Brænder du for strategisk og operationelt indkøb, og vil du arbejde med adskillige facetter af indkøbsfaget? Så tøv ikke med at læse videre.
Som indkøbskoordinator sørger du via benchmarking for, at vi indkøber de rigtige produkter i rette mængde til rette tid og pris. Du står for adskillige aspekter inden for indkøb af vinduer, hårde hvidevarer, byggematerialer mm. - alt sammen krydret med andre indkøbsopgaver, der kan udbygges i henhold til dine kompetencer. Du vil blive ansvarlig for indkøb til egne projekter samt koordinering med byggepladser og leverandører.
Hos os får du en alsidig hverdag, da du bliver en del af vores Indkøb & Kalkulationsteam i Silkeborg, hvor du får seks dygtige kolleger. Herudover får du et tæt samarbejde med vores projektchefer, projektledere, byggepladser og resten af organisationen, når det optimale indkøbsflow skal planlægges og eksekveres.
Dit primære arbejdsområde
- Indkøbsopgaver på det operationelle niveau, herunder planlægning, håndtering og opfølgning på indkøbsordrer
- Indhentning, forhandling samt disponering af tilbud
- Entreprenør- og leverandørsøgning
- Optimering af indkøbsprocesser og indkøbspriser
- Forecast af leverancer, dokumentstyring samt overblik over indkommende tilbud og ordrer
Vi søger dig, der
er målrettet, struktureret og i stand til at bevare overblikket, selv når det går stærkt.
Hvis du samtidig kan sætte flueben ved flere af punkterne herunder, så er du med stor sandsynlighed vores kommende kollega:
- Erfaring fra en lignende stilling
- Proaktiv, imødekommende og formår at omsætte behov til løsninger
- Selvstændig og med gode samarbejdsevner
- Punktlig, vedholdende og følger opgaverne til dørs
- Rutineret bruger af Excel
- Branchekendskab er en fordel
Vi glæder os til at tilbyde dig
- Et spændende job med mulighed for udvikling og for at sætte dit eget præg på hverdagen
- Fast fuldtidsstilling
- Konkurrencedygtige vilkår, herunder sund og lækker morgenmads- og frokostordning, sundhedsforsikring, attraktiv pensionsordning samt sociale arrangementer
- Løn efter kvalifikationer
- Opstart snarest muligt, men vi venter gerne på den rette
Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Indkøbschef Anders Mortensen på tlf. 27 58 83 15.
Upload din ansøgning samt CV snarest muligt via linket. Vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.
Birch Ejendomme ønsker at afspejle samfundet omkring os samt fremme mangfoldighed og ligestilling. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap, seksuel orientering samt politiske eller religiøse tilhørsforhold.
Velkommen til Birch Ejendomme
I Birch Ejendomme vil vi være med til at præge fremtidens byggeri i en mere bæredygtig retning. Birch Ejendomme blev stiftet i 2010, og vi er i dag blandt landets førende udviklere af lejeboliger i form af rækkehuse og etagebyggeri på tværs af Danmark.
I Birch Ejendomme har vi samlet hele værdikæden under ét tag: fra grundkøb og udvikling til byggestyring, udlejning og Facility Management. Vi er 240 medarbejdere, som alle bidrager til Birch Ejendommes udvikling uanset om det er på byggepladsen eller på vores kontorer i Silkeborg og Roskilde. Kendetegnende for os er en kultur præget af ordentlighed, høj faglighed og en uformel omgangstone. Vi lægger vægt på at have det sjovt sammen, både i det daglige men også til vores sociale arrangementer.