Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Junior projektleder-graduate til én af Danmarks største it-organisationer

Skatteforvaltningen, Frederiksberg

Frederiksberg, Storkøbenhavn

Indrykket
30-03-2023
Kontakt
Skatteforvaltningen, Frederiksberg
Osvald Helmuths Vej 4
2000
Frederiksberg
Tlf
72388726
Praktisk information
Oprettet
30-03-2023
Udløber
21-04-2023
Kviknummer
331552377
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT og web
Stillingsbetegnelse
IT-projektleder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Media), Ikke angivet (Tele), Ikke angivet (IT og web), Ikke angivet (IT)
Sprog
Dansk Læse/ tale

I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er vi i gang med at bygge fremtidens digitale og analysedrevne skatteforvaltning. Lige nu søger vi ambitiøse graduates, der vil være med til at drifte og udvikle de over 200 it-systemer i Skatteforvaltningen. Du vil få en stejl læringskurve, præge din karrieremæssige retning og blive én af de bedste projektledere i branchen.

Skab din egen karrierevej, mens du gør en forskel
Som vores nye junior projektleder-graduate arbejdes der på at matche din faglighed og interesser med et specifikt it-område, hvilket du under forløbet selv bliver en aktiv del af. Du får et forløb på 18 måneder, hvor du får mulighed for at komme rundt i vores organisation i tre forskellige kontorer og arbejde med spændende problemstillinger fra forskellige perspektiver.

I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen sikrer vi stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens it-systemer og udvikler de it-løsninger, som Skatteforvaltningen har brug for i tæt samarbejde med de andre skattefaglige styrelser.

Opgaverne er derfor mange og både komplekse og specialiserede. Derfor vil du hos os have mulighed for at arbejde med mange forskellige områder, fx:

  • identificere og udvikle konkrete koncepter, metoder og værktøjer, som understøtter styregrupper og projektledere i deres styringsopgave.
  • facilitere processer, som sikrer inddragelse af aktører omkring os (både i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og fra andre styrelser i Skatteforvaltningen og Skatteministeriets departement).
  • implementere metoder og standarder samt rådgive og undervise it-projekter i deres brug.
  • udarbejde strategiske og rammesættende beslutningsoplæg og præsentationer til ledelsen.
Vi er en spændende og unik organisation med mange muligheder for at arbejde med it-udvikling i en statslig og politisk styret kontekst.

Bliv en del af teamet
I din tid som graduate kommer du til at arbejde tæt sammen med dine dygtige kollegaer. Du vil også blive kastet ud i opgaver på egen hånd og blive udfordret i din dagligdag. Samtidig vil du få relevante kurser og certificeringer. Endelig får du også tilknyttet en mentor til at understøtte din udvikling.

Hos os får du lov – og derfor stiller vi også store krav til dig, dit engagement og din faglighed.

Du vil blive en del af vores graduate-team, og sammen med de andre graduates vil du deltage i mange sociale og faglige aktiviteter og opbygge et solidt netværk på tværs af vores organisation. Vi vil gøre vores til, at I som gruppe lærer hinanden godt at kende og kan bruge hinanden til sparring i det daglige.

Er det dig, vi leder efter?
Du afslutter din kandidatuddannelse senest den 1. august 2023 eller har afsluttet den inden for de seneste to år. Du har fx læst cand.it, cand.polyt. eller datalogi, har taget it-fag eller lign. Hvilken kandidatuddannelse er ikke så afgørende, så længe du kan redegøre for, hvordan din kandidatuddannelse, interesse og/eller erfaring er relevant for graduate-stillingen.

Du har sandsynligvis haft studierelevant arbejde undervejs i fx it-organisationer med it-projekter e.lign., ligesom du fra studiet har erfaring med at arbejde projektorienteret. Derudover lægger vi vægt på følgende:

  • du er proaktiv og finder dig hurtigt til rette i nye omgivelser i en omskiftelig hverdag
  • du er tryg ved at sige din mening – også blandt nye kollegaer
  • du er motiveret for at udvikle dig og kan se graduate-programmet som et springbræt til en spændende karriere hos os
  • du motiveres af at arbejde med komplekse problemstillinger
Ansættelsesforhold
Graduate-forløbet starter den 1. september 2023. Du bliver fastansat i ét af vores kontorer, hvilket vil sige, at du også har job efter de 18 måneder, når du har afsluttet graduate-forløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten (AC) på trin 4 eller trin 5 alt efter din erfaring, og derudover får du et graduate-tillæg.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver på én af disse eller begge adresser:

Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg
Nybrovej 110 og 116, 2800 Kongens Lyngby

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og relevante dokumenter bedes sendt via linket ”Søg jobbet” senest den 21. april 2023.

Vi holder samtaler løbende i april-maj, og hvis du kaldes til samtale, vil der blive anvendt en logisk test og en personanalyse. Forud for ansættelse vil der blive indhentet straffeattest.

Har du spørgsmål til graduate-programmet, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner Liv Johanne Bangsbo på tlf. 72373388.

Læs mere om vores graduateprogram på www.ufst.dk/graduate.

Ansøg nu
Job i virksomheden
Virksomhedsinformation
Skatteforvaltningen, Frederiksberg
Osvald Helmuths Vej 4
2000
Frederiksberg
Tlf
72388726
Praktisk information
Oprettet
30-03-2023
Udløber
21-04-2023
Kviknummer
331552377
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT og web
Stillingsbetegnelse
IT-projektleder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Media), Ikke angivet (Tele), Ikke angivet (IT og web), Ikke angivet (IT)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed