Vi søger en kommunikations- og webmedarbejder per 1. marts 2021. Arbejdstiden er 30 timer om ugen.
Om BRIC
BRIC er et eliteforskningscenter på Københavns Universitet som forsker i molekylær sygdomsbiologi. Vi har 26 forskningsgrupper, ph.d. og postdoc-programmer. BRIC er en international arbejdsplads med engelsk som arbejdssprog.
Om stillingen
Vi søger en kommunikationsmedarbejder der skal varetage drift og udvikling af centerets websites, centerets interne kommunikation på intranet (sharepoint) og redaktion af vores interne nyhedsbrev, samt forefaldende kommunikationsopgaver for vores forskere. I perioder med travlhed vil du også bidrage til centerets forskningsformidling, hvilket blandt andet indebærer presse- og eventarbejde.
Du bliver en del af en lille kommunikationsenhed på 2 personer, som sammen varetager centerets kommunikation. I indgår begge i centerets forskerstøtteteam og refererer til lederen af teamet.
Vi tilbyder et alsidigt job i en positiv og åben arbejdskultur, hvor du får gode muligheder for at sætte dit præg på opgaverne.
Om dig
Du er kommunikationsuddannet og har gerne et par års erfaring med kommunikationsarbejde i et forskningsmiljø. Du skal være selvkørende og god til at balancere mange forskellige typer opgaver. Da arbejdssproget på BRIC er engelsk, er det vigtigt, at du er i stand til at kommunikere flydende på engelsk i både skrift og tale.
Ansættelsesforhold
Du ansættes som fuldmægtig og arbejdstiden er 30 timer ugentligt. Du tilbydes en varig stilling fra 1. marts 2021. Stillingen besættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Spørgsmål om stillingen kan rettes til Kommunikationsmedarbejder Anne Rahbek-Damm på e-mail; anne.rahbek@bric.ku.dk
Ansøgning samt CV og dokumentation for relevant uddannelse indsendes elektronisk via linket ”Søg stillingen” nedenfor.
Ansøgningsfrist: 26. januar 2021.
Københavns Universitet ønsker at afspejle mangfoldigheden i samfundet og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge.