Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Leder til plejecenter Jernholtparken

Plejecenter Jernholtparken

Kalundborg, Vestsjælland

Indrykket
18-09-2020
Kontakt
Plejecenter Jernholtparken
Røsnæsvej 69D
4400
Kalundborg
Praktisk information
Oprettet
18-09-2020
Udløber
02-10-2020
Kviknummer
330362861
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, HR, projektledelse og ledelse
Stillingsbetegnelse
Plejehjemsforstander
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed), Ikke angivet (Socialvæsen), Ikke angivet (Pleje og omsorg)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Om jobbet

Rodfæstet leder med ledelseserfaring og stærk faglighed

Til en nyoprettet stilling som leder for plejecenteret Jernholtparken søger vi efter en, der kan fortsætte den gode faglige og stærke udvikling der er sat i gang.

Du skal som leder kunne prioritere den gode relation til de borgere, der bor på stedet, deres pårørende og det personale, der dagligt bidrager til at Jernholtparken er et godt sted at bo, leve og arbejde.

Vi søger efter en engageret, faglig stærk leder med humor, som kan forsætte og forny den gode indsats, der gøres på Jernholtparken. Det kræver at du har erfaring med ledelse af plejecentre samt at du har en uddannelsesbaggrund som sygeplejerske eller anden sundhedsfaglig baggrund.

For at få succes i jobbet, skal du have fokus på kerneopgaven, og kunne udfordre personalet i udvikling af tilgang til opgaverne, udvikling af arbejdsgange, og i at tage nye velfærdsteknologiske løsninger i brug. Du skal kunne skabe og fastholde en god virksomhedskultur, der balancerer økonomi, personalebehov og trivsel.

Du er som person og leder robust og balanceret også i pressede situationer og kender dine egne grænser. Du skal være en god kommunikator og kunne mestre det relationelle såvel i eget område som ift. samarbejdspartnere. Du er teamplayer og ønsker at indgå i et socialt arbejdsfællesskab med andre ledere og medarbejderne.

Vi søger efter en leder der har styr på driften, så du skal være en dygtig administrator, der sikrer at budgettet holder. Derudover kan du også arbejde projektorienteret og sætte udvikling i gang, så samfundstendenserne implementeres.

Du skal kunne kommunikere ærligt og ”lige ud af posen”, samtidig med at du kan synliggøre området internt og eksternt og dermed være synlig for både beboere, pårørende og personalet. Din måde at lede og kommunikere på skal være tillidsbaseret.

Se den fulde job- og personprofil her. http://www.kalundborg.dk/Files/Filer/FILER%20-%20HOVEDSITE/Filer-Om_kommunen/Filer-Job_i_kommunen/Jobopslag/Leder%20Jernholtparken.pdf

 

Din profil

Vi søger en leder, der har ledelseserfaring og som er bevidst om ledelsesopgaven i en politisk styret organisation. Dertil indsigt i ledelsesopgave med ressourcestyring, struktur og god planlægning som fundament for den faglige ledelse. Du skal med andre ord være stærk på det faglige og have lyst og evne til at tilegne dig ny viden inden for området.

Du skal:

  • Have et skarpt blik for medarbejdernes motivation og teamsamarbejde, og du arbejder systematisk for at skabe rum for faglig dialog.
  • Kunne balancere mellem forankring og fornyelse på et ældreområde med mange traditioner og med et konstant behov for udvikling
  • Være handlekraftig, synlig og tydelig – og samtidig være lyttende og anerkendende
  • Kunne prioritere den faglige sparring med ledere og medarbejdere
  • Være kreativt tænkende, have humor og kunne lede med et glimt i øjet
  • Være visionær og udviklingsorienteret og have et godt blik for områdets muligheder og samarbejdsrelationer
  • Have hjertet på rette sted og evner at være kulturbærer og værdiskaber
  • Kunne lade dig inspirere af ledere og medarbejdere og samtidig kan lede op, ned og ud
  • Være stærk kommunikativt og handlekraftig når det kræves
  • have ledelseserfaring indenfor ældreområdet og en relevant lederuddannelse, evt. på PD-niveau
  • have uddannelsesbaggrund som sygeplejerske eller anden sundhedsfaglig baggrund
  • have økonomisk, IT-fagligt, administrativt og fag-fagligt overblik

 

Derfor skal du vælge os

En spændende lederstilling med masser af udviklingsmuligheder på et veldrevet plejecenter med gode faciliteter, der kan og skal udvikles videre. Du vil også blive en del af et stort velfungerende ledernetværk i Kalundborg Kommune.

 

Løn og ansættelsesvilkår

De ambitioner og krav, der knytter sig til lederstillingen, muliggør en lønaftale, hvor forhandlingsudgangspunktet vil være en løn på kr. 540.000 årligt. Dertil kommer pension.

 

Hvis du vil vide mere

Alle interesserede er velkomne til at kontakte os med spørgsmål om stillingen og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Henvendelse kan rettes til områdeleder Karin Graff, 21 67 80 20.

 

Ansøgning

Ansøgning uploades senest den 2. oktober 2020, via nedenstående link.

Den 5. oktober 2020 træffer ansættelsesudvalget beslutning om, hvem der indkaldes til 1. samtalerunde. De udvalgte ansøgere får besked samme dag.

1. samtalerunde afvikles den 9. oktober 2020 i tidsrummet kl. 8.00-15.00.

Kompetenceprofilen for de ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde, afvikles i uge 43. Tilbagemeldingen tager ca. 1,5 time.

2. samtalerunde afvikles den 29. oktober 2020 kl. 13.00 – 17.00.

Ansøgeren forventes at tiltræde 1. december 2020.

 

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo, leve, arbejde og drive virksomhed.

Læs mere om kommunen: www.imaginekalundborg.dk  

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansøg nu
Lignende job

Novo Nordisk A/S

UBER DENMARK SOFTWARE AND DEVELOPMENT ApS

UBER DENMARK SOFTWARE AND DEVELOPMENT ApS
Virksomhedsinformation
Plejecenter Jernholtparken
Røsnæsvej 69D
4400
Kalundborg
Praktisk information
Oprettet
18-09-2020
Udløber
02-10-2020
Kviknummer
330362861
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, HR, projektledelse og ledelse
Stillingsbetegnelse
Plejehjemsforstander
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed), Ikke angivet (Socialvæsen), Ikke angivet (Pleje og omsorg)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed