Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Generalister med gode koordinationsevner, strategisk flair og skarp pen

Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25

København, Storkøbenhavn

Indrykket
18-09-2023
Kontakt
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25
Hannemanns Allé 25
2300
København S
Tlf
72376202
Praktisk information
Oprettet
18-09-2023
Udløber
29-09-2023
Kviknummer
331578285
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Organisation, udvikling og rådgivning
Stillingsbetegnelse
Akademisk medarbejder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Er du analytisk stærk og har politisk og strategisk flair? Kan du skrive skarpe beslutningsoplæg og kommunikere klart? Navigerer du sikkert i komplekse politiske organisationer - og kan du skabe overblik og fremdrift, hvor udvikling, faglighed og processer mødes? Så har du nu muligheden for at blive en del af Projektkoordinering, hvor du bliver en del af et stærkt set-up omkring moderniseringen af en række af vores legacy-systemer på personområdet.

Spændende og komplekse opgaver med stor samfundsmæssig betydning
Projektkoordinering spiller en central rolle på tværs af fagområdet Person i forhold til arbejdet med at drive moderniseringen af de gamle systemer, der udgør fundamentet under personbeskatningen. Derudover er Projektkoordinering ved at opbygge stærke kompetencer inden for projektledelse og porteføljemanagement, samt tværgående styring.

Du bliver en del af et generalistteam som sammen understøtter ledelsesarbejdet og sammenhængskraften i enheden. Du vil bl.a. skulle understøtte programledelsen i moderniseringsprogrammerne med notater og beslutningsoplæg, samt bidrage til enhedens styrings- og strategiarbejde, herunder understøtte planlægning og fremdrift af identificerede initiativer. Dine opgaver vil eksempelvis blive:

  • Udarbejde og kvalitetssikre analyser og oplæg, der lægger op til beslutninger på ledelses- eller koncernniveau, og som sikrer den strategiske retning.
  • Understøtte styringsarbejdet i enheden, herunder ressource og opgaveoverblik samt opfølgning herpå.
  • Identificere tværgående opgaver sammen med dine kollegaer med henblik på at skabe gode rammer for arbejdet internt såvel som eksternt.
Det er vigtigt, at vi får skabt et solidt fundament for proces- og udviklingsarbejdet i enheden. Frem for alt skal vi med afsæt i strategi- og styringsarbejdet sikre fremdrift i aktiviteterne, så vi kommer i mål og får realiseret gevinsterne. Det kræver et vågent blik for tværgående sammenhænge og en god forståelse for den politiske virkelighed, der danner rammen om Skattestyrelsens formål og virke.

Vores forventninger til dig
Som vores nye kollega skal du være indstillet på at to dage sjældent er ens og derfor er fleksibilitet og overblik en forudsætning i en hverdag med mange opgaver og korte deadlines. Vi forestiller os, at du har en proaktiv, analytisk og nysgerrig tilgang til dine opgaver om omverden. Du er drivende i din opgaveløsning og byder aktivt ind med din viden og erfaring.

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som fx cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.jur. eller tilsvarende. Vi ser gerne, at du har erfaring med at arbejde i en politisk organisation. Der vil være meget skriftlighed i din stilling, så du skal være en skarp kommunikator både skriftligt og mundtligt. Frem for alt er du engageret, fleksibel og selvstændig.

For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du kan rumme mange kontaktflader på tværs af skatteforvaltningen, herunder sikre den gode dialog og en åben tilgang til opgaver og kollegaer.

Vi tilbyder
Du kommer til at spille en vigtig rolle i forhold til at understøtte kontorchefen og resten af enheden med at sikre den tværgående koordinering og opfølgning i enheden og afdelingen, herunder udarbejde notater, beslutningsoplæg samt drive arbejds- og beslutningsprocesser.

Organisatorisk hører du til i enheden Projektkoordinering. Enheden har bl.a. ansvaret for projektindsatsen i fagområdet Person, herunder at sikre porteføljeoverblik, kompetencer og metode og understøttelse af de tværgående projekter og styregrupper. Enheden har derudover ansvaret for den overordnede styring af moderniseringsaktiviteter på områder for Personbeskatning og Finansielt Aktiv (legacytransformation).

I Projektkoordinering får du 11 engagerede kolleger. Vi er en enhed under opbygning og med en fælles passion for onsdagskage og høje grin. Vi interesserer os for hinanden og for vores sammenhold, og så har vi en uformel omgangstone.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse i form af eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest 29. september 2023.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Iben Kromann på telefon 72 37 53 79 eller souschef Frederik Magnus Dahl Pedersen på telefon 29 65 19 85.

Vi afholder første samtalerunde torsdag i uge 40. For ansøgere, som går videre til anden samtalerunde, vil der indgå personanalyse, logikanalyse samt en faglig case i rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet vil være Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Ansøg nu
Job i virksomheden
Virksomhedsinformation
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25
Hannemanns Allé 25
2300
København S
Tlf
72376202
Praktisk information
Oprettet
18-09-2023
Udløber
29-09-2023
Kviknummer
331578285
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Organisation, udvikling og rådgivning
Stillingsbetegnelse
Akademisk medarbejder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed