Vil du bidrage til at løse regionale klimatilpasningsudfordringer i Region Hovedstaden? Så har vi en ledig stilling i Center for Regional Udvikling. Der er tale om en 3-årig projektansættelse med mulighed for forlængelse.
I Center for Region Udvikling arbejder vi med udviklingsprojekter i den regionale geografi, som dækker 29 kommuner. Vores arbejde med klimatilpasning karakteriseres af en helhedsorienteret tilgang, hvor vi samarbejder med en lang række aktører, såsom kommuner, vidensinstitutioner og stat, om at skabe sammenhæng i klimatilpasning på tværs af administrative grænser samt få den nyeste viden ud i praksis.
Om stillingen
Den medarbejder vi søger, vil komme til at berøre flere opgaver, men særligt med fokus på projektledelse og -udvikling samt aktørinddragelse. Vi har flere projekter, som er nyopstartede, og som tager udgangspunkt i at styrke klimatilpasningen omkring større vandoplande og sammenhængende kyststrækninger. Vi arbejder blandt andet med to store EU-projekter (DIRECTED og Regions4Climate), som ser på henholdsvis koblingen mellem klimatilpasning og beredskab ved Roskilde Fjord og Værebro Å og innovative tilgange til at øge robustheden i Køge Bugt. Desuden arbejder vi også med at understøtte kommunerne i at implementere deres klimaplaner (DK2020 og Klimaalliancen). Du vil i arbejdet indgå i flere af disse opgaver og få rig mulighed for at sætte dit præg på udførelsen med udgangspunkt i netop dine kompetencer.
Dine kompetencer:
Du har en videregående uddannelse og erfaring med at lede og udvikle projekter. Derudover håber vi, at du også kan nikke genkendende til en eller flere af følgende:
- Du har et fagligt kendskab til og erfaring med klimatilpasning
- Har evnen til at skabe følgeskab og møde samarbejdspartnerne, hvor de er
- Er drevet af at skabe samarbejder på tværs af organisationer og fagligheder
- Arbejder selvstændigt og kan holde styr på flere bolde på en gang
- Har en positiv, åben og nysgerrig tilgang til opgaverne
Det vil desuden være en fordel, hvis du har kendskab til at arbejde med EU-projekter og/eller DK2020 samt at arbejde i en politisk styret organisation.
Om Center for Regional Udvikling: Vi er en del af Center for Regional Udvikling, hvis arbejde er knyttet op på den
Regionale Udviklingsstrategi. Du bliver en del af et lille team, hvor vi udvikler idéer sammen, hjælper og sparrer med hinanden. Samtidig bliver du også en del af en større enhed med dygtige og engagerede kollegaer, som arbejder inden for områderne klima, mobilitet, sundhedsinnovation og uddannelse. Her er fokus på udvikling og højt til loftet. Der er gode muligheder for at finde inspiration og opbygge relationer, samarbejder og projekter på tværs af fagområder.
Du kan læse mere om vores arbejde via disse links:
Løn- og ansættelsesforhold Der er tale om en projektansættelse på tre år med mulighed for forlængelse. Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer. Tiltrædelse hurtigst muligt. Øvrige løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdsstedet er på Regionsgården (Center for Regional Udvikling) i Hillerød og med mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider. Der er flere muligheder for at komme til og fra arbejde idet vi gør brug af samkørsel samt har pendlercykler placeret på Hillerød Station.
Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos specialkonsulent Emilie Rønde Nielsen på tlf. 20 59 88 66 eller hos konsulent Amalie Laursen på tlf. 51229698.
Ansøgningsprocedure Du søger jobbet ved at sende din ansøgning, CV, samt andre relevante dokumenter gennem vores online rekrutteringssystem.
Der er ansøgningsfrist mandag d. 29. maj 2023, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 9. juni.