Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Generalist til policy, koordination og ledelsesbetjening til ledelsessekretariatet

Skatteforvaltningen, Roskilde, Ny Østergade

Roskilde, Midtsjælland

Indrykket
22-02-2021
Kontakt
Skatteforvaltningen, Roskilde, Ny Østergade
Ny Østergade 7 - 11
4000
Roskilde
Tlf
30704766
Praktisk information
Oprettet
22-02-2021
Udløber
08-03-2021
Kviknummer
330529275
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Organisation, udvikling og rådgivning
Stillingsbetegnelse
Akademisk medarbejder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Vil du være med til at sikre effektive sagsgange og processer mod direktionen og øvrig ledelse i Vurderingsstyrelsen? Har du politisk flair, gode analytiske evner og arbejder du løsningsorienteret? Motiveres du af ansvar, varierende og udfordrende opgaver tæt på beslutningsprocesserne? Så kan et job i ledelsessekretariatet være noget for dig.



Dine opgaver
Du vil blive en del af Vurderingsstyrelsens ledelsessekretariat, der understøtter topledelsen i arbejdet med at koordinere og sætte strategisk retning på tværs, samt sikre, at Folketingets, ministerens og ledelsens beslutninger når ud i hele organisationen. Endelig sikrer kontoret tværgående beslutningsoplæg til minister, departement og topledelse samt koordinationen med de øvrige institutioner i og uden for Skatteministeriets ressort.

Selvom din præcise opgaveportefølje vil blive fastlagt efter dine kompetencer, vil du komme til at arbejde med:

  • betjening af interne fora og understøtte effektive sagsgange og processer mod direktion og øvrig ledelse, herunder via kvalitetssikring af sagerne
  • udvikling af strategier, politikker og redskaber, der skal forbedre styrelsens koordination, styringsstrukturer og kommunikation
  • betjening af Folketing, minister og Skatteministeriets departement, herunder for eksempel i forhold til §20-spørgsmål, styrelsens bidrag i sager til regeringsudvalg, redegørelser, resultatkontrakter mv.
  • håndtering af henvendelser fra eksterne interessenter og andre offentlige myndigheder, herunder i tæt samarbejde med de øvrige fagkontorer i styrelsen
  • sikring af koordination og tæt samarbejde med de øvrige styrelser på tværs af Skatteministeriets koncern, herunder særligt Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Skattestyrelsen m.fl.


Din profil
Du har som udgangspunkt en relevant samfundsvidenskabelig baggrund (cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller lignende), men kandidater med andre uddannelser kan også komme i betragtning.

Du har formentlig nogle års erfaringer fra centraladministrationen eller lignende offentlig myndighed.

Du skal trives med mange og forskelligartede opgaver, hvor ingen dag nødvendigvis ligner hinanden, og tager selvstændigt ansvar inden for et bredt felt af opgaver inden for politik, kommunikation, styring og betjening af topledelsen i Vurderingsstyrelsen.

Af samme årsag skal du derudover have erfaringer med eller flair for at styre og overskue komplekse processer med mange aktører, hvor detaljer og det at være analytisk og løsningsorienteret er helt centralt. Derudover skal du have gode kommunikative evner – særligt i forhold til at formulere komplekse problemstillinger let og i klart sprog.

Endeligt forudsætter stillingen, at du har politisk flair og gode samarbejdsevner med henblik på at indgå i et kontor, hvor opgaverne er mange, men hvor ambitionerne, humøret og opbakningen om hinanden også er højt.



Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ’søg stillingen’ senest den 8. marts 2021 kl. 12:00. Vi forventer at holde samtaler i uge 10 og 11.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef i ledelsessekretariatet, Steffen Uglvig Jensen på 7237 0428 eller suj@vurdst.dk.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC). Alt efter erfaringer kan du blive indplaceret som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Ny Østergade 9, 4000 Roskilde.

Vi forventer, at der vil indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Tiltrædelse er snarest muligt.



Om Vurderingsstyrelsen
’Vi sikrer, at boligejerne får en mere retvisende og gennemskuelig ejendomsvurdering’

Vurderingsstyrelsens opgave er at udarbejde mere retvisende og gennemskuelige offentlige vurderinger af grunde og ejendomme. Fremtidens vurderinger bliver baseret på nye og detaljerede data. Det skal sikre, at borgere og virksomheder kan have tillid til, at de bliver beskattet på et korrekt grundlag. Vores værdier er ansvar, udsyn, faglighed og samarbejde.

Vi er en arbejdsplads med mange forskellige fagligheder. De er alle i spil i dagligdagen, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og en stærk samarbejdskultur, hvor alle trives, tager ansvar og bidrager til den fælles opgave. Vi har et godt kollegaskab med en uformel omgangstone og vi tror på, at en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv giver motiverede og tilfredse medarbejdere.

Vurderingsstyrelsen er en arbejdsplads i vækst, og vi har derfor løbende brug for nye, engagerede kolleger.

Læs mere om Vurderingsstyrelsen på www.vurdst.dk

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



Ansøg nu
Job i virksomheden

Skatteforvaltningen, Roskilde, Ny Østergade
Virksomhedsinformation
Skatteforvaltningen, Roskilde, Ny Østergade
Ny Østergade 7 - 11
4000
Roskilde
Tlf
30704766
Praktisk information
Oprettet
22-02-2021
Udløber
08-03-2021
Kviknummer
330529275
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Organisation, udvikling og rådgivning
Stillingsbetegnelse
Akademisk medarbejder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed