Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du vores nye projektstøtte og transitionskoordinator?

Forsvaret - Hvidovre

Hvidovre, Storkøbenhavn

Indrykket
30-03-2021
Forsvaret - Hvidovre
Helseholmen 1
2650
Hvidovre
Danmark
Praktisk information
Oprettet
30-03-2021
Udløber
16-04-2021
Kviknummer
330583167
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, IT og web
Stillingsbetegnelse
Transition Manager
Erfaringer - I højere grad
PRINCE, PRINCE2, SAP, SAP / DeMars
Sprog
Dansk Læse/ tale

Har du erfaring med forandringsledelse eller projektledelse? Er du service-minded, struktureret og har du et godt øje for detaljer?  Har du indgående kendskab til det mere administrative arbejde i et IT-projektmiljø? Måske kender du allerede til SAP, eller kunne tænke dig at udvikle dig inden for området?

Vores team er under opbygning, og vi har derfor brug for dine kompetencer og bidrag - er det noget du er klar til?

Om stillingen
Du indgår i et kerneteam der om lidt består af tre kompetente kollegaer, der alle har det fælles mål, at sikre optimal udnyttelse af Forsvarets SAP-løsninger.

Som vores nye koordinator og projektstøtte-ansvarlige vil du;

  • Yde projektstøtte til projektleder og organisations- og forandringsrådgiver.
  • Varetage detailplanlægning og aftaleindgåelse i forbindelse med transition
  • Sagsbehandle og kvalitetssikre materiale fra teamets øvrige medlemmer
  • Bistå og deltage i mødeaktiviteter som projektlederens stedfortræder
  • Bistå og deltage i mødeaktiviteter som organisationsrådgiverens stedfortræder.
  • Efter instruks fra projektlederen sikre koordinering af ressourcer på tværs af afdelingen.

Vores job kræver en  stor grad af selvstændighed i opgaveløsningen, men samtidig viljen til at drøfte udfordringer eller påtage sig opgaver i rammen af teamet., fortæller Jørgen, Transformation Manager og projektleder.

Hvordan ser din dag ud?
Du bliver en del af DeMars afdeling under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i Hvidovre. I din hverdag kommer du til at arbejde tæt sammen med både kollegaer, et bredt udvalg af interessenter, interne som eksterne, og ikke mindst vores kunder, som er alt lige fra flyingeniører til udsendte soldater.

Hos os vil du få en hverdag med fleksible mødetider, hvor du og dine kollegaer møder ind mellem kl. 6.00 og kl. 9.00.

Hvem er vi?
I DeMars afdelingen er det vores primære fokus at sikre en god og stabil SAP-løsning. Løsningen skal opfylde forretningens behov og understøtte den samlede strategiske anvendelse af SAP i Forsvaret. Afdelingen er i gang med en transformation, som skal sikre en mere agil og smidig udvikling og drift. Afdelingen består af stærke og nysgerrige specialister og generalister inden for SAP, IT og forandringsledelse.

Du vil passe til vores team, hvis du udviser engagement, selvstændighed, gå-på-mod og har lyst til at lære og udvikle dig., fortæller din kommende kollega, Mads.

Hvem bliver din leder?
Vi værdsætter, at vores medarbejdere er hele mennesker med et liv uden for kontoret, så her forventer vi ikke, at du arbejder 50 timer om ugen., fortæller din kommende leder, Timo.

I afdelingen får du en leder, som lægger vægt på frihed under ansvar, åbenhed og tillid til dig som ekspert på dit område. Der er en åben og uformel stemning med høj fokus på faglighed og udvikling.

Timo fortæller bl.a.; Hos os er det vigtigere at vi lærer af vores fejl, fremfor at skabe dårlig stemning. Jeg kender ingen der har lært noget af en skideballe, men jeg kender mange der er blevet klogere af deres fejl. Her er ikke brug for kæft, trit og retning. Det fungerer bedre andre steder.

Hvem er du så?
Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse med fokus på projektledelse og gerne erfaring med organisations- og procesforandring i IT-kontekst. Vi forventer, at du har minimum 2 års erfaring inden for projektstøtte og projektkoordination.

Måske kommer du fra en baggrund med SAP, har en Prince2 certificering, men det er ikke et krav for at søge stillingen. Det vigtigste er, at du er opsøgende, engageret og villig til at lære nyt. Du har et analytisk mind-set, kan fordybe dig i detaljerne og være vedholdende, når opgaverne kræver det. Derudover er du en god kommunikator og kan formidle komplekse problemstillinger på en letforståelig måde.

SÅDAN SØGER DU
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbeviser via linket nederest på siden. Ansøgningsfristen er 16. april 2021. Vi holder samtaler løbende, så hvis stillingen har fanget din interesse, ser vi gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vi håber du kan starte den 1. juni 2021.

Dit arbejdssted er Helseholmen 1, Hvidovre.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte din kommende kollega, Transition Manager Jørgen Brøndum på telefon +45 72 81 42 69 eller sektionschef Timo Jensen på +45 72 81 43 31. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Helena Kjær ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon + 45 32 66 52 66.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansættelsesvilkår

Stillingen er tidsbegrænset til den 31. maj 2023 med mulighed for forlængelse.

Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst. Der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for forhandling af tillæg. Til ansættelsen er der knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

Ansøg nu
Forsvaret - Hvidovre
Helseholmen 1
2650
Hvidovre
Danmark
Praktisk information
Oprettet
30-03-2021
Udløber
16-04-2021
Kviknummer
330583167
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, IT og web
Stillingsbetegnelse
Transition Manager
Erfaringer - I højere grad
PRINCE, PRINCE2, SAP, SAP / DeMars
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed