Engageret og praksisorienteret faglig udviklingskoordinator til plejeboligområdet
Brænder du for at være med til at udvikle og sikre høj faglig kvalitet på plejeboligområdet?
Og har du flair for at skabe løbende udvikling ved at gøre andre bedre?
Sundhed og Ældre i Horsens Kommune søger pr. 1. juni 2021 en faglig udviklingskoordinator, som kan understøtte faglig udvikling og videndeling på tværs af plejeboligområdet.
Der er tale om en nyoprettet, fast stilling, der er opstået i forbindelse med en netop gennemført organisationstilpasning, der har haft fokus på at styrke ledelsen og fagligheden i front hos medarbejdere, borgere og pårørende.
Dine arbejdsopgaver
Som faglig udviklingskoordinator er din primære arbejdsopgave at bidrage til en kontinuerlig udvikling af fagligheden på plejeboligområdet ved at:
- Afdække behovene for faglig udvikling på plejeboligområdet – både generelt set og mere specifikt på de enkelte plejecentre, herunder vurdere behovene for kompetenceudvikling – fx på baggrund af tilsyn.
- Sikre planlægning, gennemførelse og forankring af udviklingstiltag, projekter og strategier i daglig praksis.
- Sikre at kompetenceudvikling og læring kobles på de udviklingstiltag, der gennemføres, så der sikres et godt læringsmiljø.
- Understøtte at praksis lever op til nationale anbefalinger og kliniske retningslinjer.
- Indgå i arbejdsgruppe på tværs af Sundhed og Ældre om tilsyn.
Stillingen er praksisnær. Det betyder, at du som faglig udviklingskoordinator skal være synlig og tilgængelig for dine kollegaer. Du skal være til stede på de enkelte plejecentre og være frisk på at trække i uniformen og gå med personalet.
I dit daglige arbejde kommer du til at arbejde tæt sammen med personalet og de daglige ledere på de enkelte centre. Endvidere kommer du til at arbejde sammen med øvrige faglige udviklingskoordinatorer og konsulenter i netværk og arbejdsgrupper på tværs af Sundhed og Ældre.
Om osOrganisatorisk er plejeboligområdet opdelt i tre områder med hver sin områdeleder: Plejeboliger Øst, Plejeboliger Vest og Demens. Samlet set er der 16 plejehjem på tværs af kommunen med i alt 21 afdelinger, der har hver sin daglige leder. 6 af disse afdelinger er specialiserede demensafdelinger.
Som faglig udviklingskoordinator for plejeboligområdet kommer du til at referere til de to områdeledere for de almene plejeboliger, men vil også have en tæt relation til demensområdet.
Hvem er du?Vi forventer, at du:
- Har sygeplejefaglig autorisation
- Har relevant videreuddannelse på minimum diplomniveau
- Har relevant sundhedsfaglig erfaring fra praksis – gerne fra primærsektoren
- Brænder for plejeboligområdet og kompetenceudvikling
- Er nysgerrig, opsøgende og undersøgende i forhold til daglig praksis og ny viden
- Har gode samarbejdsevner og er lydhør
- Er systematisk, grundig og analytisk i dit arbejde
- Har evnen til at skabe overblik og struktur
- Er tillidsskabende og medinddragende i samarbejdet med andre
- Er dygtig til at formidle til forskellige faggrupper og medarbejdere/ledere på alle niveauer i organisationen
- Formår at fremstå som et ”fagligt fyrtårn”, der sammen med ledelsen kan sætte en faglig retning og sikre, at denne medvirker til at højne fagligheden på plejeboligområdet og bredt set i Sundhed og Ældre
Vi tilbyder: - Fagligt dygtige og motiverede kolleger
- Tæt samarbejde med ledelsen på plejeboligområdet og faglige udviklingskoordinatorer på øvrige områder
- Et spændende og selvstændigt job med en høj grad af frihed til at planlægge og sætte dit præg på opgaveløsningen
- En arbejdsplads hvor både tempoet og humøret er højt
- Mulighed for hjemmearbejdsdage ved behov
Praktiske oplysningerStillingen som faglig udviklingskoordinator er på 37 timer ugentligt.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Hanne Reinholt på tlf: 76 29 49 01
Løn og ansættelsesforhold:
Aflønningen sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 16. marts 2021
Ansættelsessamtale forventes afholdt den 23. marts 2021
Tiltrædelse: 1. juni 2021