Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fagkoordinator til kommunikation og brobygning mellem it og forretning

Skatteforvaltningen, Frederiksberg

Frederiksberg, Storkøbenhavn

Indrykket
27-01-2023
Kontakt
Skatteforvaltningen, Frederiksberg
Osvald Helmuths Vej 4
2000
Frederiksberg
Tlf
72373388
Praktisk information
Oprettet
27-01-2023
Udløber
26-02-2023
Kviknummer
331478690
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT og web
Stillingsbetegnelse
IT-konsulent
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Media), Ikke angivet (Tele), Ikke angivet (IT og web), Ikke angivet (IT)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Vil du indgå i et ledelsesteam, der sammen sætter retningen og understøtter udvikling og udbredelse af kunstig intelligens, machine learning og procesautomatisering? Er du god til at veksle mellem fordybelse og koordinering? Formår du at kommunikere på tværs af fagligheder? Så har vi brug for dig!

Vi søger en fagkoordinator til Center for Avanceret Analyse, der sammen med vores anden fagkoordinator, kan understøtte centerledelsen, der består af tre kontorchefer.

I Center for Avanceret Analyse er vi pt. 50 medarbejdere, som er med til at udvikle og levere løsninger til hele Skatteforvaltningen inden for Machine Learning (ML), Robotic Process Automation (RPA) og Business Process Management (BPM).

I centeret anvender vi de nyeste metoder og algoritmer til at sikre, at vi har et moderne datadrevet skattevæsen. Vores analytiske løsninger hjælper sagsbehandlerne med at kvalificere, strukturere og forudsige udfald i store sagsmængder, hvilket bidrager til bedre vejledning af borgere og virksomheder og samtidig er en vigtig del af svigsbekæmpelsen. Korrekt indbetaling af skatter og afgifter til tiden skaber værdi for såvel sagsbehandlere, borgere og virksomheder og det danske velfærdssystem.

Din rolle som fagkoordinator
Som fagkoordinator er du en vigtig sammenhængskraft i centret, og du vil have en stor berøringsflade med primært de medarbejdere, der arbejder med machine learning. Din rolle bliver fx at:

  • udarbejde kommunikationsplaner for centeret såvel som hele området for Arkitektur og Analytics
  • udarbejde præsentationsmateriale og varetage kommunikation i forbindelse med awareness aktiviteter i Skatteforvaltningen
  • være med til at koordinere og facilitere faglige fællesskaber såsom et Center of Excellence (CoE) for Machine Learning og kvartalsvise faglige dage
  • sørge for intern kommunikation om centerets opgaver og metoder, herunder etablering af en intern portal
  • planlægge og facilitere centerbegivenheder (centermøder og vores årlige seminar) i samarbejde med centerets anden fagkoordinator
  • sikre en god rekrutterings- og onboardingproces for nye medarbejdere inden for Machine Learning fagligheden
  • understøtte kapacitetsstyring og compliance aktiviteter
Hvem er du
Du er klar til at byde dig til som en væsentlig ressource i den daglige ledelse af centeret. Du har blik for medarbejdernes trivsel og udfordringer og støtter op omkring en positiv arbejdskultur. Du hjælper centerledelsen med at holde fokus i en travl hverdag.

Du har måske en uddannelse som Cand.it., Cand.merc.(kom) eller lignende med en god ballast af kommunikation, organisations- og ledelsesteori, og du har erfaring med eller interesse for flere af områderne:

  • Strategisk kommunikation og udarbejdelse af præsentationsmaterialer
  • Medarbejder-, ledelses- og forretningsudvikling
  • Kommunikation på tværs af fagligheder og statslige processer
  • Opstart og videreudvikling af faglige fællesskaber
  • Hvis du har kendskab til ML og RPA er det en fordel
  • Hvis du samtidig har en baggrund med juridisk forståelse er det en fordel, men ikke et krav
Koncernsproget er dansk, så vi forventer, at du kan forstå og formulere dig på dansk – både skriftligt og mundtligt.

Stærkt fagfællesskab og spændende opgaver
Center for Avanceret Analyse består af en bred pallette af fagligheder; Data Scientists, ML Ops, Business Analysts, Product Owners, RPA-udviklere, BPM-udviklere og generalister i både København og Middelfart, der alle sætter faglighed og samarbejde højt.

Hos os er din læring og kompetenceudvikling i centrum, og vi sørger for en god onboarding i centrets opgaver og din rolle som fagkoordinator. Desuden tilbyder vi, udover spændende arbejdsopgaver med god variation mellem udfordring og ad hoc-opgaver, også gode arbejdsvilkår med stor fleksibilitet og stort ansvar.

Lederne i centret stiller store krav til sig selv og deres medarbejdere, og har et højt ambitionsniveau på fagområdets vegne, men går ikke på kompromis med medarbejdernes trivsel. Du får en inkluderende leder, der går ind for åben og ærlig dialog. En leder, der giver ansvar, plads og medbestemmelse – fordi det skal være sjovt at gå på arbejde!

Dynamisk arbejdsmiljø og god work-life-balance
UFST er en stor, dynamisk og spændende organisation med ca. 1.700 medarbejdere. Du skal derfor være nysgerrig og have lyst til at skabe relationer på tværs i organisationen for at opnå resultater i fællesskab med dine kollegaer. Du skal være god til at skabe tillid og opnå dialog – og ikke mindst, at kunne navigere i en organisation med mange forskellige lag og forskellige prioriteringer.

UFST ligger centralt på Frederiksberg med nem adgang til tog og metro, da der er ca. 100 meter til Flintholm station. Vi har en god kantineordning, gratis adgang til fitnessrum, fri parkeringskælder til medarbejderne og mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse samt eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest den 26. februar 2023. Vi indkalder løbende til samtale.

Stillingen er med opstart 1. maj 2023 eller snarest muligt.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Mette Damm-Svendsen tlf. 72 37 49 98.

Vi forventer at benytte en personlighedsanalyse og en logisk test i rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Ansøg nu
Job i virksomheden
Virksomhedsinformation
Skatteforvaltningen, Frederiksberg
Osvald Helmuths Vej 4
2000
Frederiksberg
Tlf
72373388
Praktisk information
Oprettet
27-01-2023
Udløber
26-02-2023
Kviknummer
331478690
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT og web
Stillingsbetegnelse
IT-konsulent
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Media), Ikke angivet (Tele), Ikke angivet (IT og web), Ikke angivet (IT)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed