarbejdere og eksterne konsulenter. Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø, hvor vi vægter læring og arbejdsglæde meget højt. Stemningen er god mellem os, omgangstonen uformel og selvom vi har travlt, spiller vi hinanden gode. Som medarbejder i EUTK-programmet kan du bl.a. glæde dig til vores ”Social Crew”, der arrangerer løbeklub, torsdagstons og fredagsbar, filmaftner m.m. Vi bor i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg lige ved Flintholm station og har gratis parkering i kælderen.

Ansøgning og kontakt
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths vej 4, 2000 Frederiksberg.

Ansøgning med CV og eksamenspapirer sendes via nedenstående link senest den 28. november 2019. Vi holder samtaler løbende. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef for IT Udvikling EUTK, Heidi Ringholm på 7237 0261.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Job i virksomheden

Skatteforvaltningen, Frederiksberg

Skatteforvaltningen, Frederiksberg
Lignende job

Skatteforvaltningen, Middelfart, Teglgårdsparken 26

Skatteforvaltningen, Middelfart, Teglgårdsparken 26

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
Virksomhedsinformation
Skatteforvaltningen, Frederiksberg
Osvald Helmuths Vej 4
2000
Frederiksberg
Tlf
72389319
Praktisk information
Oprettet
08-11-2019
Udløber
28-11-2019
Kviknummer
330121146
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Organisation, udvikling og rådgivning
Stillingsbetegnelse
Akademisk medarbejder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed
Gem annonce