Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren jurist til Selskabsbeskatning i Jura

Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25

København, Storkøbenhavn

Indrykket
21-10-2020
Kontakt
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25
Hannemanns Allé 25
2300
København S
Tlf
72373859
Praktisk information
Oprettet
21-10-2020
Udløber
04-11-2020
Kviknummer
330395056
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura
Stillingsbetegnelse
Jurist
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Jura og retsvæsen)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Vil du arbejde med de mest interessante skattesager i Danmark, og ønsker du at være en del af et fagligt stærkt miljø med juraen som omdrejningspunkt?

Du bliver en del af den Skattefaglige afdeling i Jura. Vi består af otte kontorer, som samlet set er Skattestyrelsens juridiske afdeling på det skattefaglige område og har den vigtige opgave at fungere som advokatkontor for de øvrige enheder i styrelsen.

Dine arbejdsopgaver – en bred vifte af muligheder

Vi tilbyder dig udfordrende arbejdsopgaver, som giver dig mulighed for at bruge og udbygge din faglighed. Du kommer til at få en bred opgaveportefølje på selskabsbeskatningsområdet, herunder:

  • principielle skatterådssager
  • deltage i lovforberedende arbejde, herunder samarbejde med Skatteministeriets departement
  • information om lovområdet (Den juridiske vejledning, styresignaler og instruktioner)
  • sparringspartner for øvrige enheder i skatteforvaltningen
  • monitorering af og opfølgning på retssager på kontorets fagområde.


Samtidig bliver en vigtig opgave at fungere som rådgiver for Skattestyrelsens øvrige medarbejdere, når de støder på vanskelige eller principielle juridiske spørgsmål. Det gælder uanset om det er i forbindelse med en konkret afgørelse eller en kontrol.

Du kommer også til at deltage i diverse kontaktudvalg og netværk, ligesom du får mulighed for at undervise dine kolleger i Skattestyrelsen inden for kontorets juridiske fagområde.

Du er videbegærlig, kan holde overblik og håndtere mange interessenter og deadlines

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, fx cand.jur., cand.merc.jur. eller skatterevisor.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med selskabsskatteret fx som rådgiver eller skatterevisor. Alternativt kan du have erfaring som juridisk sagsbehandler med stærke juridiske og skriftlige egenskaber.

Du kommer til at arbejde selvstændigt og skal ligeledes være klar på at arbejde sammen med kolleger og samarbejdspartnere i og uden for Skattestyrelsen. For at lykkedes i stillingen, er det vigtigt, at du:

  • har en proaktiv og analytisk tilgang til dine arbejdsopgaver, så du altid er klar til at rådgive dine kolleger, så vi alle løser vores arbejde korrekt og bedst muligt
  • ser værdi i samarbejde, og det falder dig naturligt at pleje menneskelige relationer og have mange kontaktflader på tværs af en stor organisation
  • er en dygtig kommunikator, der altid sikrer, at dine svar enkelt og korrekt bliver formidlet videre til dine kolleger – uanset om det foregår mundtligt eller skriftligt
  • er initiativrig, arbejdsom og kan bevare overblikket, når der er mange opgaver og korte deadlines.


Din kommende arbejdsplads

Du bliver ansat i kontoret for Selskaber, MAP og Transfer Pricing, hvor du får 14 fagligt dygtige kolleger. Vi er opdelt i tre teams – Selskaber, MAP og Transfer Pricing – hvor vi sparrer med hinanden efter behov.

Selskabsteamet beskæftiger sig med beskatningen af selskaber, fonde og foreninger. Transfer Pricing-teamets varetager opgaverne med den særlige del af selskabsbeskatningen, der vedrører armslængdeprincippet for kontrollerede transaktioner. MAP-teamet varetager opgaven med den gensidige aftaleprocedure til undgåelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med anvendelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, når sagerne ikke vedrører transfer pricing.

Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi lægger stor vægt på, at vi kan levere juridisk holdbare løsninger til tiden – og på den måde understøtte korrekt lovfortolkning, ensartet regelanvendelse og praksis i hele Skattestyrelsen.

Endelig er det vigtigt for os, at der er en uformel omgangstone på kontoret, og du får en god balance mellem dit arbejde og din fritid.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest d. 4. november 2020. Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 46 og 47. Der kan indgå personlighedsanalyse og en logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jesper Leth Vestergaard, 72373430.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver indtil videre Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

Skattestyrelsen

’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om.

Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du opbygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansøg nu
Job i virksomheden
Lignende job
Virksomhedsinformation
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25
Hannemanns Allé 25
2300
København S
Tlf
72373859
Praktisk information
Oprettet
21-10-2020
Udløber
04-11-2020
Kviknummer
330395056
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura
Stillingsbetegnelse
Jurist
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Jura og retsvæsen)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed