Har du personlig gennemslagskraft, og kan du skabe fremdrift? Kan du tænke strategisk, se nye vinkler og skabe løsninger, der styrker samarbejdet mellem det offentlige og private virksomhederne og skaber nye vækstmuligheder? Og har du gode lederevner med en åben og motiverende ledelsesstil? Så er du måske den kontorchef, vi leder efter.
Om jobbet
I Erhvervsministeriets Område 1 arbejder vi med at styrke erhvervslivets vækstvilkår og konkurrenceevne. Du vil få ansvaret for at koordinere og videreudvikle den del af arbejdet, der handler om at give virksomhederne de bedste muligheder for at bidrage med deres innovations- og udviklingsevne til at løse nogle af de store udfordringer, som den offentlige sektor står overfor. Og for arbejdet med nye teknologier som kvanteteknologi. Det skal du blandt andet gøre gennem dialog med virksomheder og interessenter, dagsordenssættende analyser og i samarbejde med andre ministerier. Du og dine medarbejderes opgaver spænder vidt. Fra analyser af barrierer for at virksomheder kan sælge til det offentlige over forhandlinger om nye tiltag på erhvervsområdet til at bidrage til forberedelsen af møder i regeringsudvalgene. Du vil få en spændende og varieret hverdag tæt på de politiske beslutninger, hvor der er fokus på at levere bidrag af høj kvalitet – ofte med kort frist. I området vil du få to kontorchefkolleger og 5-6 medarbejdere, der refererer til dig.
En meget stor del af arbejdet foregår i tæt samspil med Erhvervsministeriets koncern, andre ministerier og med eksterne interessenter.
Om dig
Vi lægger vægt på, at:
- du har en samfundsvidenskabelig videregående uddannelse og har erfaring med, eller talent for, personaleledelse
- du skal kunne udvikle og sætte retning for dine faglige områder.
- du har erfaring fra centraladministrationen, herunder med betjening af det politiske system
- din ledelsesstil er åben, samarbejdende og inddragende, ligesom du uddelegerer ansvar og opgaver gennem klare rammer og retningslinjer
- du har politisk flair og gode samarbejdsevner, som du bruger til at skabe løsninger på tværs af forskellige synspunkter og interesser.
Arbejdet er på et højt fagligt niveau, og du skal derfor være analytisk skarp, hurtig til – sammen med dine medarbejdere – at finde frem til essensen af en problemstilling og kunne vejlede dem i at formidle den kort og klart.
Om os Vi er tre enheder i området for Samfundsøkonomi og konkurrenceevne (Område 1). Vi arbejder bl.a. med at styrke danske virksomheders vækstvilkår. Fra udbudsloven og offentligt-privat samarbejde til vækst og rammevilkår inden for fx skat, arbejdsmarked og uddannelse. Vi udarbejder analyser og redegørelser, fx om vækst og konkurrenceevne og virksomhedernes grønne omstilling.
Ministerbetjeningen er en stor del af vores hverdag. Vi indgår i arbejdet med en lang række aktuelle politiske sager, forbereder sager til de centrale regeringsudvalg og indgår i forberedelsen af mange af regeringens udspil. I det daglige arbejder vi tæt sammen med andre ministerier, virksomheder, brancheorganisationer og styrelser. Vi er godt 20 medarbejdere, og vi prioriterer videndeling, samarbejde og højt humør i en ofte hektisk hverdag.
Om ansættelsen Stillingen er klassificeret i løngruppe 1 og ansættelsen sker i henhold til rammeaftalen for kontraktansættelse af chefer i staten på åremål. Der er mulighed for forhandling af yderligere tillæg.
Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet. Er du interesseret? Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte erhvervsøkonomisk direktør Lone Ank på telefon 25 43 98 61 eller på mail
lonank@em.dk.
Send din ansøgning via link på
https://em.dk/job-og-karriere/ledige-stillinger/ senest den 11. juni 2023. Husk også at uploade dit CV, dine eksamenspapirer med stempel og underskrift samt andet relevant materiale.
Stillingen er til besættelse den 1. august 2023. Vi forventer at holde første samtaler i uge 24 og anden samtaler i uge 25. Vi gennemfører ledelsestest i forbindelse med anden runde samtaler.
I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold. Vi glæder os til at høre fra dig.
Hvordan er det at arbejde i Erhvervsministeriets departement? I departementet ønsker vi at skabe gode og konkurrencedygtige rammebetingelser, så dansk erhvervsliv også i fremtiden er i stand til at skabe solid vækst og velstand. Vi vil medvirke til at gøre det attraktivt at investere og udvikle virksomhed i Danmark. På en bred vifte af ressortområder - fra boligfinansiering og forbrugerforhold til life science og den teknologiske udvikling af erhvervslivet samt rammevilkår for finansielle virksomheder - er vi med fra de første diskussioner om nye initiativer og lovforslag til udviklingen og eksekveringen af dem.
Vi er 200 ambitiøse og engagerede medarbejdere, men vores netværk og kontaktflade rækker langt uden for Slotsholmen. Vi arbejder tæt sammen med ministeriets syv styrelser og de selvstændige offentlige virksomheder, som vi har ansvar for. Og vi er i dialog med virksomheder, interesseorganisationer, EU og OECD. Vi værdsætter en arbejdsplads med en stejl læringskurve, og vi lægger vægt på faglig nysgerrighed, som skal gøre os i stand til at have blik for fremtidige forretningsmodelleret i lyset af den teknologiske og grønne omstilling og den geopolitiske udvikling.