Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Funktionsleder til driftsstyring og personaleledelse

Skatteforvaltningen, Ringkøbing, Damstrædet

Ringkøbing-Skjern, Vestjylland

Indrykket
17-03-2023
Kontakt
Skatteforvaltningen, Ringkøbing, Damstrædet
Damstrædet 2
6950
Ringkøbing
Tlf
72384969
Praktisk information
Oprettet
17-03-2023
Udløber
10-04-2023
Kviknummer
331540230
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, HR, projektledelse og ledelse
Stillingsbetegnelse
Kontorleder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Ledelse), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Offentlig administration), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Vil du stå i spidsen for 25 fagligt dygtige medarbejdere, tage ansvar for at håndtere et bredt spænd af regnskabsmæssige og administrative opgaver og blive en del af en engageret ledergruppe i Skattestyrelsen? Så er du måske vores nye kollega til Opkrævning Øvrige 1 i Ringkøbing.

Skat er ikke enkelt – Derfor har vi brug for dig
Enheden Opkrævning Øvrige 1 er en del af afdelingen Opkrævning og Betaling, der består af cirka 420 medarbejdere fordelt på 13 driftsenheder og tre tværgående kontorer/enheder. Vi håndterer opkrævninger og betalinger på tværs af alle styrelser i Skatteforvaltningen og er en del af Skattestyrelsen, Danmarks største styrelse med ca. 5.200 medarbejdere fordelt geografisk i hele landet.

Vi kalder os ”Danmarks største kasseapparat”. Hvert år kommer der cirka 1.100 mia. kr. netto i statskassen via ”kasseapparatet” og meningen med vores arbejde er derfor til at få øje på, da vi er med til at skabe fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Du kommer til at stå i spidsen for ca. 25 medarbejdere, og I får sammen ansvaret for at håndtere et bredt spænd af regnskabsmæssige og administrative opgaver, fx håndtering af angivelser og betalinger samt vejledning af virksomheder, og en større sagsbehandlingsopgave omkring retskraftsvurdering.

Din hverdag bliver travl, fyldt med faglige udfordringer og med et bredt spænd af ledelsesopgaver. Du kommer blandt andet til, at:

  • Stå for personaleledelse og sikre en god kultur i din enhed
  • Planlægge, prioritere, styre og drive afviklingen af driftsopgaverne
  • Sikre optimal udnyttelse af ressourcer
  • Deltage i arbejdsgrupper og projekter
  • Være faglig sparringspartner for dine medarbejdere
  • Forestå 1:1 samtaler, afholde enhedsmøder og følge op på trivselsmålinger og sygefravær.
Stort overblik, gode prioriteringsevner og evnen til at skabe følgeskab
Du har erfaring med driftsstyring, god tal- og regnskabsforståelse, og gerne erfaring med personale- og driftsledelse.

Med dit solide overblik, dine gode organiserings- og prioriteringsevner sørger du for en effektiv opgavevaretagelse og optimal udnyttelse af din enheds ressourcer samtidigt med, at du formår at have dine medarbejdere med hele vejen.

Med dit store engagement, din dialogbaserede og tillidsvækkende ledelsesstil samt din store personlige gennemslagskraft sikrer du følgeskab og høj motivation i din enhed og et godt og tæt samarbejde både internt og eksternt.

En af Danmarks bedste arbejdspladser
En af Skattestyrelsens strategier for 2025 er, at Skattestyrelsen skal være en af Danmarks allerbedste arbejdspladser. Det er vi en del af i Opkrævning og Betaling og vi har gang i flere konkrete tiltag for at udleve strategien.

Hos os får du målrettet kompetence- og karriereudvikling, hvor du bliver udviklet som leder på både det personlige og faglige plan. Derudover bliver du en del af en stor og velfungerende gruppe på 17 ledere, hvor åbenhed, sparring og gensidig hjælp er nøgleord. Hos os er du aldrig alene – vi vil hinanden og vi vil fællesskabet og vi er højt dedikerede til den vigtige samfundsopgave vi løser sammen.

Kontak og ansættelsesvilkår
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbeviser mm. via linket ”søg stillingen” senest 10. april 2023.

Vi forventer at indkalde løbende til samtaler og forventer tiltrædelse pr. 1. juni 2023.

Der vil i ansættelsesforløbet indgå test.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kontakt venligst underdirektør Helle Kisum på telefon 72 37 05 14.

??Stillingen er klassificereret i lønramme 36 og besættes på overenskomstvilkår. Hvis du i forvejen er tjenestemand og ansat internt i Skatteministeriet, skal du stile din ansøgning til Dronningen.

Forud for ansættelse bliver der indhentet referencer og straffeattest.

Ansættelse finder sted under forudsætning af godkendelse fra Departementet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Skatteforvaltningen, Ringkøbing, Damstrædet
Damstrædet 2
6950
Ringkøbing
Tlf
72384969
Praktisk information
Oprettet
17-03-2023
Udløber
10-04-2023
Kviknummer
331540230
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, HR, projektledelse og ledelse
Stillingsbetegnelse
Kontorleder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Ledelse), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Offentlig administration), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed