Er du uddannet håndværker? Har du brugerkendskab til CTS, ventilation eller bygningsdrift? Har du lyst til at skabe optimale betingelser for undervisere og studerende? Så er det måske dig, vi søger til vores teknikerteam på Københavns Professionshøjskole.
Om jobbet
Du vil blive en del af teknikerteamet under Facility Management (FM). Vi har en kultur med fokus på, at alle kan og vil hjælpe hinanden. Du vil derfor skulle arbejde på tværs af forskellige lokaliteter og andre teams under FM. Din primære arbejdsplads er Campus Carlsberg på Vesterbro. Campus Carlsberg er på ca. 55.000 m2 og huser studerende fra flere forskellige uddannelser, ansatte og gæster.
FM sørger for at hverdagens aktiviteter, som undervisningen og arrangementer kan afvikles. Dine opgaver består bl.a. af bygningsdrift og service af undervisere og andre ansatte på KP. Der er nok at lave, så du kommer ikke til at kede dig.
Typiske opgaver vil være:
- Håndtering af sager i Helpdesk
- Drift og fejlfinding af tekniske installationer
- Rekvirering af eksterne håndværkere
- Løsning af diverse opgaver på bygningsområdet
- Daglig kontakt med brugere af bygningerne.
Din profil
Vi forestiller os, at du har:
- relevant håndværksmæssig uddannelse og gerne erfaring med bygningsdrift
- erfaring med CTS
- lyst til at levere god service til vores mange brugere – også når der er travlt
- gode samarbejdsevner og lyst til at bruge dem
- kan formulere dig mundtligt og skriftligt
- IT-brugererfaring.
Om Facility Management
Facility Management driver, servicerer og udvikler KP’s bygninger og supporterer studerende og ansatte. Afdelingen rummer receptionist- og telefonservice, IT-support, bygningsdrift og udviklingsprojekter. Tonen er uformel, der er højt til loftet og kulturen er præget af faglig stolthed. Facility Management består af i alt 110 medarbejdere fordelt på syv adresser og er en del af Ressourceområdet på KP, sammen med Studieservice, Bibliotek og IT, HR og Økonomi.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som driftsmedarbejder med start den 1. juni. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen. Den daglige arbejdstid vil være inden for tidsrummet 06.00-17.00.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799, København V.
Vil du vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Esbjørn på tlf.: +4541898313??.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 14-04-2023.
Vi forventer at afholde samtaler den 24. april.
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.