Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurist med interesse for IPR

Patent- og Varemærkestyrelsen

Høje-Taastrup, Storkøbenhavn

Indrykket
21-10-2020
Kontakt
Patent- og Varemærkestyrelsen
Helgeshøj Alle 81
2630
Taastrup
Tlf
91337061
Praktisk information
Oprettet
21-10-2020
Udløber
08-11-2020
Kviknummer
330395069
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura
Stillingsbetegnelse
Jurist
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Jura og retsvæsen)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Har du lyst til at blive del af en koncern, der udfordrer dit talent og giver gode karrieremuligheder? Er du samtidig en dygtig jurist, og vil du være med til at styrke danske virksomheders vækst gennem øget innovation og forståelse for IPR? Så er det dig, som vi mangler på holdet. Patent- og Varemærkestyrelsen søger en ny kollega, der vil være med til at bidrage til Erhvervsministeriets vision om at opnå Europas bedste rammer for at udvikle og drive virksomhed.

Om stillingen

Du kommer til at arbejde med juridiske spørgsmål i Patent- og Varemærkestyrelsens Juridiske Sekretariat, der er en stabsfunktion med reference til styrelsens direktion. Vi fungerer som styrelsens ”interne advokatkontor” og betjener direktionen, chefgruppen samt resten af huset med kvalificeret juridisk rådgivning. Primært inden for styrelsens ressort, men også inden for tilstødende juridiske områder.

Sekretariatets opgaver omfatter bl.a. håndtering af spørgsmål i relation til klassiske forvaltningsretlige emner, lovarbejde og -fortolkning samt persondata.

Derudover servicerer vi styrelsens enheder med konkret juridisk vejledning i forhold til primært patent- og brugsmodellovgivningen. Vi koordinerer og kvalitetssikrer også styrelsens kontrakter og udbudsprocesser, står for undervisning af vores kolleger i relevante juridiske emner og håndterer de juridiske spørgsmål, der måtte opstå.

Vi deltager i betjeningen af Erhvervsministeren og ministeriets departement og i internationale forhandlinger på EU-retligt og internationalt plan, når der er behov for juridisk sparring og input.

Hos os vil du indgå i et stærkt fagligt miljø, der er præget af at være tæt på ledelsen, hvor beslutningerne træffes, og hvor opgaverne er mange og forskelligartede.

Vi er et mindre sekretariat, der består af tre jurister, som favner bredt og dækker af for hinanden, hvorfor der er gode muligheder for at prøve kræfter med forskelligartede opgaver og for faglig sparring i stort som småt. Du vil med andre ord få en afvekslende og udfordrende dagligdag.

Om dig

Du har mindst 3-5 års erhvervserfaring fra centraladministrationen, en større privat virksomhed eller fra et advokatkontor og har stærke juridiske og analytiske kompetencer.

Vi er i daglig kontakt med mange interessenter, både interne og eksterne, om mange forskellige juridiske emner. Det er derfor vigtigt, at du er imødekommende, serviceminded og god til at sætte dig ind i nye problemstillinger og faglige områder. Vi forventer desuden, at du har en skarp analytisk sans, er god til at finde løsninger og kan formidle din viden til styrelsens ledelse, medarbejdere samt eksterne interessenter.

Det er vigtigt, at du har et godt juridisk grundlag, er engageret, resultatorienteret, udadvendt og god til at samarbejde. Det er et krav, at du kan formulere dig klart og præcist både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.

Om os

Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Erhvervsministeriet, og vi bidrager til regeringens erhvervs- og vækstpolitik ved at hjælpe virksomheder med at gøre idéer til aktiver. Det er vores vision, at vi skal have Europas bedste IP-miljø for erhvervslivet.

Patent- og Varemærkestyrelsen har en uformel omgangstone, god kantineordning, motionsrum og en velfungerende personaleforening.

Om ansættelsen

Du ansættes som fuldmægtig efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen. Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen. Stillingen forventes tiltrådt den 1. januar 2021.

Ansøgning

Lyder jobbet som noget for dig, så søg via nedenstående knap "søg stilling" eller via vores hjemmeside www.dkpto.dk/job. Din ansøgning med CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag skal være modtaget senest søndag den 8. november 2020 kl. 23.59.

Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 46 og 2. samtaler i uge 47.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Roman Tsurkan på tlf. 43508524 eller e-mail rts@dkpto.dk. Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte vores HR-partner Anja Refsgaard Cordtz på tlf. 91337041 eller e-mail xanreco@dkpto.dk.



Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.



Ansøg nu
Job i virksomheden
Virksomhedsinformation
Patent- og Varemærkestyrelsen
Helgeshøj Alle 81
2630
Taastrup
Tlf
91337061
Praktisk information
Oprettet
21-10-2020
Udløber
08-11-2020
Kviknummer
330395069
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura
Stillingsbetegnelse
Jurist
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Jura og retsvæsen)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed