Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Læge til Center for Rusmiddelbehandling København - 1. maj 2019

Koncern Service og IT

København, Storkøbenhavn

Indrykket
16-03-2019
Kontakt
Koncern Service og IT
Borups Allé 177
2400
København NV
Tlf
26772486
Praktisk information
Oprettet
16-03-2019
Udløber
18-03-2019
Kviknummer
329958145
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Speciallæge
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed), Ikke angivet (Pleje og omsorg)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Er du interesseret i en vagtfri stilling med godt kollegaskab i et lægeteam? Og samtidig med mulighed for at opnå erfaring med behandling af afhængighedstilstande og ledsagende sygdomme? Så kunne dette være stillingen for dig.

Center for Rusmiddelbehandling København varetager behandling af alle typer rusmiddelmisbrug fra alkoholbehandling, hash-, kokain- og anden stofbehandling, opioidsubstitutionsbehandling, heroinbehandling, stoffri behandling til døgnbehandling, og familieorienteret rusmiddelbehandling.

Center for Rusmiddelbehandling København har årligt ca. 4.500 borgere i behandling fordelt på seks enheder rundt i byen. Vi søger en læge til vores store behandlingsenhed på Vesterbro til besættelse fra den 1. maj 2019.

Enheden tilbyder både sundhedsfaglig og socialfaglig misbrugsbehandling til patienter med opioidmisbrug og -afhængighed, familieorienteret rusmiddelbehandling og et lavintensivt lægeambulatorium.

Du kommer til at indgå i enhedens lokale lægeteam på fire læger og i Center for Rusmiddelbehandling Københavns store lægegruppe på 19 læger (16 yngre læger og tre overlæger), som bl.a. mødes hver anden uge til fælles lægekonference.

Stillingen er vagtfri, som udgangspunkt 37 timer ugentlig med mulighed for nedsat tid og henvender sig primært til speciallæger i almen medicin, samfundsmedicin, psykiatri el. beslægtede specialer. Afhængig af kvalifikationer kan ansættelse ske som afdelingslæge eller som 1. reservelæge.

Erfaring med misbrugsbehandling er en fordel, men intet krav. Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde tværfagligt, kan lide at have mange bolde i luften, er god til at kommunikere med socialt udsatte og sårbare borgere og har lyst til at bidrage til den fortsatte udvikling af den sundhedsfaglige misbrugsbehandling i vores organisation både på et strukturelt og fagligt plan.

Jobfunktionen retter sig mod den medicinske rusmiddelbehandling som beskrevet i ”Sundhedsstyrelsens vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin” og omfatter både iværksættelse og monitorering af substitutionsbehandling samt udredning og sikring af behandling af ledsagende sygdomme, f.eks. hepatitis og psykiske lidelser. Du vil få mange samarbejdsrelationer både internt i enheden, i kraft af et tæt tværfagligt miljø med bl.a. sygeplejersker, socialrådgivere og pædagoger samt eksternt med fx praktiserende læger, hospitaler og distriktspsykiatri.

Du får en grundig introduktion til området, løbende supervision af overlæge og adgang til en omfattende instrukssamling, ligesom der er mulighed for at deltage i relevante kurser og konferencer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger aftale mellem Københavns Kommune og Yngre Læger.

Mere information
Du kan få nærmere oplysninger om stillingen hos overlæge Lene Caspersen 2156 9202 og enhedsleder Anne Kirstine Svanholt 5180 2917.

Ansøgning vedlægges CV.

Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 18. marts 2019.
Ansættelsessamtaler finder sted den 21. marts.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Koncern Service og IT
Borups Allé 177
2400
København NV
Tlf
26772486
Praktisk information
Oprettet
16-03-2019
Udløber
18-03-2019
Kviknummer
329958145
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Speciallæge
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed), Ikke angivet (Pleje og omsorg)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed