Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorchef for Gældsstyrelsens direktionssekretariat

Skatteforvaltningen, Middelfart, Teglgårdsparken 26

Middelfart, Fyn

Indrykket
02-06-2023
Kontakt
Skatteforvaltningen, Middelfart, Teglgårdsparken 26
Teglgårdsparken 26
5500
Middelfart
Tlf
72371134
Praktisk information
Oprettet
02-06-2023
Udløber
21-06-2023
Kviknummer
331570750
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, HR, projektledelse og ledelse
Stillingsbetegnelse
Kontorchef
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Ledelse), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Offentlig administration), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Vil du være en central figur i betjeningen af Gældsstyrelsens direktion? Har du et stærkt personligt drive og evner du at opbygge gode relationer? Så er du muligvis vores nye chef i Gældsstyrelsens direktionssekretariat.

Gældsstyrelsen har ansvaret for at inddrive gæld til det offentlige. Det er en opgave, der har stor betydning for samfundet, og vi søger en kontorchef, som vil tage det ledelsesmæssige ansvar for styrelsens direktionssekretariat.

Du vil få et tæt samarbejde med direktøren for Gældsstyrelsen, som du referer til. Det er derfor vigtigt, at du tænker strategisk, evner at se udfordringerne inden de bliver til problemer og kan etablere et tæt og tillidsfuldt samarbejde med resten af organisationen.

Direktionssekretariatet – din nye arbejdsplads
Dit ansvarsområder spænder bredt. Du skal bl.a.:

  • Være en synlig leder og sætte retning for sekretariatets medarbejdere samt hjælpe dem med at løse opgaverne på højt niveau
  • Sikre en professionel og effektiv betjening af direktionen, herunder forberede, afvikle og følge op på direktionsmøder
  • Sikre en effektiv koordinering med Skatteministeriets departement og skatteforvaltningens øvrige styrelser i forbindelse med betjening af det politiske niveau
  • Have solid forståelse for og gerne erfaring med pressehåndtering
Du får ansvaret for ledelsen af ca. tolv dedikerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Du sætter barren højt, har et godt overblik og du forstår at forvalte rollen som chef for direktionssekretariatet. Sammen med dit sekretariat sikrer I en lydefri betjening af direktionen samt en tæt koordinering med departementet og øvrige styrelser.

For at lykkes i rollen er det afgørende, at du formår at sætte dig godt ind i Gældsstyrelsens forretning, at du ved hvornår du skal interessere dig for detaljen samtidig med at du kan skære en sag, så den forklarer det komplekse på en forståelig måde, og at du i det hele taget har et godt politisk boldøje.

Kommunikerende leder med politisk tæft
Du har en relevant videregående uddannelse og et indgående kendskab til sekretariatsbetjening, gerne fra et departement eller en styrelse. Det er optimalt, hvis din ledelseserfaring er opnået i en politisk ledet organisation.

Du er en kommunikerende, tydelig og ansvarsfuld leder – både når du leder op, ned og til siden. Via din politiske tæft, dit strategiske udsyn og din gode evne til at skabe resultater og samarbejde på tværs, sikrer du videndeling og koordinering bredt i organisationen, og med din personlige gennemslagskraft holder du hovedet koldt – også når boldene i luften bliver mange.

Og så skal du med energi og humor brænde for ledelsesrollen og have respekt for den faglige opgave og for de mennesker, som udfører opgaverne.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver enten Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart eller Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg. Hvis du ansættes med arbejdssted på Frederiksberg, skal du påregne noget rejseaktivitet, da medarbejderne i direktionssekretariatet har arbejdssted i Middelfart.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Anne-Sofie Jensen på telefon 72 37 86 95.

Finder du stillingen interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning sammen med CV, eksamenspapirer og yderligere dokumentation senest den 21. juni 2023.

Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Dronningen.

Der indgår en logisk test og en personanalyse i rekrutteringsforløbet. Der vil forud for ansættelse indhentes restanceoplysninger for så vidt angår restancer til det offentlige og en straffeattest.

Tiltrædelse den 1. september 2023 eller efter aftale.

Ansøg nu
Job i virksomheden

Skatteforvaltningen, Middelfart, Teglgårdsparken 26
Virksomhedsinformation
Skatteforvaltningen, Middelfart, Teglgårdsparken 26
Teglgårdsparken 26
5500
Middelfart
Tlf
72371134
Praktisk information
Oprettet
02-06-2023
Udløber
21-06-2023
Kviknummer
331570750
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, HR, projektledelse og ledelse
Stillingsbetegnelse
Kontorchef
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Ledelse), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Offentlig administration), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed