Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fuldmægtig til SCIENCE Uddannelse

KU SCIENCE FAK. SEK.

Frederiksberg, Storkøbenhavn

Indrykket
14-03-2019
Kontakt
KU SCIENCE FAK. SEK.
Frb. Campus, Bülowsvej 172
1870
Frederiksberg C
Tlf
28783827
Praktisk information
Oprettet
14-03-2019
Udløber
31-03-2019
Kviknummer
329978226
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Organisation, udvikling og rådgivning
Stillingsbetegnelse
Akademisk medarbejder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Offentlig administration), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Kan du godt lide arbejde der veksler imellem hovedbrud og rutine?

Har du lyst til at arbejde i en administration, der er agil og i konstant udvikling?

Så er du måske vores nye medarbejder i Studieadministrationen på SCIENCE pr. 1. maj 2019 eller snarest derefter.

Studieadministration på SCIENCE er i en rivende udvikling, hvor der er fokus på digitalisering og optimering. Vi søger en dygtig fuldmægtig, som har mod på at indgå i hele det studieadministrative område og være en del af et stærkt team.

Du vil bl.a. komme til at arbejde med lokaletildeling og projektet for udvikling af dette område, og efter- og videreuddannelse, 2 områder som i høj grad er satsningsområder på SCIENCE. Dine arbejdsopgaver vil derudover spænde vidt fra understøttelse af den daglige drift på det studieadministrative område, sagsbehandling, f.eks. af afviste kursustilmeldinger, og deltagelse i projekter.

Vi har brug for en engageret medarbejder, som ikke lader sig vælte omkuld af travlhed eller udfordringer, som er indstillet på mange forskelligartede arbejdsopgaver i stadig forandring, og som kan være en del af et hold, hvor alle bidrager og er fleksible.

Vi forventer
Det er essentielt, at du trives med store driftsopgaver, at du har forståelse for, at sikker drift er et nøgleord, og at du kan se en spændende udfordring i løbende at varetage driftsopgaver.

Det er afgørende, at du har gode kompetencer inden for sagsbehandling f.eks. af dispensationer, og at du formår at omstille dig og kan håndtere komplekse administrative opgaver. Desuden vægter vi et højt niveau i MS Excel. Det studieadministrative område er meget regeltungt og derfor er det vigtigt, at du har erfaring med at sætte dig ind i komplekse regler og retningslinjer og handle ud fra dem.

Vi lægger også vægt på, at du har erfaring med at lede eller deltage i projekter med mange interessenter, og at du kan begå dig i en politisk organisation. Den ideelle kandidat til stillingen opfylder følgende punkter:

  • du har en videregående uddannelse på kandidatniveau
  • du taler og skriver engelsk og dansk på et højt niveau
  • du er vant til at arbejde i forskellige IT systemer
  • du er serviceminded og udadvendt
  • du er systematisk og struktureret og god til at prioritere
  • du kan omstille dig fra én type opgave til en anden hurtigt
  • du er en medspiller
  • du har evt. kendskab til det studieadministrative område

Om os
SCIENCE Uddannelse har cirka 70 medarbejdere, der varetager den daglige drift og udvikling på uddannelsesområdet.

Studieadministrationen varetager størstedelen af administrationen af de studerende fra indskrivning, kursus- og eksamenstilmelding, registrering af eksaminer, og frem til det endelige bevis. Vi er 22 medarbejdere og en sektionsleder. Studieadministrationen er en af i alt fire sektioner og et ledelsessekretariat, der tilsammen udgør SCIENCE Uddannelse.

Vi lægger vægt på at alle tager ansvar for at vores kompetencer er på højde med opgaverne. Vi holder dagligt stand-ups og har fokus på at skabe robusthed om opgaverne. Vi arbejder bevidst med optimering af sagsgange. Vi lægger vægt på fællesskab, og at alle kolleger har et fælles ansvar for den samlede opgaveportefølje.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende, ansvarsfuldt og udfordrende job med engagerede og gode kolleger i et udviklingsorienteret og godt socialt miljø med en uhøjtidelig omgangstone på en fleksibel arbejdsplads.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker som fuldmægtig i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og overenskomst for Akademikere i Staten. Aflønning er anciennitetsbestemt og sker i henhold til AC-overenskomst med dertil hørende rådighedstillæg. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Vi har flekstid.

Din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 31. marts 2019.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 14 og 15.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål
Sektionsleder Betina Kongsbak, tlf.: 35 32 42 76

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.400 ansatte og 9.000 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.
Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på http://www.science.ku.dk/

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
KU SCIENCE FAK. SEK.
Frb. Campus, Bülowsvej 172
1870
Frederiksberg C
Tlf
28783827
Praktisk information
Oprettet
14-03-2019
Udløber
31-03-2019
Kviknummer
329978226
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Organisation, udvikling og rådgivning
Stillingsbetegnelse
Akademisk medarbejder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Offentlig administration), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed