Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren byplanlægger til Plan og Byg i Allerød Kommune

Plan og Byg

Allerød, Storkøbenhavn

Indrykket
22-09-2021
Kontakt
Plan og Byg
Bjarkesvej 2
3450
Allerød
Praktisk information
Oprettet
22-09-2021
Udløber
08-10-2021
Kviknummer
330838534
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ingeniør og teknik, Jordbrug og miljø
Stillingsbetegnelse
Byplanlægger
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Håndværk & service)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Har du lyst til at arbejde i en kommune i rivende udvikling, og være med til at løse nogle af de vigtige og spændende planlægningsopgaver, som ligger lige foran os?

Så har du chancen nu, hvor Allerød Kommune søger en erfaren byplanlægger til vores Plan-team med ansættelse snarest muligt.

Stillingen er på 37 timer om ugen med fleksibel arbejdstid og med tiltrædelse 1. december 2021.

Om stillingen
Den fysiske planlægning af Allerød Kommune er spændende, sjov og udfordrende, fordi det er en kommune i vækst både i befolkningsantal og i erhvervs- og kulturlivet. Der skal blandt andet planlægges nye kulturfaciliteter og boligkvarterer, hvor inddragelse og bæredygtighed er vigtige parametre.

Allerød Kommune har en levende bymidte i udvikling. Her samarbejder vi med et aktivt byforum om udviklingen af et kulturtorv med udbygning af teatret Mungo Park, som kulturelt centrum for byen. Ligeledes trives erhvervslivet og der planlægges større udvidelse af flere virksomheder.

Vi bestræber os på at finde løsninger, der skaber velfungerende by- og boligmiljøer. Vi vægter hensyn til naturen, miljøet og klimaet højt. Visionen i Allerød Kommune er at være tættere på hinanden og tættere på naturen.
 
Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job, hvor du i et tæt samarbejde på tværs af plan- og byggesagsafdelingen skal være med til at præge udviklingen i kommunen. Vores opgaver omfatter hele spektret af fysisk planlægning fra kommuneplanstrategi og boligudbygningsprogram og miljøvurderinger til lokalplaner og deres realisering. 
 
Som planlægger i Allerød Kommune får du mulighed for at gøre en forskel og bruge din faglighed samt bidrage til udviklingen i området. De opgaver du får ansvaret for afhænger af dine kompetencer, erfaringer og præferencer. Der er rig mulighed for at arbejde selvstændigt, tage ansvar og tage del i fællesskabet både internt i Plan-teamet og på tværs af fagområder og afdelinger.
 
Om os
Vi er et ungt Plan-team på 5 medarbejdere med forskellige kompetencer og erfaringer. I fællesskab løser vi en bred vifte af opgaver, der omfatter kommuneplan, lokalplaner, miljøvurderinger, borgerdialog og politikerbetjening.
 
Teamet er en del af Plan og Byg, der i alt består af 20 engagerede medarbejdere. Foruden planopgaverne har afdelingen ansvaret for byggesagsbehandling herunder landzoneadministration, udstykninger, BBR med mere.

Vi arbejder tæt sammen med vores kollegaer i Natur & Miljø og Teknik & Drift og løser opgaverne på tværs af afdelingerne. Alle tre afdelinger har hjemme på Allerød Rådhus i et arbejdsmiljø med lyse storrumskontorer, hvor man dagligt vil opleve en uhøjtidelig, humoristisk omgangstone, hjælpsomhed, faglig diskussion og højt ambitionsniveau.
 
Allerød Kommune er en arbejdsplads med en flad ledelsesstruktur og høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er kerneopgaven i at skabe værdi for borgerne, virksomhederne og at udvikle kommunen.
 
Om dig
Du har erfaring med opgaver inden for planområdet herunder eksempelvis lokalplanlægning, kommuneplanlægning, og miljøvurdering. Du skal have lyst til at arbejde med en bred vifte af udfordrende planopgaver og vidensdeling. Derudover har du et godt overblik og god dømmekraft og kan lide at arbejde i en politisk ledet organisation.
 
Du har en relevant uddannelse og erfaring med projektledelse. Du er løsningsorienteret og trives godt i samarbejde med kolleger, borgere og virksomheder. Du er god til at kommunikere på dansk både mundtligt og skriftligt, da du skal bidrage til at sikre en god og tæt dialog med borgere, erhvervsliv og politikere.
 
Du kan balancere modstridende interesser på en konstruktiv måde. Du tager ansvar for og arbejder selvstændigt med opgaverne, er god til at samarbejde med andre afdelinger på tværs af faggrupper. Du har fornemmelse for detaljen og kan stadig overskue helheden i planlægningen.
 
Derfor skal du vælge os
Allerød Kommune er en god arbejdsplads med godt kollegaskab, hvor hverdagen indrettes på en fleksibel måde, der skaber balance mellem arbejde og fritid.

Vi står overfor mange spændende og udfordrende udviklings- og planlægningsopgaver i kommunen, og der er rig mulighed for at få ansvar og være med til at forme afdelingen og arbejdsgangene.  

Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst med mulighed for relevante tillæg ud fra erfaring og kvalifikationer.
 
Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
 
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte plan- og bygchef Anja Carlslund for at høre nærmere om stillingen på 24 34 17 22.
 
Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen snarest muligt og senest 8. oktober 2021 og forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 41.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.


Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har over 25.500 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.



 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=85b327ea)

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Plan og Byg
Bjarkesvej 2
3450
Allerød
Praktisk information
Oprettet
22-09-2021
Udløber
08-10-2021
Kviknummer
330838534
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ingeniør og teknik, Jordbrug og miljø
Stillingsbetegnelse
Byplanlægger
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Håndværk & service)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed