Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fuldmægtig/konsulent til revisionssager og risikostyring i Miljøministeriets departement

Miljøministeriets departement

København, Storkøbenhavn

Indrykket
03-03-2021
Kontakt
Miljøministeriets departement
Holmens Kanal 42
1060
København K
Tlf
72543000
Praktisk information
Oprettet
03-03-2021
Udløber
17-03-2021
Kviknummer
330539106
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Organisation, udvikling og rådgivning
Stillingsbetegnelse
Akademisk medarbejder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Ønsker du et job tæt på den politiske beslutningsproces i et spændende og udfordrende arbejdsmiljø med gode udviklings- og karrieremuligheder? Brænder du for styringen af komplekse områder? Og har du sans for både detaljen og det store billede? Så er du måske vores nye kollega i Økonomi og Regnskab i Miljøministeriets departement.

I Økonomi og Regnskab har vi det overordnede ansvar for Miljøministeriets samlede økonomi og varetager i den forbindelse bl.a. finanslovsarbejdet og den løbende opfølgning på og styring af ministerområdets ressourcer. Vi er også ministeriets indgang for Rigsrevisionens undersøgelser, risikokortlægning og for den koncernfælles whistleblowerordning. Vi har i kontoret en meget bred kontaktflade, både i og uden for ministeriet med kontakt til Rigsrevision, Finansministeriet mv. Vi er involveret i et bredt udvalg af de opgaver, der håndteres i relation til natur- og miljøpolitikken inden for ministerområdet.

Du bliver del af et engageret og velfungerende arbejdsmiljø i et kontor med en kontorchef, to teamledere og tolv medarbejdere samt to studenter, hvor vi sammen bidrager til løsning af kontorets spændende opgaver.

Opgaver
Dine arbejdsopgaver vil blive med ansvar inden for følgende områder:

  • Ansvarlig for at koordinere ministeriets revisionssager og sikre en god opfølgning på revisionsbemærkninger på tværs af hele koncernen. I stillingen vil du både skulle følge med i de verserende revisionssager og udarbejde ledelsesinformation og orienteringssager til ledelsen.
  • Ansvarlig for risikostyring i hele Miljøministeriet.
  • Ansvarlig for den koncernfælles whistleblowerordning.
  • Diverse større og mindre opgaver, der falder inden for kontorets opgaver og som matcher din profil.

Kvalifikationer
Du har en samfundsvidenskabelig uddannelse f.eks. som cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol., cand.merc.pol. eller lignende. Det er en fordel, om du har relevant erfaring fra lignende stillinger.

Du er godt rustet til jobbet, hvis du:
  • Er god til at overskue mange processer på én gang og formidle komplekse problemstillinger uden at tabe fokus på de vigtige detaljer.
  • Har en veludviklet situationsfornemmelse, god gennemslagskraft og kan kommunikere klart i skrift og tale.
  • Er velstruktureret, vedholdende og grundig i din opgaveløsning.
  • Har politisk tæft og et godt blik for den politiske dagsorden.
  • Trives i et til tider travlt og omskifteligt miljø.
  • Har gode samarbejdsevner og sætter en ære i at skabe gode relationer med udgangspunkt i faglighed på tværs – såvel internt i ministeriet som med eksterne samarbejdspartnere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Stillingen besættes som fuldmægtig eller specialkonsulent. Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg alt efter kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Er vi et godt match?
Ring gerne og hør mere om stillingen ved kontorchef Kasper Rise på tlf. 93 59 71 58 eller ved teamleder Lise Bruun Larsen på tlf. 40 14 70 94.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, herunder dokumentation for bachelor og kandidatuddannelse (inkl. karakterer) samt oplysninger om tidligere beskæftigelse m.v. senest onsdag den 17. marts 2021.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11-12. Indkaldes du til samtale, vil du derhjemme aftenen forinden kl. 20.00 skulle løse en opgave af en times varighed.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Departementet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

 

Ansøg nu
Job i virksomheden
Lignende job

Lange og Stephansen ApS

Ib Andresen Industri A/S
Virksomhedsinformation
Miljøministeriets departement
Holmens Kanal 42
1060
København K
Tlf
72543000
Praktisk information
Oprettet
03-03-2021
Udløber
17-03-2021
Kviknummer
330539106
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Organisation, udvikling og rådgivning
Stillingsbetegnelse
Akademisk medarbejder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed