Kan du omsætte ”cyber og informationssikkerhed” til virkelighed og nemt at gå til?
Kan du hjælpe andre med at følge regler og retningslinjer?
Ser du dig selv som ”fødselshjælper” for informationssikkerheden?
Om Cyber- og Informationssikkerhed
Sundhedsdatastyrelsen er en væsentlig aktør i det danske sundhedsvæsen, der hver dag behandler store mængder følsomme og fortrolige personoplysninger til patientbehandling, forskning, klagesagsbehandling, tilsyn, kvalitetssikring og meget mere. Vores Cyber- og Informationssikkerhedsafdeling er en engageret enhed, der lægger vægt på vidensdeling og samarbejde på tværs, for at sikre en smidig opgaveløsning.
Frem for alt fokuserer vi på at forbedre kapaciteten og kapabiliteten inden for cyber- og informationssikkerhed i Sundhedsministeriet, Sundhedsdatastyrelsen og hele sundhedsvæsenet. Afdelingen koordinerer desuden ministeriets kontakt til andre myndigheder, herunder Center for Cybersikkerhed, Statens-IT og de andre styrelser i sundhedsministeriet.
Din hverdag hos os
Som informationssikkerhedskoordinator i SDS bliver du nøgleperson i afdelingen og for hele styrelsen. Du skal arbejde tæt sammen med vores CISO og du gør informationssikkerheden nemt at gå til. Du bliver den person man altid kan tage fat i - hvis man skal have hjælp til ”sikkerheden”. Størstedelen din tid vil gå med at være ude i styrelsens afdelinger, og konkret være med til gøre SDS mere være compliant og aktivt udleve informationssikkerhedensretningslinjer sammen med medarbejdere og ledere. Du bliver ligeledes ansvarlig for awareness aktiviteterne i SDS.
Derudover skal du sammen med CISO’en for SDS hele tiden have overblik over ISO27001 compliance situationen for SDS, samt faciliteter og gennemføre de løbende informationssikkerhedsmæssige aktiviteter SDS skal igennem.
Dine primære arbejdsopgaver bliver bl.a., at:
- gøre informationssikkerhed og ISO27001 standarden håndgribelig og få den indarbejdet i den daglige virkelighed i SDS
- sammen med ansvarlige afdelinger udarbejde nødvendige vejledninger og sikrer at informationssikkerheden er indarbejdet i dem
- aktivt og løbende være tilstede i SDS’ afdelinger og hjælpe dem med at gennemføre og fasciliterer deres compliance og sikkerhedsarbejde
- være hele SDS’s imødekommende sikkerheds fascilitator og fødselshjælper, der frembringer god og nem informationssikkerhed
- kortlægge og dokumenterer, hvor og hvordan retningslinjer og politikker er implementeret og kommunikér dem til medarbejderne
- sammen med CISO’en opretholde et complianceoverblik og tilpasse retningslinjer og politikker ved ændringer i standarder eller andre forpligtigelser
- gennemfører kortlægning og indsamling af data ved alle henvendelser omkring opfølgning på informationssikkerhedsmæssig compliance, modenhed og revisionsønsker i SDS
- hovedansvarlig for awarenessaktiviteter, planlægning af og forestå undervisning i informationssikkerhed for SDS på husmøder, onboarding mv.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Du har en akademisk uddannelse eller anden relevant uddannelse, og har erfaring fra lignende stilling, fx inden for det statslige/regionale/kommunale eller en privat organisation.
Vi forventer, at du har lyst til at være hovedansvarlig for at informationssikkerheden kommer ud og leve i virkeligheden og kan ses i adfærden hos medarbejderne.
Du er god til at formidle, mundtligt og skriftligt – og kan lide at ”rejse ud” til afdelingerne, hvor du skal formidle og faciliteter . Du arbejder struktureret, og skaber orden og struktur når du skal hjælpe med at lave vejledninger.
Du fungerer godt i en travl og tværfaglig hverdag, og mister hverken overblikket eller den venlige tone, når akutte opgaver ofte må prioriteres over andre opgaver. Du arbejder selvstændigt og tager initiativ.
Som kollega bidrager du positivt til at skabe en rar arbejdsplads, og i samarbejdet med såvel egen styrelse som med resten af Sundhedsministeriet, agerer du professionelt og imødekommende.
Herudover er det en fordel, hvis du har:
- arbejdet med implementering af informationssikkerhed i organisationer indenfor ISO27001 rammen
- erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
- kendskab fra sundhedsvæsenet eller fra anden offentlig myndighed.
Vi tilbyder - Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø inden for cyber- og informationssikkerhed, cybersikkerhed og compliance.
- Du vil få mulighed for en intens faglig udvikling i sammenspillet mellem kompetencerne i afdelingen.
- Du bliver inddraget i og få viden om hvordan man beskytter sundhedssektoren mod cyberkriminalitet.
- Du får spændende arbejdsopgaver og er med til at sætte dit helt eget præg på informationssikkerheden i Sundhedsdatastyrelsen.
- Du bliver en del af en afdeling på 22 medarbejdere, som arbejder i et uformelt, dynamisk og socialt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kollegaer.
Vi er en fleksibel arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge, hvor det er muligt at have ugentlige hjemmearbejdsdage efter aftale med nærmeste leder.
Dit primære ansvarsområde og personalemæssige tilhørsforhold vil være sammen med Compliance- og tilsynsområdet.
Løn og ansættelsesvilkår Afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund bliver du ansat efter gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Skatteministeriet eller gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomst) samt den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).
Du skal forvente at skulle igennem et sikkerhedsgodkendelsesforløb, samtidig er det en forudsætning for ansættelsen, at sikkerhedsgodkendelsen kan opretholdes under hele ansættelsesforholdet.
Kontakt os gerne Du kan få mere at vide om jobbet ved at kontakte Afdelingschef Søren Bank Greenfield på telefon 4040 9146 eller e-mail:
SBGR@sundhedsdata.dk.
Du kan læse mere om hvad vi laver på
www.sundhedsdatastyrelsen.dk.
Er du interesseret? Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8 og 9.