Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kommende specialister i selskabsskat/kildeskat/ til Skattestyrelsen

Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25

København, Storkøbenhavn

Indrykket
03-08-2021
Kontakt
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25
Hannemanns Allé 25
2300
København S
Tlf
41729001
Praktisk information
Oprettet
03-08-2021
Udløber
26-08-2021
Kviknummer
330765094
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og økonomi
Stillingsbetegnelse
Skatterevisor
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Brænder du for selskabsskat, kildeskat og for opgaver med kontrol og revision af regnskaber? Har du en god regnskabsforståelse, og har du lyst til at udvikle din faglighed gennem komplicerede problemstillinger, der involverer nogen af de største koncerner i Danmark? Så læs med her!

Bredt ansvar inden for selskabsskatteret
Som vores kommende specialist i enheden, Store Selskaber 2 Forsikring og selskabsskat, vil du sammen med kontorets øvrige medarbejdere indgå i den løbende opgaveløsning og sagsbehandling omkring store selskabers selskabs-, kildeskatteforhold eller særlige regler for forsikringsselskaber. Flere af selskaberne fungerer på tværs af landegrænserne, og du vil derfor arbejde med internationale skatteforhold.

Dine primære opgaver er:

  • sagsbehandling af selskabs-, kildeskatteretlige problemstillinger, som identificeres af enten Skattestyrelsen eller selskaberne. Dvs. kontrol af selskabernes regnskaber og selvangivelser samt behandling af henvendelser fra selskaberne og deres rådgivere, hvor der foretages vurdering i forhold til relevant lovgivning
  • udsøgning af selskaber til kontrol i tilfælde, hvor der vurderes at være en høj risiko for fejl i selskabers indkomstopgørelse. Dette udmøntes i Skattestyrelsen oftest i kontrolprojekter.
Metodisk stærk og åben dialog
Vi forestiller os, at du har en teoretisk baggrund som cand.merc.(aud), cand.merc.(jur), skatterevisor med et eller flere relevante masterfag eller lignende. Du kan også have erhvervet de faglige kompetencer på anden vis, f.eks. med en teoretisk uddannelse inden for skat og/eller praktisk erfaring hermed. Det afgørende for os er, at du har den metodiske tilgang samt lysten og kompetencerne til at lære. Du bliver en del af et stærkt fagligt team, som kan give dig yderligere faglig ballast.

Vi forventer, at du er analytisk og fagligt velfunderet, således at du kan vejlede og guide selskaberne og deres rådgivere på bedst mulig vis. Du er interesseret i at arbejde i et miljø, der er kendetegnet ved høje forventninger til kvaliteten af dit arbejde og undtagelsesvist med stramme deadlines. Du kan forklare komplicerede problemstillinger på en enkel måde, idet vi er i tæt dialog med selskaber og rådgivere, som ikke nødvendigvis har samme faglige baggrund som dig.

Verden forandrer sig. Det gælder både de globale vilkår som selskaberne arbejder under, samt skatte- og afgiftsreglerne. Derfor skal du have evnen og viljen til at sætte dig ind i denne foranderlige globaliserede verden. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt – evt. med vejledning af en mere erfaren kollega. Du forventes at vedligeholde din faglige viden om skat, IFRS og revisionsteknik gennem relevant efter- og videreuddannelse.

Store Selskaber 2 Forsikring og selskabsskat – din nye enhed
I vores enhed sætter vi en ære i at være gode til at kombinere vores viden om forretning, revision, regnskab og skatteregler og har stort fokus på kvaliteten i vores opgaveløsning. Vi har et godt samarbejde og en god dialog, såvel internt i enheden og Skattestyrelsen, som i vores relation til selskaber og rådgivere.

Vi er aktuelt 19 kolleger i enheden. Vi har til sammen en lang erfaring med at arbejde inden for revision og selskabsskatteret, hvorfor du garanteres at kunne tilegne dig stor faglighed og ekspertise. Vi arbejder tæt sammen og har faglig sparring i alle sager, da vi arbejder med store selskaber med komplicerede forhold.

Vi har en åben, god tone og et godt socialt samvær. Vi løfter i flok og passer på hinanden. Vi lægger vægt på, at vi hele tiden udvikler os såvel fagligt som menneskeligt, men også på udvikling af vores opgaver. Vi løser vores opgaver effektivt, samtidig med høj kvalitet i opgaveløsningen og god trivsel opretholdes.

Ansøgning og kontakt
Synes du, at ovenstående lyder spændende? Så send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse og kompetencer inden ansøgningsfristens udløb den 26. august 2021.

Ønsker du yderligere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Per Ravensholt på 72 37 58 64.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 35.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der bliver indhentet straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Hannemanns alle 25, 2300 København S.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25
Hannemanns Allé 25
2300
København S
Tlf
41729001
Praktisk information
Oprettet
03-08-2021
Udløber
26-08-2021
Kviknummer
330765094
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og økonomi
Stillingsbetegnelse
Skatterevisor
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed