Vil du være med til at sikre, at borgerne i Frederikssund Kommune har rent drikkevand? Synes du, det er spændende at få hensyn til grundvand og drikkevand indarbejdet i kommunens ambitiøse planer for byudvikling, klimatilpasning m.m?
Frederikssund Kommune er en kommune med både byer og et stort landbrugsland med mange mindre bebyggelser. Myndighedsopgaverne med grundvand og drikkevand er derfor spændende og meget varierende for at sikre rent drikkevand og vandforsyning til alle borgere.
Vi har et stort antal private vandværker og et fælles kommunalt forsyningsselskab Novafos, som vi fører tilsyn med. Herudover indvindes der også meget grundvand til erhverv. Det giver en varieret hverdag med mange forskellige opgaver. Lige som mange andre kommuner oplever Frederikssund Kommune også udfordringer med forurenet grundvand. Grundvandsbeskyttelse og sikring af den fremtidige drikkevandsforsyning er derfor vigtige fokusområder.
Du vil indgå i vores vandteam, der udover grundvand og drikkevand består af spildevandsområdet. Vi er samlet otte kolleger i teamet. Vi samarbejder med vores kollegaer fra andre teams på opgaver om bl.a. natur- og miljøbeskyttelse, byudvikling og klimatilpasning. Vi lægger vægt på at alle kan få udfordrende opgaver med mulighed for personlig og faglig udvikling. Der vil være mulighed for oplæring og sparring med erfarne kollegaer.
Dine opgaver
- Myndighedsopgaver inden for grundvand og drikkevand, herunder kontrol af drikkevandskvalitet, vandværkstilsyn, bore og indvindingstilladelser og godkendelse af takster mm.
- Udarbejde og opdatere administrationsgrundlag på området
- Indgå i samarbejde med private vandværker og forsyningsselskabet Novafos samt HOFOR, der også har drikkevandsboringer i Frederikssund Kommune
- Bidrage til kommende større opgaver som indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, beredskabsplan og vandforsyningsplan
- Deltage i kommunens tværgående arbejde med byudvikling, klimatilpasning m.m.
- Indgå i den løbende drift af opgaver og ansvar i vandteamet
- Håndtere henvendelser fra politisk side og udarbejde sager til politisk behandling
Vi vægter fagligheden højt, og du skal forvente at komme omkring alle opgaver på grundvands- og drikkevandsområdet.
Vi forventer, at du- har en relevant faglig uddannelse, f.eks. geolog, geofysiker, geograf, ingeniør eller lignende
- har gerne kendskab til vandforsyningsloven og drikkevandsbekendtgørelsen
- har gerne relevant erfaring fra tidligere jobs
- har interesse for og gerne erfaring med digitale arbejdsmetoder, bl.a. indenfor GIS
- kan arbejde selvstændigt, struktureret, ordentligt og ansvarsfuldt
- har lyst og evner til at indgå i samarbejde med dine kolleger
- er nysgerrig og kan tænke nye veje i opgaveløsningen.
- kan kommunikere klart og let forståeligt på dansk – både skriftligt og mundtligt
- kan navigere i et politisk styret system
- har kørekort til personbil
Om osDu bliver en del af afdelingen Klima og Natur med 24 dygtige kolleger, der i en spændende og travl hverdag varetager projekt-, drift og myndighedsopgaver knyttet til vand (vandløb, spildevand, drikkevand, badevand), natur, kystbeskyttelse, affald samt koordinerer klimaindsatsen i kommunen. Vi har en uformel omgangstone og arbejder aktivt på et godt samarbejde på tværs af administrationen, da løsning af opgaverne kræver tætte relationer til de øvrige områder i Center for By og Landskab (Plan, erhverv, byg, miljø, vej og trafik) og det øvrige tekniske område i kommunen.
Frederikssund Kommune har store ambitioner og fart på udviklingen indenfor bl.a. by, erhverv, klima, natur og miljø. Interessen for klima og natur understøttes af innovative og engagerede borgere og udviklere og en politisk ledelse, der har udsyn og vilje til at skabe mærkbare resultater for borgere og virksomheder i Frederikssund Kommune.
Løn- og ansættelsesvilkårAnsættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. august 2023. Ansættelsessted vil være Administrationscenter Slangerup, Kongensgade 18, 3550 Slangerup.
Ansøgning og oplysningerVi skal have din ansøgning senest fredag den 9. juni 2023. Indsend din ansøgning med relevante bilag via link her på siden.
Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag den 14. juni 2023.
Har du spørgsmålom stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Mette Rask Jensen på telefon 20 57 71 44 eller drikkevandsmedarbejder Louise Nicoline Overgaard på telefon 21 55 41 89.
AnsættelsesforholdFuldtid
Tiltrædelse01. august 2023
KontaktMette Rask Jensen på telefon 20 57 71 44