Vil du skabe innovative løsninger for en bæredygtig fremtid? Og vil du planlægge, designe og implementere bygningsinstallationer til avancerede industrielle bygninger og anlæg? Vi søger lige nu en erfaren HVAC-fagleder.
Som vores nye HVAC-fagleder får du til opgave at lede komplekse, installationstunge industriprojekter i tæt samarbejde med vores erfarne projektledere og team af dygtige ingeniører og teknikere. Vi arbejder med et bredt spektrum af komplekse HVAC-opgaver og kan f.eks. bryste os af projekter som Amager Bakke. Vi leverer også løsninger til medicinalvirksomheder, lufthavne og jernbanedrift, og projektporteføljen er stadigt voksende.
Lidt om os
Du bliver ansat i forretningsområdet Industri, som er en del af Division Energi & Industri. Her får du ca. 40 engagerede kollegaer.
I MOE er fagligheden og ambitionsniveauet i top. Vi arbejder dedikeret i et kollegialt miljø med gensidig respekt og en rar og uformel omgangstone. Hos os er der højt til loftet – men ikke langt til handling. Vi har valgt en åben og involverende kultur, hvor medarbejderne har en høj grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde. Vores flade organisation giver korte beslutningsveje og handlekraftige ledere, der er i stand til at beslutte hurtigt og planlægge arbejdet effektivt.
Hvad kan du forvente?
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job med gode udviklingsmuligheder i en virksomhed, der baner vejen som fagligt fyrtårn inden for bygningsinstallationer. Du får mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier og metoder inden for HVAC-området.
Vi bor lige ved siden af Buddinge Station, hvorfra der går både S-tog og busser. Hovedstadens Letbane, der forventes færdig i 2025, vil også få stop ved MOEs domicil.
Start din nye karriere såda
Klik på ansøg, udfyld formularen med relevante data og fortæl os, hvorfor du er den rette kandidat til stillingen. Bemærk, at vi holder samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig hurtigst muligt!
Din profil
For at blive en succes i stillingen som HVAC fagleder, forestiller vi os, at:
- du har en relevant ingeniøruddannelse og omfattende erfaring med fagledelse på store og komplekse projekter inden for HVAC-området.
- din faglighed er i top, og du har god forståelse for tekniske og ingeniørmæssige udfordringer, som du løser struktureret og effektivt, efterhånden som de opstår.
- du har et godt kendskab til sikkerhedsregler og -standarder inden for HVAC-området, og det er et ekstra plus, hvis du har erfaring fra områder, der er underlagt en stor grad af regulering.
- du kommunikerer ubesværet med kunder og samarbejdspartnere og er god til at kommunikere åbent og konstruktivt med dine kollegaer på tværs af afdelinger og fagdiscipliner.
- du har stærke samarbejdsevner og er en god sparringspartner for dit team.
- du er selvstændig, ansvarsbevidst og har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver.
- du er bekendt med 3D BIM og kan navigere i Revit og lignende. Du har overblik over de værktøjer, der er tilgængelige og formår at inddrage dem i planlægningen hvor det er hensigtsmæssigt.
Dine primære arbejdsopgaver
- Faglig ledelse af komplekse industriprojekter
- Varetagelse af dialog med kunder
- Projektering af ventilation og VVS-installationer
- Kvalitetssikring af projektmateriale
- Planlægning og styring af egne opgaver samt fagingeniører på projekterne
- Faglig support for unge ingeniører
- Repræsentere MOE på møder med kunde og samarbejdspartnere
Vi tilbyder
- Mange spændende og udfordrende projekter
- Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
- En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
- Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
- En arbejdsplads hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
- Gode karrieremuligheder som understøttes af interne uddannelsesforløb i MOE Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM, og andre faglige områder
- Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.