Ved Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Ungdomspsykiatrisk afsnit U1 intensiv, Roskilde er en stilling som ledende overlæge ledig fra den 1. marts 2023 eller efter nærmere aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Ungdomspsykiatrisk Afsnit U1, intensiv
U1 intensiv består af 4 modtagesenge og 8 intensive senge.
Afsnittet er etableret ned til Roskilde Fjord, i en bygning fra 2012, som er bygget til på bedste vis at understøtte de børne- og ungdomspsykiatriske opgaver i relation til døgnregi - herunder både individuel behandling og miljøterapi. I samme bygning er der desuden et alment ungdomspsykiatrisk afsnit med 8 pladser og et afsnit til børn med 9 pladser.
Oversygeplejerske Tina Fibiger Gildberg siger:
”Vi er et ny etableret 1 ½ år gammelt velfungerende, reflekterende og tværfagligt samarbejdende intensivt afsnit med modtagefunktion, hvor du som afsnitsledende overlæge vil få mulighed, for at være med til at bygge videre på alt det gode, som vi allerede er godt i gang med. Vi er et travlt afsnit , der godt kan lide nye udfordringer. I øvrigt holder vi meget af at gå på arbejde og gøre en forskel for vores patienter"
Læs mere om afsnit U1 her
Den fast tilknyttede behandlergruppe består af læger, psykologer og socialrådgiver, der på hver deres område har stor viden og er meget erfarne. Der er derfor optimale muligheder for vejledning og supervision af yngre kollegaer i dagligdagen samt for faglig udvikling.
I afdelingen indgår foruden miljøterapeutisk personale aktuelt to afdelingslæge, en specialpsykolog, en socialrådgiver, uddannelseslæger og uddannelsespsykologer.
Der er et tæt samarbejde mellem alle faggrupper i U1 intensiv, som er organiseret i teams. Du forventes at indgå i understøttelse af det miljøterapeutiske arbejde. Vi arbejder helhedsorienteret, hvor biologi, udviklingspsykologi, psykopatologi, diagnostik, psykofarmakologi og psykoterapi forsøges udviklet og integreret på højeste niveau. Vi arbejder ud fra en mentaliseringsbaserset og dynamisk referenceramme, hvor respekt for og inddragelse af den nyeste teoretiske viden indenfor såvel det samlede psykologiske, som det psykiatriske felt.
Afsnittet medvirker i den postgraduate uddannelse af yngre læger og i den kliniske undervisning af studenter.
Kompetencer
Stillingen kan søges af speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri med nedenstående kvalifikationer:
Medicinsk ekspertise
Speciallægeanerkendelse, gerne suppleret med psykoterapeutisk videreuddannelse. Klinikken påskønner psykoterapeutisk interesse hos ansøger.
Kommunikation
Gode kommunikative evner. Det vil være en fordel, hvis ansøgeren kan indgå i mindre omfang som underviser.
Samarbejder
Medvirke til at fremme det gode samarbejde såvel fagligt som tværfagligt, i eget afsnit og i samarbejde med øvrige afsnit i afdelingen. Endvidere er der er stort fokus på det tværsektorielle samarbejde.
Ledelse/administration
Ansøger indgår i fællesskab med oversygeplejerske i ledelsen af afsnittet, således både faglig ledelse og personaleledelse. Der vil være mulighed for grundig introduktion og sparring ift. ledelses aspektet.
Der vil desuden være tæt samarbejde og sparring med de øvrige døgnafsnits ledelser; almen ung/ børnedøgn/døgnafsnit for patienter med spiseforstyrrelser.
Stillingen vil også indebære fokus på uddannelse af andre faggrupper og yngre kolleger
Sundhedsfremme
Pædagogisk indsigt og viden som kan indgå i forældreundervisning m.v.
Akademiker
Det vil være ønskeligt, hvis ansøgeren har forskningsmæssig erfaring eller interesse
Professionel
Kunne arbejde selvstændigt, herunder administrere egne ressourcer afbalanceret med de fordringer, der er af behandlingsmæssig, etisk eller juridisk art.
Du vil som overlæge med ledelsesansvar få stor indflydelse på din hverdag med mulighed for subspecialisering inden for områder, du finder særligt interessante.
Vi tilbyder dig
- Grundig introduktion
- Sparring ved afdelingsledelsen ift. at indgå i ledelsesfunktionen
- Tæt samarbejde med afdelingsledelsen og de øvrige afsnitsledelser
- En afvekslende hverdag – med børn og unge og familier i centrum
- Samarbejde i et kompetent, tværfagligt udviklende miljø
- Deltagelse i afsnittets interne og eksterne konferencer og supervision
Løn og ansættelsesforhold
Løn i henhold til gældende overenskomst. Overlæger indgår i bagvagtsfunktion som rådighedsvagt..
Ansættelsen er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest til offentligt brug.
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af otte kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.
Lægegruppen består af: 26 speciallæger og 16 læger i uddannelsesforløb. Lægegruppen har månedligt fælles lægemøde ud over afsnitsvise lægefaglige møder.
Afdelingen deltager i den kliniske undervisning af medicinske studenter ved Københavns Universitet.
Afdelingen har et forvagtslag med funktion 24 timer i døgnet i Roskilde på alle dage samt bagvagt i beredskab. I Roskilde samarbejder afdelingen med voksenpsykiatrien, der har en døgnbemandet psykiatrisk akutmodtagelse PAM, der er åben for alle regionens borgere.
-
Afdelingen prioriterer høj faglighed og har stort fokus på læringsmiljø, hvorfor læring i hverdagen, men også mere formaliseret undervisning prioriteres højt
-
Uddannelsesaktiviteter i forhold til såvel grund-, videre- og specialistuddannelser
-
Afdelingen er godkendt til alle specialets regionsfunktioner
-
Afdelingen har godkendte supervisorer inden for flere specialistretninger
-
Det psykoterapeutiske arbejde vægtes højt. Klinik for Psykoterapi og Selvmordstruede tilbyder undervisning og supervision til Yngre Læger og psykologer under uddannelse
-
Afdelingen opretter fra januar 2022 en B og U forskningsenhed ledet af klinisk professor, og med tilknyttede ph.d og senior forskere m.v. Du kan læse mere om psykiatriens Forskningsenheden her
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte cheflæge Jan B Kristensen 93 57 78 93, eller oversygeplejerske Tina Fibiger Gildberg, 58 53 80 20, med henblik på en uformel drøftelse.
Ansøgning
Ansøgningen udformes i relation til de 7 lægeroller
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via ’søg jobbet
Ansøgningsfrist: 30. januar 2023
Ansættelsessamtaler: 9. februar 2023
"Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer"
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.