- Vi søger en forbundskonsulent, som har lyst til at arbejde med implementering og udvikling af IT-løsninger og værdiskabelse for forbundets medlemmer og medarbejdere
Som forbundskonsulent i Fødevareforbundet NNFs Organisations- og Administrationssekretariat vil du være med til at udvikle og supportere vores IT-platform, blandt andet vores medlemssystem Modulus.
Jobbet indebærer:
- Alt fra forretningsanalyse, leverandørkontakt, design, styring af mindre IT-projekter og undervisning.
Vi forestiller os at du:
- Er god til at formidle forretningsgange.
- Kan identificere behov og løsninger mellem brugere og leverandører.
- Er god til at støtte og vejlede superbrugere på tværs af organisationen.
- Er fagligt stærk, og tager ansvar for opgaver og sætter retningen omkring løsninger.
- Har veludviklede analytiske færdigheder og samtidig er god til at bevare overblikket, også når tingene går hurtigt.
Din baggrund:
Din baggrund kan være akademiker eller anden IT-uddannelse for eksempel datalog, MSc i Data Science eller datamatiker. Du må gerne være nyuddannet eventuelt med praktisk erfaring fra relevant studiejob.
Har du erfaring og forståelse for anvendelse af Power BI, SQL, og i øvrigt generelt bruger data i dine beslutninger er det et plus, men ikke et krav.
Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisktilhørsforhold.
Vi tilbyder:
Et spændende job med stor mulighed for indflydelse på udvikling og implementering af vores it-systemer.
Arbejdssted:
Ansættelse vil være på vores hovedkontor som ligger på Molestien 7, 2450 København SV.
Løn og ansættelsesforhold:
Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesforhold i henhold til lokalaftale.
Frist for at vise interesse for jobbet og samtale-datoer:
Vi vil gerne besætte stillingen snarest muligt. Send derfor dit CV til mailadressen job@nnf.dk
Vi læser løbende indkomne CVer.
Send CV senest torsdag den 15. juni 2023 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt enten mandag den 19. juni 2023 om formiddagen eller tirsdag den 20. juni 2023 om eftermiddagen.
Vil du vide mere?
Hvis du ønsker flere informationer om stillingen, så kontakt
- forbundskonsulent Camilla Møller, mobil 40 34 07 62 / mail: cjm@nnf.dk eller
- sekretariatsleder Susie Kristensen, mobil 21 27 84 90 / mail: suk@nnf.dk
Fødevareforbundet NNF er fagforening for 20.000 faglærte og ufaglærte fødevarearbejdere i Danmark. Det er fx vores medlemmer, der opskærer kød hos Danish Crown, kerner smør hos Arla, laver kammerjunkere hos Bisca, bager brød på Schulstad og i den lokale håndværksbager eller udskærer bøffer og vejleder dig hos den lokale slagter. Læs mere om os på www.nnf.dk.
Vores hovedkontor ligger i København, og vi har afdelinger i Ringsted, Odense, Esbjerg, Horsens, Holstebro og Aalborg.
Behandling af persondata
Behandling af personoplysninger i forbindelse med fremsendelse af ansøgning kan læses på dette link:
Information om privatlivspolitik til ansøgere (nnf.dk)