Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kommunikationskonsulent til SoMe og videoproduktion

Skatteforvaltningen, Frederiksberg

Frederiksberg, Storkøbenhavn

Indrykket
21-08-2019
Kontakt
Skatteforvaltningen, Frederiksberg
Osvald Helmuths Vej 4
2000
Frederiksberg
Tlf
72389319
Praktisk information
Oprettet
21-08-2019
Udløber
08-09-2019
Kviknummer
330076776
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kommunikation og medier
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Media), Ikke angivet (Tele), Ikke angivet (IT)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Forstår du at bruge sociale medier forretningsunderstøttende og strategisk? Er du en knivskarp kommunikator og ligger videoproduktion øverst i værktøjskassen? Så er du måske vores kommende kollega. Du får ansvaret for styrelsens tilstedeværelse på sociale medier og får en central rolle i at opbygge styrelsens corporate- og employer brand på de sociale medier.

I Udvikling- og Forenklingsstyrelsen har vi ansvaret for at sikre tidssvarende og fremtidsparate it-løsninger til den samlede skatteforvaltning. Vi har brug for en kollega, der kan formidle og styrke styrelsens brand med skarpe indlæg, professionelle videoer og foto. Du har helt styr på de sociale medier, som du tænker ind i styrelsens overordnede mål og kommunikationsstrategi.

Om stillingen

Du bliver en del af Presse og Kommunikationsteamet, som er en stabsfunktion i styrelsens Direktions- og Strategisekretariat, hvor du vil indgå i et tæt samarbejde med kontorets øvrige medarbejdere. Vi er et nyetableret team med en bred vifte af kommunikationsopgaver – både interne og eksterne. Alle har ansvar for sin egen del af opgaveporteføljen, men det er vigtigt for os at dele viden, give hinanden faglig sparring og løfte i flok.

Dine primære opgaver bliver:

  • selvstændigt at varetage og udvikle styrelsens tilstedeværelse på de sociale medier på et strategisk og forretningsunderstøttende plan
  • at planlægge og lave indhold til sociale medier pt. LinkedIn (opslag, video, fotos mv.)
  • at være styrelsens interne videojournalist med ansvar for hele produktionen fra ideudvikling, planlægning, storyboard, optagelse til endelig redigering
  • at rådgive og undervise internt på dine ansvarsområder.


Alt efter din faglige profil vil du indgå i den resterende opgaveportefølje i teamet, som fx webmaster på ufst.dk, kommunikationsrådgiver, ”husfotograf” eller journalistisk arbejde generelt.

Presse- og Kommunikationsteamets opgave er at sikre, at styrelsen kommunikerer effektivt og professionelt, samt at Udviklings-og Forenklingsstyrelsens identitet og brand kommunikeres tydeligt og attraktivt internt såvel som eksternt. Det indebærer blandt andet ansvaret for pressehåndtering (herunder pro- og reaktiv presse, medietræning mv), intern kommunikation, direktørens præsentationer, styrelsens hjemmeside, tilstedeværelse på sociale medier og visuel kommunikation, herunder fotografering og videoproduktion.

Vi er syv kolleger i kommunikationsteamet, der alle har reference til kontorchefen i Direktions- og Strategisekretariatet. Det faglige ansvar for den samlede kommunikationsopgave er placeret hos kommunikations- og pressechefen.

Om dig

Du har en relevant uddannelse som journalist, cand.comm., cand.merc. (kom) eller anden samfunds- eller kommunikationsfaglig uddannelse. Du har erfaring med flere af ovenstående opgaver herunder erfaring med videoproduktion fra A-Z, og denne erfaring er gerne opnået i en it-faglig organisation eller i en større politisk organisation. Du har evnerne til og motiveres af at arbejde i et tempofyldt, foranderligt og komplekst miljø.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har en høj generel kommunikationsfaglighed - gerne bredt funderet
  • er strategisk og målgruppefokuseret, når der skal formidles budskaber
  • kan navigere i et politisk landskab med høj offentlig bevågenhed
  • tænker løsningsorienteret og arbejder struktureret
  • er selvkørende, initiativrig og god til at samarbejde.


Ansøgning og kontakt

Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ’søg stillingen’ senest den 8.september. Vi forventer at holde samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Gitte Fensten Madsen på tlf. 72372726 eller kommunikations- og pressechef, Thomas Lungholt, på tlf. 72373754.

Der kan blive gennemført tests som led i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted vil indtil videre være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Ansøg nu
Job i virksomheden

Skatteforvaltningen, Frederiksberg

Skatteforvaltningen, Frederiksberg
Lignende job

Stillingen er formidlet gennem The Hub

Stillingen er formidlet gennem The Hub

Stillingen er formidlet gennem The Hub
Virksomhedsinformation
Skatteforvaltningen, Frederiksberg
Osvald Helmuths Vej 4
2000
Frederiksberg
Tlf
72389319
Praktisk information
Oprettet
21-08-2019
Udløber
08-09-2019
Kviknummer
330076776
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kommunikation og medier
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Media), Ikke angivet (Tele), Ikke angivet (IT)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed