Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du Frederiksberg Kommunes nye byudviklingschef?

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg, Storkøbenhavn

Indrykket
08-11-2022
Kontakt
Frederiksberg Kommune
Smallegade 1
2000
Frederiksberg
Tlf
38215890
Praktisk information
Oprettet
08-11-2022
Udløber
30-11-2022
Kviknummer
331391068
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ingeniør og teknik, Jordbrug og miljø
Stillingsbetegnelse
Byplanlægger
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Håndværk & service), Ikke angivet (Bygge og anlæg)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Er du Frederiksberg Kommunes nye byudviklingschef?
Landets tættest befolkede kommune har brug for en ny byudviklingschef, der kan omsætte kommunalbestyrelsens ambitioner for en bæredygtig storby til konkrete planer, strategier og politikker. Som byudviklingschef vil du få ansvar for både kommune- og lokalplanlægning, for område- og byfornyelse samt for boligområdet. Det er således et krævende job, men samtidig en utrolig spændende opgave med et tydeligt mandat til at kræve bymæssig, landskabelig og arkitektonisk kvalitet i alle projekter.

Om stillingen som byudviklingschef:
Som byudviklingschef vil du blive chef for byudviklingsenheden, der er én af de fire enheder i afdelingen By, Byggeri og Ejendomme. Du vil blive chef for 15 engagerede medarbejdere, der arbejder med følgende opgaver:

  • Kommuneplan og kommuneplanstrategi
  • Lokalplaner og kommuneplantillæg
  • Område – og byfornyelse i tilknytning til vores områdeudviklingsindsats Finsensvej Vest
  • Større byudviklingsprojekter som Bispeengbuen og Nordens Plads
  • Boligpolitik med fokus på at sikre og udbygge den blandede by
  • Tilsyn med almene boliger
  • Tilsyn med tomme boliger og boligreguleringsloven
  • Udvikling af diverse strategier og politikker
  • Politisk betjening af borgmester og udvalg
  • Borgerdialog i forskellige formater afhængig af kontekst.

Vi forventer af dig, at du har:
  • Relevant faglig uddannelse
  • Dokumenteret ledererfaring og/eller relevant lederuddannelse
  • Visioner for at lede et stærkt fagligt og kreativt miljø og evner for at skabe trivsel og prioritere
  • Solid erfaring fra politisk styret organisation – gerne fra en kommune
  • Solid erfaring med kommune- og lokalplanlægning i en storbymæssig kontekst
  • Solid erfaring med boligområdet herunder tilsyn med det almene boligområde
  • Solid erfaring med Område- og byfornyelse
  • Solid erfaring med forskellige formater af borgerdialog
  • Gennemslagskraft, gode forhandlingsevner samt stærke samarbejdsevner – både i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Evnen til både at starte udviklingsprojekter op uden at kende facit på forhånd og at kunne afslutte og sikre gennemførelse helt til dørs.

Vi tilbyder:
  • En attraktiv stilling med personlige udviklingsmuligheder
  • Gode muligheder for at være med til at præge udviklingen på Frederiksberg
  • Et godt lederkollegium, hvor vi sammen udvikler afdelingen og sparrer om ledelsesmæssige udfordringer
  • En spændende og velfungerende arbejdsplads med gode kolleger, der arbejder sammen om opgaveløsningen
  • En rummelig arbejdsplads med mange forskellige mennesker og fagligheder og plads til godt humør selvom der til tider er travlt.

By, Byggeri og Ejendomme er en afdeling i By-, Kultur- og Miljøområdet og består af de fire enheder: Byudvikling, Byggeri og Arkitektur (byggesagsbehandling), Bygge- og Projektenheden (kommunens egne byggeprojekter) og Ejendomsservice og drift (der driver og vedligeholder kommunens ejendomsportefølje). De fire enheder arbejder tæt sammen i hverdagen, og vi vægter i høj grad et godt arbejdsmiljø med fokus på sammenhæng mellem opgaver og ressourcer. Det er derfor vigtigt at kunne prioritere, løfte i flok og kunne trække på hinandens ressourcer.

Byudviklingschefen refererer til afdelingschefen og indgår sammen med denne og de tre andre enhedschefer i afdelingens ledergruppe. Byudviklingschefen forventes desuden at engagere sig i faglige netværk og holde sig opdateret i, hvad der rører sig – ikke mindst i de øvrige hovedstadskommuner.

By, Byggeri og Ejendomme har ca. 90 medarbejdere og hører politisk under de to stående udvalg By- og erhvervsstrategisk udvalg og Klima-, plan- og boligudvalget. Byudvikling og boligpolitik har meget politisk bevågenhed på Frederiksberg og er samtidig områder, hvor der ofte sker lovgivningsmæssige ændringer. Der forventes derfor et godt overblik over udviklingen på området.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår følger i øvrigt gældende aftaler. Arbejdsgiver og arbejdsplads er Frederiksberg Kommune, By, Byggeri og Ejendomme, Frederiksberg Rådhus, 2000 Frederiksberg.

Der er ansøgningsfrist den 30. november 2022, kl. 12:00. Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 49/50.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, kan du rette henvendelse til afdelingschef for By, Byggeri og Ejendomme Jesper Dahl, jeda02@frederiksberg.dk (28 98 41 21)

 
Frederiksberg Kommunes ledelsesgrundlag sætter en tydelig retning for god ledelse. Læs om de grundlæggende værdier for god ledelse og de tre centrale spørgsmål, som alle ledere i Frederiksberg Kommune skal arbejde med.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Ansøg nu
Job i virksomheden
Virksomhedsinformation
Frederiksberg Kommune
Smallegade 1
2000
Frederiksberg
Tlf
38215890
Praktisk information
Oprettet
08-11-2022
Udløber
30-11-2022
Kviknummer
331391068
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ingeniør og teknik, Jordbrug og miljø
Stillingsbetegnelse
Byplanlægger
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Håndværk & service), Ikke angivet (Bygge og anlæg)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed