Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Rødding-Lem-Lihme-Vejby Pastorat, Salling Provsti er ledig til besættelse pr. 1. april 2023.
Stillingen er en deltidsstilling på 50%.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
I Præsteforeningens medlemsblad kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om Pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Rødding-Lem-Lihme-Vejby sogne og hvordan kirkelivet m.v. er i sognene, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognenes fælles hjemmeside:
https://www.roeddingkirke.dk/
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Viborg Stifts hjemmeside https://viborgstift.dk/aktuelt/ledige-praestestillinger-i-viborg-stift og via Stiftets Facebook-side.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Hostrupvej 24, Lem, 7860 Spøttrup.
Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 3.039,00. Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Henrik Stubkjær, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber / inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til Biskoppen over Viborg Stift pr. mail til: kmvib@km.dk og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest mandag den 13. februar 2023 kl. 15.00.
Tidligere indsendte ansøgninger vil blive taget i betragtning i forbindelse med genopslaget, medmindre der gives besked om, at ansøgningen trækkes tilbage.
Kontaktoplysninger MR-formand Margit Bisgaard Simonsen, Rødding-Lem-Lihme-Vejby Sogne:
Telefon 2161 2455 · E-mail: 8549@sogn.dk
Kontaktoplysninger provst Susan Aaen, Salling Provsti:
Telefon 2912 5440 · E-mail: saa@km.dk
Kontaktoplysninger Viborg Stift
Telefon 8662 0911· E-mail: meni@km.dk
Kontaktoplysninger biskop Henrik Stubkjær
v/bispesekretær Mette Nielsen:
Telefon 2425 2758· E-mail: meni@km.dk
Opslag af stillingen: 24. januar 2023
Ansøgningsfrist: 13. februar 2023