Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

It-graduate til FE's afdeling for it-sikkerhed

Forsvarets Efterretningstjeneste

København, Storkøbenhavn

Indrykket
06-08-2022
Kontakt
Forsvarets Efterretningstjeneste
Kastellet 30
2100
København Ø
Tlf
33325566
Praktisk information
Oprettet
06-08-2022
Udløber
07-08-2022
Kviknummer
331225777
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT og web
Stillingsbetegnelse
IT-konsulent
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Media), Ikke angivet (Tele), Ikke angivet (IT)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Cybertruslen mod Danmark er meget høj. Derfor er FE i gang med at løfte niveauet for it-sikkerhed til nye højder. Hvis du er ambitøs og har talent for information and it-security, vil vi gerne i dialog med dig.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Som it-sikkerhedsspecialist får du ansvaret for sikkerheden i en portefølje af it-systemer og deres underliggende infrastruktur. Med ansvaret følger en afgørende rolle i at sikre en optimal balance mellem sikkerhed og forretningsværdi af FE’s it-systemer.

Du får en udadvendt rolle i afdelingen, som har ansvaret for at sikre FE’s it-systemer og informationer. Du er naturligvis ikke alene og bliver bakket op hele vejen. Dine kommende kolleger besidder en bred vifte af kompetencer inden for it- og informationssikkerhed.

Du vil indgå i et team af it-sikkerhedsspecialister og få et tæt samarbejde med andre kolleger i afdelingen og beslutningstagere i resten af organisationen. Afdelingen besidder en bred vifte af dicipliner inden for it-sikkerhed herunder: SIEM, SOAR, log forensic, trussels- og risikovurderinger, sikkerhedsarkitektur mm.

Dine væsentligste opgaver bliver:
• At rådgive vores it-ansvarlige om tekniske løsninger inden for it-sikkerhed
• At medvirke til at implementere it-sikkerhedsforanstaltninger for FE’s it-systemer
• At bidrage til at sikre gode resultater af risikovurderinger og it-sikkerhedstekniske undersøgelser for it-systemer

For den rette kandidat kan FE tilbyde:
• En god og velfungerende it-sikkerhedsafdeling med dygtige og imødekommende kolleger
• Et intensivt on-boardingforløb inkl. en grundig oplæring i, hvordan vi håndterer it-sikkerhed i FE
• En solidt indblik i FE’s kerneforretning
• Gode muligheder for kompetenceudvikling
• Gode karrieremuligheder gennem intern jobrotation både inden for it-sikkerhed og andre efterretningsområder

Du og din baggrund er vigtig
Det er essentielt, at du har viljen til at udvikle dig, potentialet til at blive en kompetent it-sikkerhedsspecialist og personligheden til at stå i mod de udfordringer, der er en naturlig del af vores hverdag.

Din baggrund kan være en relevant it-uddannelse, eller du kan have en tilsvarende god forståelse for it og informationssikkerhed. Du skal være indstillet på, at sætte dig ind i regler og bestemmelser på it-sikkerhedsområdet, da en del af jobbet er, at rådgive om og kontrollere at disse bliver overholdt.

Vi kigger efter kandidater, som har en god forståelse for it-sikkerhed og en god forståelse for it i bred forstand, samt en høj indlæringsevne. På det personlige plan kigger vi efter kompetencer inden for samarbejde og formidling på hhv. dansk og engelsk i både skrift og tale.

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 7. august 2022. Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted fra uge 32 og stiler mod en ansættelse fra 1. oktober 2022. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 33 32 55 66, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”INDBLIK” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.




Ansøg nu
Job i virksomheden

Forsvarets Efterretningstjeneste

Forsvarets Efterretningstjeneste

Forsvarets Efterretningstjeneste
Virksomhedsinformation
Forsvarets Efterretningstjeneste
Kastellet 30
2100
København Ø
Tlf
33325566
Praktisk information
Oprettet
06-08-2022
Udløber
07-08-2022
Kviknummer
331225777
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT og web
Stillingsbetegnelse
IT-konsulent
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Media), Ikke angivet (Tele), Ikke angivet (IT)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed