Gem annonce

Ingeniør til nyt Industry 4.0 lab

Syddansk Universitet

Odense, Fyn

Indrykket
09-10-2019
Kontakt
Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230
Odense M
Tlf
65507992
Praktisk information
Oprettet
09-10-2019
Udløber
24-10-2019
Kviknummer
330103928
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Organisation, udvikling og rådgivning
Stillingsbetegnelse
Akademisk medarbejder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet ved Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet søger en ingeniør til hjælp ved etablering og drift af højteknologisk Industry 4.0 lab, der udfordrer grænserne for automatisering og robotters anvendelser i industriel produktion.

Stillingen er placeret på Campus Odense, og der er tale om en ledig fuldtidsstilling (37 timer per uge).

Tiltrædelse er d. 1. december eller snarest muligt.

Samtaler forventes afholdt d. 28. oktober 2019.

Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet udbyder uddannelser og forsker bl.a. inden for robotteknologi, software, kunstig intelligens og droneteknologi. SDU’s nye I4.0 Lab er sat i verden for at skabe et dynamisk miljø som på bedste vis understøtter I4.0 aktiviteterne til gavn for forskning og undervisningsaktiviteter, og hvor samarbejde med industrien vægtes højt. Labbet består af de nyeste innovationer inden for robot- og automationsteknologier samt udvalgte fremstillingsteknologier. Labbet er fuldt digitaliseret, hvor der er mulighed for anvendelse af simulerings- og analyseværktøjer samt virtuel og augmented reality visualiseringer.

Dit arbejde vil udfolde sig i en kompleks, international vidensorganisation med mange forskellige aktører og interessenter. Det er derfor vigtigt, at du formår at samarbejde med mange forskellige mennesker, faggrupper og samarbejdspartnere, samt at du kan kommunikere skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk. 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i:

- Opstillinger og programmering af robotter og samlede
   automationsceller
- Etablere interface mellem de forskellige systemer, herunder fokus på
   industrielle standarder (OPC-UA)
- Programmering af PLC, HMI/Scada, MES systemer – herunder
   snitfladerne imellem disse
- Interesse og kompetence til at operere dedikerede softwarepakker i
   samarbejde med forskere
- Programmering i C og Python
- Arbejde med datanetværk og -protokoller
- Sensorsystemer og dataopsamling
- Arbejde med kommercielle simulerings- og styringsværktøjer til robot-
   og automationsløsninger
- Tegne 3D modeller til 3D print eller anden bearbejdning
- Opstilling og anvendelse af VR/AR teknologi
- Forsøgsopstilling og tilvirkning af opstillinger og udstyr til forsknings-
   og udviklingsopgaver

Den rette ansøger:

• Har en uddannelse, som er relevant i forhold til nogle af ovenstående
   opgaver
• Har en naturlig interesse i at udvikle programmer enten til hardware
   eller i højniveau-sprog
• Har meget gerne lidt el-teknisk baggrund/snilde
• Arbejder selvstændigt og målbevidst i et miljø med mange
   interessenter
• Er god til at arbejde i et dynamisk miljø og trives godt med at
   eksperimentere med nye teknologier
• Holder overblikket, er omstillingsparat og finder løsninger, selv i
   pressede situationer.
• Trives som aktiv teampartner, og skal kunne give laboratorieteknisk
   sparring til den erfarne professor, den unge studerende samt
   industrielle samarbejdspartnere
• Har et godt humør, gå-på-mod og nysgerrig efter at lære nye ting

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte institutleder, Kasper Hallenborg på telefon (+45) 2135 6256 eller mailadresse hallenborg@mmmi.sdu.dk.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Stillingen kan kun søges via SDU's hjemmeside – 
http://www.sdu.dk/service/ledige_stillinger/tap.

Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.

Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her - http://www.sdu.dk/service/ledige_stillinger/soegjob.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230
Odense M
Tlf
65507992
Praktisk information
Oprettet
09-10-2019
Udløber
24-10-2019
Kviknummer
330103928
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Organisation, udvikling og rådgivning
Stillingsbetegnelse
Akademisk medarbejder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed
Gem annonce