Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Klinikdyrlæge - Taastrup

KU - SUND - IKVH Tåstrup

Høje-Taastrup, Storkøbenhavn

Indrykket
01-08-2020
Kontakt
KU - SUND - IKVH Tåstrup
Snubbekorsvej 3
2630
Taastrup
Tlf
35332832
Praktisk information
Oprettet
01-08-2020
Udløber
15-08-2020
Kviknummer
330318061
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Dyrlæge
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Land-, skov- og havebrug), Ikke angivet (Energi)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Institut for Klinisk Veterinærmedicin ved Københavns Universitet har flere stillinger som klinikdyrlæge på Universitetshospitalet for Store Husdyr i Taastrup til besættelse, dels en 3-årig stilling, dels 2 barselsvikariater. Stillingerne ønskes besat 15. september eller snarest herefter.

Stillingerne er AC/TAP-stillinger, som indebærer deltagelse i den kliniske undervisning, men er uden forskningsret-og pligt. Arbejdstiden er forskudt i væsentligt omfang.

Om os
Universitetshospitalet for Store Husdyr i Taastrup danner rammen om uddannelse og oplæring af næste generations dyrlæger indenfor områderne medicin, kirurgi og reproduktion for store husdyr.

Hospitalets hesteafsnit modtager ca. 1200 henviste heste til indlæggelse årligt. Hospitalet har døgnåbent for akut tilskadekomne og syge heste. Hospitalets praksis har ca. 2000 konsultationer årligt, heraf langt størsteparten hestekonsultationer. Undervisningsafsnittet modtager årligt ca. 250 henviste kvægpatienter, ligesom der opstaldes en række indkøbte undervisningsdyr, der indgår i de kliniske basiskurser.

Universitetshospitalet danner desuden rammen for specialistuddannelse indenfor ECEIM, ECVS, samt post-graduate ad hoc kurser.

Arbejdsopgaver

Du skal efter anvisning medvirke til, at der er egnet patientmateriale til rådighed for undervisningen, således at Universitetshospitalet for Store Husdyr fungerer optimalt for såvel patienter som studerende.

Du skal, i samarbejde med det øvrige hospitalspersonale, varetage alle praktisk-administrative forhold vedrørende indlæggelse, behandling og hjemsendelse af patienter, og i øvrigt følge de indlagte patienter under hospitalsopholdet med undersøgelser og behandlinger.

Du er i vagterne, ansvarlig for varetagelse af hospitalets akutberedskab med indlæggelse og behandling af syge og tilskadekomne dyr samt hospitalets indlagte patienter og patienter i vores udkørende Stordyrspraksis.

Desuden kan du i mindre omfang blive pålagt administrative opgaver relateret til hospitalets drift.

Stillingen som klinikdyrlæge er meget udadvendt og omfatter bl.a. kommunikation med dyreejere, henvisende dyrlæger, instituttets øvrige faggrupper, andre institutter samt institutioner uden for SUND, hvorfor stillingen kræver gode kommunikations- og samarbejdsevner; arbejdssproget er overvejende dansk både i skrift og i tale.

Dine kompetencer

  • Veterinær kandidateksamen og dansk dyrlægeautorisation.
  • Du har erfaring fra klinisk stordyrs- eller hestepraksis.
  • Du har lyst til at undervise og har gode pædagogiske evner.
  • Du tager ansvar og er god til at håndtere stressede situationer.
  • Du er struktureret og systematisk i din arbejdsform.
  • Du er fleksibel i tilfælde af uforudset fravær hos kolleger.
  • Du er fagligt motiveret og agter at opnå et højt fagligt niveau som vedligeholdes og udvides ved selvstudium samt deltagelse i hospitalets undervisnings- og efteruddannelsestilbud.
  • Det er væsentligt, at du har social kompetence og desuden har en god fornemmelse for de problemstillinger, studerende kan opleve i forbindelse den kliniske undervisning.
  • Du er en god formidler, både skriftligt og mundtligt.
  • Desuden har du organisatorisk forståelse.
Vi tilbyder:

  • Et spændende, ansvarsfuldt og udfordrende job,
  • Engagerede og gode kolleger,
  • Et udviklingsorienteret og godt socialt miljø med en uhøjtidelig omgangstone.
Ansættelsesforhold
Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Stillingen indebærer i væsentligt omfang forskudt arbejdstid (dag, aften, nat, weekend og helligdage). Aflønning i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Den Danske Dyrlægeforening.

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til hospitalschef Susanne Nautrup Olsen sno@sund.ku.dk eller telefon 35 33 28 32.

Ansøgning skal sendes via hjemmesiden http://www.ku.dk/stillinger/tap (tryk på linket "Send ansøgning" nederst i opslaget), senest 16. august 2020. Ansættelsessamtaler vil finde sted i ugerne efter ansøgningsfristen.

Ansøg nu
Job i virksomheden

KU - SUND - IKVH Tåstrup
Virksomhedsinformation
KU - SUND - IKVH Tåstrup
Snubbekorsvej 3
2630
Taastrup
Tlf
35332832
Praktisk information
Oprettet
01-08-2020
Udløber
15-08-2020
Kviknummer
330318061
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Dyrlæge
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Land-, skov- og havebrug), Ikke angivet (Energi)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed