Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Frontend-udvikler til fintech i verdensklasse - Odense

Ambizzion ApS

Odense, Fyn

Indrykket
27-03-2021
Kontakt
Ambizzion ApS
Knullen 6
5260
Odense S
Praktisk information
Oprettet
27-03-2021
Udløber
12-04-2021
Kviknummer
330528707
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT og web
Stillingsbetegnelse
Webudvikler
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Media), Ikke angivet (Tele), Ikke angivet (IT)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Har du stærke kompetencer i udvikling af professionelle web-brugergrænseflader og implementering af veldesignede UI’s med sans for visuelle virkemidler? Og har du ambitioner om at indgå i et professionelt team i en ambitiøs fintech-virksomhed, der udvikler kapitalmarkedsløsninger til mange af de største banker, pensionsselskaber og erhvervsfonde i Danmark såvel som i Norden. Så vil AMBIZZION gerne i dialog med dig.     

Om jobbet

For vores kunde Vitec Aloc søger AMBIZZION den frontend-udvikler, som sammen med udviklingsteamet løser opgaven med løbende udvikling og optimering af den professionelle brugergrænseflade, Vitec Aloc’s kunder forespørger og fortjener. Der geares således op for udviklingen af webplatformen COCKPIT i forhold til porteføljestyrings- og administrationssystemet PORTMAN for at Vitec Aloc’s kunder og deres slutkunder tilbydes et visuelt bedre overblik over deres investeringer.

I den forbindelse vil du ligeledes skulle arbejde tæt sammen med andre kollegaer, der varetager specialistområder som forretningsspecifikation, testplanlægning og idriftsættelse samt udviklingen og implementeringen af det roadmap, der definerer den fremtidige strategi og vision for platformen.

Organisatorisk vil du være tilknyttet Vitec Aloc’s IT-udviklingsafdeling, der tæller ca. 20 engagerede og fagligt højt kvalificerede udviklere, der refererer til virksomhedens CTO, Lars Christoffersen.

Din profil

Du har sandsynligvis en baggrund som IT-udvikler med kendskab til .NET og C# og har erfaring med brug af Visual Studio. Du brænder for frontend-kode og har erfaring med at bygge frontends med JavaScript/TypeScript frameworks (fx AngularJS eller Vue.js) samt HTML og CSS. Har du tillige kendskab til Design Patterns og SOLID principperne, vil det være fordelagtigt.

Du har erfaring med:

  • udvikling af applikationer baseret på ASP.NET
  • opsætning og brug af frontend tooling
  • unittest af din kode
  • opbygning af frontend-applikationer baseret på API’er

Der lægges vægt på, at du:

  • kan arbejde selvstændigt, er udadvendt og kommunikerende på flere niveauer
  • er åben og gerne deler ud af din viden og erfaring til dine kollegaer
  • betragter teamsamarbejde som en naturlig styrke
  • er proaktiv og involverer dig i forandringer, der giver værdi

Du tilbydes

Du vil få en hverdag i et af Danmarks førende udviklingshuse inden for ambitiøse kapitalmarkedsløsninger til den finansielle sektor. Løsningerne spænder fra systemer til understøttelse af administrative forretningsprocesser og finansielle beregninger til hardcore håndtering af børsdata i real tid med mange tusinde transaktioner per sekund. Du får optimale betingelser for din udvikling i et læringsfokuseret miljø, hvor du kan inspirere og blive inspireret af dygtige kolleger

Derudover får du:

  • et spændende fagligt og socialt miljø med ca. 75 engagerede og dygtige kollegaer i flotte kontorlokaler midt i Odense
  • en fleksibel arbejdsplads med god balance mellem og plads til faglige ambitioner og familieliv
  • en lang række personalegoder, herunder pensionsordning, sundhedsforsikring, løbende efteruddannelse og en fantastisk kantine, der hver dag serverer lækker frokost
  • løn efter kvalifikationer

Interesseret?

Har du lysten og kompetencerne til at indgå i udviklingsteamet hos Vitec Aloc A/S, så send ansøgning og CV via nedenstående knap ”søg stillingen”. Tiltrædelse snarest muligt. Ansøgninger behandles løbende – og naturligvis med diskretion.

Ring gerne til Kim Rune Larsen, mobil 2010 5858 eller Lars Bøgelund, mobil 6037 5723.

Om Vitec

Vitec er en nordisk softwarevirksomhed, hvis forretningsområde er udvikling af virksomhedskritisk software til specifikke branchers unikke behov – Vertical Market Software. Virksomheden blev grundlagt i 1985 som en spin-off virksomhed fra Umeå universitet. I dag har koncernen 950 medarbejdere fordelt i Norden og omsatte for SEK 1.312 mio. i 2020.  Hovedkontoret og store dele af koncernledelsen er placeret i Umeå. Vitec er noteret på Nasdaq Stockholm.

Vitec’s vækst-strategi er til dels baseret på opkøb – således blev danske Aloc A/S en del af koncernen i 2014. Aloc A/S, som blev etableret i 1990, har leveret kapitalmarkedssystemer til en lang række kunder inden for følgende brancher: Private Banking – Asset Management (formuepleje og kapitalforvaltning) – Pension & Insurance – Trading & Order Management (aktie- og børshandel) – Bank Treasury – Corporate Treasury

Virksomhedens serviceydelser dækker alt fra rådgivning, analyse, integration og implementering til hosting.

Løsningerne, man leverer, opfylder de professionelle krav til portefølje- og risikostyring, treasury og børshandel og benyttes dagligt af nogle de mest succesrige virksomheder i markedet.

Se mere på om virksomheden på: https://www.vitecsoftware.com/da

Ansøg nu
Job i virksomheden
Virksomhedsinformation
Ambizzion ApS
Knullen 6
5260
Odense S
Praktisk information
Oprettet
27-03-2021
Udløber
12-04-2021
Kviknummer
330528707
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT og web
Stillingsbetegnelse
Webudvikler
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Media), Ikke angivet (Tele), Ikke angivet (IT)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed