Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren kommunikationsrådgiver til Fødevareministeriet

Min. for Fødevare, Landbrug og Fiskeri, Departementet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
24-05-2023
Min. for Fødevare, Landbrug og Fiskeri, Departementet
Holbergsgade 6
1057
København K
Tlf
38142142
Praktisk information
Oprettet
24-05-2023
Udløber
07-06-2023
Kviknummer
331569871
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kommunikation og medier
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Media), Ikke angivet (Tele), Ikke angivet (IT)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Vil du være med til at sætte et præg på, hvordan Fødevareministeriet kommunike-rer om alt lige fra klimamærke, dyrevelfærd, CO2-afgift for landbruget og lystfiskeri? Fødevareministeriet søger en faglig robust, initiativrig og kreativ kommunikationsrådgiver til ministeriets kontor for Presse og Kommunikation. Er det dig?

Fødevareministeriet er centralt placeret i nogle af tidens største udfordringer. Vi spiller en central rolle i arbejdet for et mere grønt og klimavenligt Danmark. Til at løfte ministeriets kommunikationsopgaver søger vi en erfaren kommunikationsrådgiver til kontoret for Presse- og Kommunikation.

Om stillingen
Stillingen som kommunikationsrådgiver er placeret i afdelingen Stab og Kommunikation, der har ca. 20 medarbejdere, herunder presse- og kommunikationsrådgivere, minister- og departementschefssekretærer, studentermedhjælpere og ministerchauffører. Du vil få en central rolle i et ungt, fremadstormende presse og kommunikationskontor med fokus på presse- og kommunikationsrådgivning af såvel minister som departementschef og kollegaer i departementet.

Arbejdsopgaver:
Du skal bl.a. arbejde med:

  • Eksternt rettede kommunikationsopgaver i tæt samarbejde med kontorets presserådgivere og øvrige kollegaer i Fødevareministeriets departement.
  • Digital kommunikation på ministeriets platforme og videreudvikling af kanaler.
  • Intern kommunikation på ministeriets intranet og bistand til employer branding.
  • Strategisk kommunikation, herunder lancering af politiske udspil.
  • Visuel kommunikation i form af opsætning af materialer og generel billedre-digering mv.

Vi får brug for en kollega med:
  • En relevant kommunikationsfaglig kandidatuddannelse eller journalistuddannelse.
  • Erfaring med projektledelse, politisk kommunikation, kampagner, events, kommunikationsprodukter og design
  • Erfaring fra en politisk styret organisation eller et kommunikationsbureau.
  • Lyst til samarbejde med mange forskellige fagligheder og inddragelse af interessenter på området.
  • Mod på at tage initiativ og have en engageret tilgang til arbejdsdagen.
  • Arbejde i storrum og samarbejde tæt med kollegaer.

Om ministeriet
Der er ca. 200 medarbejdere i departementet, som er centralt beliggende i København, tæt på metro og Christiansborg. I hele ministeriet med de tre styrelser er vi ca. 3.500 medarbejdere, der arbejder tæt sammen.

Vi har stor tillid og respekt for hinanden, er gode til at samarbejde, har det sjovt sammen, og vi tilstræber en god balance mellem privatliv og arbejdsliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst for akademikere i staten. Herudover kan der forhandles individuelt tillæg afhængig af kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement, Holbergsgade 6, 1057 København K.

Stillingen ønskes besat senest den 1. august 2023.

Yderligere oplysninger
Kontakt kontorchef Jakob Kronborg på tlf. nr. 50 85 21 72.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende dine oplysninger vedlagt ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest onsdag den 7. juni kl. 16.00.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 24 og 25.

Indkaldes du til en samtale, vil du aftenen inden skulle løse en opgave hjemme af en times varighed. Desuden kan der blive anvendt test i forbindelse med ansættelsen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Du kan læse mere om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på www.fvm.dk og på de tilhørende styrelsers respektive hjemmesider.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

 

Ansøg nu
Min. for Fødevare, Landbrug og Fiskeri, Departementet
Holbergsgade 6
1057
København K
Tlf
38142142
Praktisk information
Oprettet
24-05-2023
Udløber
07-06-2023
Kviknummer
331569871
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kommunikation og medier
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Media), Ikke angivet (Tele), Ikke angivet (IT)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed