Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Juridiske medarbejdere til Selskaber, Aktionær og Transfer Pricing i Jura

Skatteforvaltningen, KBH, Østbanegade

København, Storkøbenhavn

Indrykket
11-07-2019
Kontakt
Skatteforvaltningen, KBH, Østbanegade
Østbanegade 123
2100
København Ø
Tlf
28588853
Praktisk information
Oprettet
11-07-2019
Udløber
11-08-2019
Kviknummer
330058667
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Organisation, udvikling og rådgivning
Stillingsbetegnelse
Akademisk medarbejder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Vil du arbejde med de mest interessante skattesager i Danmark, og ønsker du være en del af et fagligt stærkt miljø med juraen som omdrejningspunkt?



Du bliver en del af en del af den Skattefaglige afdeling i Jura. Vi består af seks kontorer, som samlet set er Skattestyrelsens juridiske afdeling på det skattefaglige område og har den vigtige opgave at fungere som advokatkontor for de øvrige enheder i styrelsen.

Dine arbejdsopgaver – en bred vifte af muligheder

Vi tilbyder dig udfordrende arbejdsopgaver, som giver dig mulighed for at bruge og udbygge din faglighed. Du kommer til at få en bred opgaveportefølje inden for selskabs- og aktionærbeskatningsområdet, herunder:

  • principielle skatterådssager
  • deltage i lovforberedende arbejde, herunder samarbejde med Skatteministeriets departement
  • information om lovområdet (Den juridiske vejledning, styresignaler og instruktioner)
  • sparringspartner for øvrige enheder i skatteforvaltningen
  • monitorering af og opfølgning på retssager på kontorets fagområde.


Samtidig bliver en vigtig opgave at fungere som rådgiver for Skattestyrelsens øvrige medarbejdere, når de støder på vanskelige eller principielle juridiske spørgsmål. Det gælder uanset om det er i forbindelse med en konkret afgørelse eller en kontrol.

Du kommer også til at deltage i diverse kontaktudvalg og netværk, ligesom du får mulighed for at undervise dine kolleger i Skattestyrelsen inden for kontorets juridiske fagområde.



Du er videbegærlig, kan holde overblik og håndtere mange interessenter og deadlines

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, fx cand.jur., cand.merc.jur. eller skatterevisor. Er du nyuddannet, sørger vi for grundig oplæring. Du må meget gerne have erfaring med skatteområdet – vigtigst er, at du har en interesse for selskabs- og aktionærbeskatningsområdet.

Du kommer til at arbejde selvstændigt og skal ligeledes være klar på at arbejde sammen med kolleger og samarbejdspartnere i og uden for Skattestyrelsen. For at lykkedes i stillingen, er det vigtigt, at du:

  • har en proaktiv og analytisk tilgang til dine arbejdsopgaver, så du altid er klar til at rådgive dine kolleger, så vi alle løser vores arbejde korrekt og bedst muligt
  • ser værdi i samarbejde, og det falder dig naturligt at pleje menneskelige relationer og have mange kontaktflader på tværs af en stor organisation
  • er en dygtig kommunikator, der altid sikrer, at dine svar enkelt og korrekt bliver formidlet videre til dine kolleger – uanset om det foregår mundtligt eller skriftligt
  • er initiativrig, arbejdsom og kan bevare overblikket, når der er mange opgaver og korte deadlines.


Din kommende arbejdsplads

Du bliver ansat i kontoret for Selskaber, Aktionær og Transfer Pricing, hvor du får 20 fagligt dygtige kolleger. Vi er opdelt i tre teams – selskaber, aktionær og transfer pricing – hvor vi sparrer med hinanden efter behov. Kontoret varetager udover de tre teamområder også den gensidige aftaleprocedure til undgåelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med anvendelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, når sagerne ikke vedrører transfer pricing.

Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi lægger stor vægt på, at vi kan levere juridisk holdbare løsninger til tiden – og på den måde understøtte korrekt lovfortolkning, ensartet regelanvendelse og praksis i hele Skattestyrelsen.

Endelig er det vigtigt for os, at der er en uformel omgangstone på kontoret, og du får en god balance mellem dit arbejde og din fritid.



Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest d. 11. august 2019. Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 33-34. Der vil indgå personlighedsanalyse og en logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jesper Leth Vestergaard, 72373430 i perioden 5. – 11. august 2019.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit Arbejdssted bliver indtil videre Østbanegade 123, 2100 København Ø. Arbejdsstedet skifter 15. september 2019 til Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.



Skattestyrelsen

’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle. Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansøg nu
Job i virksomheden

Skatteforvaltningen, KBH, Østbanegade

Skatteforvaltningen, KBH, Østbanegade
Lignende job

Stillingen er formidlet gennem The Hub

Stillingen er formidlet gennem The Hub

Stillingen er formidlet gennem The Hub
Virksomhedsinformation
Skatteforvaltningen, KBH, Østbanegade
Østbanegade 123
2100
København Ø
Tlf
28588853
Praktisk information
Oprettet
11-07-2019
Udløber
11-08-2019
Kviknummer
330058667
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Organisation, udvikling og rådgivning
Stillingsbetegnelse
Akademisk medarbejder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed