Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Engageret studentermedhjælper med interesse for uddannelsespolitik og centraladministrationen

Uddannelses- og Forskningsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
20-09-2023
Kontakt
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Haraldsgade 43
2100
København Ø
Tlf
72318014
Praktisk information
Oprettet
20-09-2023
Udløber
02-10-2023
Kviknummer
331578441
Jobtype
Deltid
Arbejdsområde
Administration
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Human Resources)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Har du lyst til at afprøve dine akademiske færdigheder og få praktisk erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation? Vil du være med til at forme fremtidens uddannelseslandskab på universitetsområdet. Vil du arbejde med dataanalyse og formidling af viden om det danske uddannelsessystem? Så er du måske vores nye kollega i Kontoret for Universiteter og Kunstneriske Institutioner?

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Et studiejob tæt på opbygning og formidling af viden om det danske uddannelsessystem
Vi arbejder bl.a. med rammerne for universiteterne og arkitekt- og designskolerne og bidrager til udviklingen af området. Vi har mange forskelligartede projekter og opgaver. De spænder lige fra bidrag til policyudvikling, implementering af større politiske uddannelsesinitiativer, dialog og tilsyn med universiteter, kunstneriske institutioner og danske institutioner i udlandet til retningslinjer for internationalt forskningssamarbejde. Hverdagen omfatter også tværgående indsatser, f.eks. grøn omstilling i uddannelser, digitalisering, AI og studerendes trivsel.

Vi løser vores opgaver i tæt samarbejde med kolleger i styrelsens øvrige kontorer og i Uddannelses- og Forskningsministeriets departement. Tilsvarende lægger vi vægt på en løbende og udviklende dialog med vores institutioner, videnaktører, studerende og øvrige relevante interessenter på det offentlige og private arbejdsmarked.

Dine opgaver
I kontoret søger vi én studentermedhjælper. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Desk research og videnopbygning, der understøtter kontorets drifts- og policyopgaver.
  • Institutions- og uddannelsesrelaterede driftsopgaver.
  • Databehandling, herunder brug af Excel og dataunderstøttelse af styrings- og policyopgaver.
  • Praktiske opgaver i forbindelse med konferencer og møder mv.
  • Redigere hjemmeside.
Dine arbejdsopgaver i kontoret vil variere, men du vil som udgangspunkt bidrage til opgaveløsning af både praktisk og faglig karakter i tæt samarbejde med kontorets dygtige og engagerede medarbejdere. Kontoret er en del af et center, hvorfor du også kan komme til at bidrage til opgaveløsningen i de øvrige kontorer i centret.

Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os, at du:

  • Er en ambitiøs og nysgerrig studerende, der har mod på at lære nyt og bidrage til stort og småt.
  • Er stærk i skriftlig kommunikation og kan formidle kort, klart og præcist.
  • Er analytisk og har erfaring med at indsamle og bearbejde data og viden, opsætte figurer, tabeller mv. bl.a. i Excel.
  • Arbejder struktureret og systematisk.
  • Har læst nogle år på en videregående uddannelse og har nogle år tilbage.
Det vil være en fordel med kendskab til uddannelses- og forskningspolitik, samfundsvidenskabelige metoder og eventuelt erfaring fra lignende administrativt studenterarbejde.

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur, med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Du vil endvidere indgå i vores studenternetværk, der samler studerende på tværs af afdelinger – både fagligt og socialt

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 15 timer om ugen, der som udgangspunkt er fordelt på to til tre faste hverdage. De faste dage aftales, så det passer med dine studier. Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Gunvor Faber-Madsen på telefonnummer 7231 7846 eller på e-mail gfm@ufm.dk eller fuldmægtig Frederik Damkjær Hansen på telefonnummer 7231 8256 eller på e-mail fdh@ufm.dk

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Din ansøgning, cv og eksamenspapirer skal være uploadet senest mandag d. 2. oktober 2023, kl. 12.

Vi forventer at holde samtaler i uge 40 2023.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi faglige og administrative opgaver, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Styrelsen har hovedansvaret for institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ansvaret baseres på løbende dialog, administration og udmøntning af bevillinger og tilskud til institutionerne mv. Styrelsen har ansvaret for SU, herunder den ordinære uddannelsesstøtte (SU), statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende, samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv. Endeligt har styrelsen ansvaret for Den Koordinerende Tilmelding og er dansk rummyndighed.

#Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Haraldsgade 43
2100
København Ø
Tlf
72318014
Praktisk information
Oprettet
20-09-2023
Udløber
02-10-2023
Kviknummer
331578441
Jobtype
Deltid
Arbejdsområde
Administration
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Human Resources)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed