Psykiatrien i Region Syddanmark søger en HR-chef, som vil stå i spidsen for HR-funktionen - og sammen med de øvrige administrative chefer understøtte sygehuset med fokus på samarbejde og effektivitet i opgaveløsningen.
Om stillingen
HR har cirka 30 medarbejdere. Som chef for funktionen understøttes du ledelsesmæssigt af en chefkonsulent med fag- og personaleledelse af områderne personalejura, løn og forhandling. Du er nærmeste leder for øvrige medarbejdere inkl. chefkonsulenten.
Som HR-chef bliver du garant for sikker drift og løbende forbedring på paletten af klassiske HR-discipliner –udvikling, rekruttering, uddannelse og arbejdsmiljø - samt personalejura, løn og forhandling.
Du får blandt andet ansvar for:
- Arbejdsmiljøindsatsen – sygehuset er arbejdsmiljøcertificeret
- Implementering ISO45001
- Indsatsen for at forebygge brug af tvang i behandlingen
- Udmøntning af sygehusets kompetenceindsats
- Rekruttering og fastholdelse af læger, psykologer, sygeplejersker og andre faggrupper
- Uddannelse af specialsygeplejersker, specialpsykologer med flere
- Organisations- og lederudvikling
- Løn, forhandling og personalejura
Du får reference til sygehusets administrationschef og deltager i ledelsen af Administrationen sammen med økonomi- og planlægningschefen, IT-chefen, sekretariats- og kommunikationschefen - samt administrationschefen. Sammen skal I sikre et effektivt og tæt tværgående samarbejde og en god rådgivning og service til sygehusets direktion og til kliniske afdelinger.
I opgavevaretagelsen vil der være fokus på at sikre den rette balance mellem innovation og det gode, veldrevne bureaukrati.
Kvalifikationer og kompetencer Du har:
- Dokumenteret erfaring med ledelse
- Viden om og erfaring med HR-områdets mange facetter
- Erfaring fra virke i en politisk styret organisation
- Relevant uddannelse på kandidat- eller masterniveau
Desuden lægger vi vægt på, at du:
- Har fokus på sikker drift som basis for udvikling
- Kan tænke og arbejde strategisk
- Kan motivere og udvikle medarbejderne
- Er god til at kommunikere og samarbejde på alle niveauer
Er Psykiatrien i Region Syddanmark noget for dig? Psykiatrisygehuset er ét af fem sygehuse i Region Syddanmark. Vores kerneopgave - vision, mission og strategiske indsatsområder er beskrevet i ”Udviklingsplan 2018 – 2021”. Kort og godt er det sygehusets opgave at sikre sammenhæng, bedre behandling og mere sundhed for mennesker med en psykisk sygdom. Administrationens vigtigste opgave er at understøtte den indsats.
Alle sygehusets ledere uddannes i at arbejde med afsæt i Den syddanske Forbedringsmodel. Formålet er, at medarbejdere og ledere kan gennemføre og lede forbedringer kontinuerligt.
Psykiatrisygehuset har 2600 medarbejdere i årsværk. Størstedelen arbejder tæt på patienter og pårørende - i døgnafsnit og ambulante funktioner, som geografisk er fordelt over hele Region Syddanmark. Mange administrative medarbejdere har ”udedage” og understreger på den vis den tætte kontakt med kliniske ledere og medarbejdere i hverdagen.
Administrationen har til huse tæt på Vejle Sygehus på adressen Lille Grundet Hulvej 25, Vejle. Vi er godt 90 medarbejdere fordelt i Økonomi og Planlægning, Klinisk IT, HR og Ledelsessekretariatet.
Vi tilbyder - en arbejdsplads med faglige og personlige udviklingsmuligheder. Som leder og medarbejder vil du blive inddraget og have medindflydelse – både i det daglige, og når nye tiltag skal udvikles.
Yderligere information Du kan læse om psykiatrisygehuset generelt på
www.psykiatrienisyddanmark.dk og særligt om vores strategiske afsæt på
http://www.psykiatrienisyddanmark.dk/wm367001, hvor du blandt andet finder sygehusets udviklingsplan.
Du er også velkommen til at kontakte administrationschef Anita Lykke på mobil 24796894 eller
anita.lykke@rsyd.dk.
Stillings- og funktionsbeskrivelse Ansøgning Der er ansøgningsfrist
8. september 2019. Vi forventer at have første samtalerunde 18. september. Der vil være en 2. samtalerunde 27. september Mellem første og anden samtale indgår en test.
Forventet tiltrædelsesdato – snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.