Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren kommunikationskonsulent til Statens Kunstfond

Slots- og Kulturstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
17-10-2019
Kontakt
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553
København V
Tlf
41102535
Praktisk information
Oprettet
17-10-2019
Udløber
03-11-2019
Kviknummer
330108225
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kommunikation og medier
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Media), Ikke angivet (Tele), Ikke angivet (IT)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Statens Kunstfond søger en erfaren kommunikationsansvarlig til at stå i spidsen for fondens arbejde med at sætte kunstens værdi og rolle i samfundet på dagsordenen. Stillingen er en 1-årigt projektansættelse med mulighed for forlængelse. Dit primære mål vil være at styrke fondens eksterne kommunikation.

Statens Kunstfond, der bliver sekretariatsbetjent af Slots- og Kulturstyrelsen, arbejder for, at alle borgere kan møde kunst af høj kunstnerisk kvalitet. Det gør fonden ved at investere omkring 520 mio. kr. årligt i produktion og formidling af billedkunst, film, litteratur, musik, scenekunst, arkitektur, kunsthåndværk og design og nye kunstformer i hele Danmark.

Om jobbet

Din opgave bliver at sikre at Statens Kunstfond står stærkt på strategi, PR, pressehåndtering, partnerskaber, begivenheder og events, sociale medier, nyhedsbreve, analyse og web.

Du vil få ansvar for den overordnede styring og ledelse af Statens Kunstfonds strategiske kommunikation. Du skal være med til at formidle Statens Kunstfonds kernefortælling, værdier og målsætning gennem dialog og rådgivning af fonden og dens udvalg i forhold til kommunikation. Du vil blive teamkoordinator for fondens nyetablerede kommunikationsteam på ca. 3,5 årsværk og skal sikre at kommunikationen følger den overordnede strategi. Du får det redaktionelle ansvar for at drive, styrke og udvikle Statens Kunstfond kommunikationsarbejde i det daglige. Du vil også få ansvaret for sprogtonen i fondens skriftlige materiale (fx tilsagnsbreve og puljeopslag), og du vil sammen med det øvrige kommunikationsteam stå for Statens Kunstfonds nyhedsbreve til borgere og politikere, samt udkast til debatindslag og kronikker.

Om dig

Du har en længere videregående uddannelse med en stærk kommunikationsfaglig profil og har minimum 5 års solid erfaring med at arbejde med strategisk kommunikation fra en organisation eller virksomhed.

Vi ser gerne at du har erfaring med at lede et team og kan fungere som strateg og faglig koordinator for medarbejdere med stærke kommunikationskompetencer.

Vi forestiller os desuden at:

  • Du har redaktionel erfaring, og har fungeret som redaktør for andre
  • Du har konkret erfaring med at udarbejde kommunikationsstrategi og føre den ud i livet
  • Du har erhvervsmæssig erfaring med at anvende sociale medier som led i en kommunikationsstrategi
  • Du har stærke skriftlige kompetencer og kan udtrykke dig klart og i øjenhøjde med modtagerne.
  • Du tænker kreativt og kan omsætte gode ideer til konkret indhold.
  • Du har kendskab til kunstens rolle i samfundet og til kulturpolitik, og har også gerne arbejdserfaring fra kunst/kulturlivet.
Som person er du strategisk tænkende, selvkørende og har beslutningskraft og autoritet til at sætte retningen. Du kan lede et team, er lydhør og god til at inspirere, motivere og udvikle andre.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra arbejde i en offentlig institution og kender til forvaltningsmæssige principper og kan navigere i en politisk styret organisation.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er er på fuld tid som konsulent i en tidsbegrænset stilling i 1 år med mulighed for forlængelse. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne/ Journalisterne eller anden relevant overenskomst. Kvalifikationstillæg gives efter en vurdering af kompetencer og erfaring.

Du vil blive tilknyttet Slots- og Kulturstyrelsens Center for Kunst og Biblioteker med reference til enhedschef Anette Østerby. Opgaverne løses i samarbejde med kommunikationsteamet i Statens Kunstfond, herunder en presse- og en kommunikationsmedarbejder, der er organisatorisk forankret i Kulturministeriets departement.

Information og ansøgning

Du kan læse mere om os på www.kunst.dk og www.slks.dk. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Anette Østerby på tlf. 33 74 45 50 eller aoe@slks.dk.

Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.slks.dk/job senest den 3. november.

Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden. Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi forventer at afholde jobsamtaler i uge 46 og 47.

Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om Statens Kunstfond

Statens Kunstfond giver tilskud til mere end 6.000 ansøgere, institutioner og projekter af høj kunstnerisk kvalitet hvert eneste år. Dermed er vi med til at sikre, at billedkunst, film, musik, litteratur, scenekunst, arkitektur, kunsthåndværk og design – og al den kunst der går på tværs - kommer ud og rammer bredt i hele den danske befolkning og udlandet - blandt andet i form af formidling af kunst til børn og unge, forfatterarrangementer, kunst på skoler og hospitaler og festivaller for musik, teater og litteratur.

Ansøg nu
Lignende job

Stillingen er formidlet gennem The Hub

Stillingen er formidlet gennem The Hub

Stillingen er formidlet gennem The Hub
Virksomhedsinformation
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553
København V
Tlf
41102535
Praktisk information
Oprettet
17-10-2019
Udløber
03-11-2019
Kviknummer
330108225
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kommunikation og medier
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Media), Ikke angivet (Tele), Ikke angivet (IT)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed