Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorchef til specialister i lovfortolkning i Toldstyrelsen

Skatteforvaltningen, Aarhus, Slet Parkvej

Aarhus, Østjylland

Indrykket
08-10-2021
Kontakt
Skatteforvaltningen, Aarhus, Slet Parkvej
Slet Parkvej 1
8310
Tranbjerg J
Tlf
72382447
Praktisk information
Oprettet
08-10-2021
Udløber
02-11-2021
Kviknummer
330860573
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, HR, projektledelse og ledelse
Stillingsbetegnelse
Kontorchef
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Offentlig administration), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Brænder du for jura, EU-procedurer og internationale forhold? Har du stærke lederegenskaber, og vil du stå i spidsen for et fagligt specialiseret kontor, der har ansvaret for både generel og konkret lovfortolkning på toldområdet? Så er du måske vores nye kontorchef.

Ansvar for høj faglig kvalitet og sammenhæng i opgaveløsningen
Kontoret Jura har det overordnede ansvar for den generelle og konkrete lovfortolkning med hensyn til de materielle og processuelle regler på toldområdet. Samtidig yder kontoret juridisk rådgivning og sparring til Toldstyrelsens direktion om toldfaglige og toldjuridiske problemstillinger. Kontoret har derudover ansvaret for styrelsens klageproces.

Arbejdet sker i tæt samarbejde med Toldstyrelsens proceskontorer og Skatteministeriets departement, og kontoret er tæt på det øverste beslutningslag i styrelsen.

Som kontorchef har du det faglige og personalemæssige ansvar for kontorets 13 medarbejdere.

Kontorets ansvars- og fokusområder er blandt andet at:

  • udarbejde Den juridiske vejledning på toldområdet
  • understøtte ensartethed og korrekt regelanvendelse i praksis
  • håndtere særlige sager, herunder retssager, præjudicielle sager, traktatkrænkelsessager mv.
  • behandle Landsskatteretssager på Toldstyrelsens område, herunder at deltage i retsmøder i Landsskatteretten
  • håndtere sager om finansielt ansvar (myndighedsfejl)
  • repræsentere Toldstyrelsen i lovgivende komité- og ekspertgrupper.
Vi er en del af Skatteministeriets koncern og indgår i et tæt samarbejde på tværs af Skatteforvaltningen. Jobbet kræver, at du har flair for at skabe tillidsfulde relationer med interessenter i andre dele af forvaltningen og med eksterne samarbejdspartnere.

Du bliver en del af Toldstyrelsens ledergruppe, som består af ca. 40 ledere. Kontoret er organisatorisk placeret i underdirektørområdet Stab.

Engageret leder med stærke samarbejdsevner og juridisk ballast
Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Vi lægger stor vægt på dine ledelsesmæssige kompetencer, dine menneskelige egenskaber og dit kendskab til toldrettens kompleksitet. Du har flere års erfaring med ledelse af juridiske specialister, herunder med at udvikle og motivere medarbejderne til at udnytte deres potentiale bedst muligt. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, hvor kompleksiteten er høj.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har en tillidsbaseret og delegerende ledelsesstil, hvor du formår at give frihed under ansvar, men også sætter en tydelig retning for medarbejdernes opgaver, følger op og sikrer resultater – og fejrer dem
  • formår at udnytte medarbejdernes faglige forskelligheder til fordel for Toldstyrelsen
  • kommunikerer klart og tydeligt, så dit budskab vinder gehør
  • kan tage ansvar for kontorets trivsel og skabe en kultur, hvor sammenholdet er stærkt, og de fælles målsætninger er tydelige i hverdagen.
Vi understøtter en international samfundsopgave
Toldstyrelsen har ca. 900 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I staben arbejder vi hver dag ambitiøst på at understøtte styrelsens kerneopgaver, og vi samarbejder på tværs af hele organisationen om konstruktive løsninger. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger i hele landet og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, så er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.

Ansøgning og kontakt
Send ansøgning, CV, eksamensbevis og eventuelt yderligere materiale senest tirsdag den 2. november 2021 via linket ”Søg stillingen”.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør for Handel Peter Bürgel Nielsen på telefon 72 37 66 28 hverdag kl. 16-17.

Vi forventer at holde første samtalerunde mandag den 8. november 2021 og anden samtalerunde fredag den 19. november 2021. Der vil indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet, og forud for ansættelsen indhenter vi referencer.

Ansættelse sker under forudsætning af, at du via Politiets Efterretningstjeneste kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT (HEM), da kontoret arbejder med klassificerede dokumenter og systemer.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37 med mulighed for tillæg. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Dronningen. Ansættelsesstedet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver indtil videre Slet Parkvej 1-3, 8310 Tranbjerg. Inden for nogle år flytter vi til Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Skatteforvaltningen, Aarhus, Slet Parkvej
Slet Parkvej 1
8310
Tranbjerg J
Tlf
72382447
Praktisk information
Oprettet
08-10-2021
Udløber
02-11-2021
Kviknummer
330860573
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, HR, projektledelse og ledelse
Stillingsbetegnelse
Kontorchef
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Offentlig administration), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed