Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Engageret byrumsforvalter til renholdelsesopgaver i Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Kommune

København, Storkøbenhavn

Indrykket
21-09-2023
Kontakt
Københavns Kommune
Borups Allé 177
2400
København NV
Tlf
29435916
Praktisk information
Oprettet
21-09-2023
Udløber
08-10-2023
Kviknummer
331578498
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ingeniør og teknik, Jordbrug og miljø
Stillingsbetegnelse
Forvalter
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Land-, skov- og havebrug), Ikke angivet (Energi)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Har du lyst til at hjælpe med til, at byen fremstår ren og indbydende?
Vil du være med til at sætte et konkret præg på københavnernes hverdag og medvirke til en velfungerende by?
Og har du lyst til at understøtte organisationen og politikerne i en hverdag med mange forskellige opgaver i en by, der aldrig sover?

Så kan du blive vores nye kollega i enheden Renhold og Driftsviden, der er en del af afdelingen Parker, Kirkegårde og Renhold i Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune.

Dine arbejdsopgaver
Du kommer sammen med vores anden byrumsforvalter til at have speciale inden for renholdelsesopgaverne i byen, der knytter sig til bl.a. placering af byudstyr på gader og pladser, og hvordan vi bedst udnytter vores driftskapacitet. Du vil få tæt kontakt til vores udførende enheder, der står for den daglige renholdelse.

Overordnet set skal du i din rolle arbejde med komplekse sager og samspillet mellem interne og eksterne grupper og interessenter. Det betyder, at forslag til løsninger skal fremsættes og drøftes flere gange i forskellige fora, før en løsning nås. Kompleksiteten i sagerne kræver derfor tålmodighed og lyst til at arbejde med processer og ikke mindst evnen til at samarbejde med mennesker internt og eksternt.

Opgaver vil især handle om

  • deltagelse i udvikling og efterfølgende modtagelse af nye anlægsprojekter og herunder samarbejde med egen drift om opsætning/nedtagning af affaldskurve, så både drift og borgerbehov tilgodeses
  • sparring med kollegaer omkring udvikling af nye renholdelsesmetoder henholdvis nyt inventar
  • ansvar for afklaring vedr. snitflader og driftsgrænser mellem driftsenhederne bl.a. gennem tilsyn og fælles driftsvandringer
  • at bidrage i møder ang. arrangementer på byens pladser og øvrige veje og fortovsarealer på vegne af driftsenhederne i afdelingen
  • deltage i kvalitetsmålinger på renholdelses- og toiletområdet
  • behandling af borgerhenvendelser vedr. spørgsmål, der knytter sig til renholdelse
  • faglige input til rådhusbestillinger, borgmesterhenvendelser og budgetnotater
Vi lægger vægt på, at du

  • er god til at kommunikere i skrift og tale med forskellige faggrupper og brugere af byen
  • har gode samarbejdsevner, engagement og trives med selvstændigt ansvar
  • kan bevare overblikket, når der er mange bolde i luften, og sætter en ære i at følge op og være på forkant med opgaver
  • har godt humør, er opsøgende og får energi af at tale med mange forskellige interessenter
Din profil
Der er mange veje ind i jobbet, men du kan fx have taget en uddannelse som urban landskabsingeniør eller lignende, hvor du har kombineret det praktiske med det erhvervsrettede.

Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring og gerne vil udvikle dig inden for renholdelsesområdet. Det er derfor en fordel, hvis du har kendskab til drift fra en større organisation; det kan være både fra den private sektor eller fra det offentlige. Du skal have lyst til at arbejde i en politisk styret organisation.

Om os
Du bliver en del af driftsstøtteenheden Renhold og Driftsviden. Dine kollegaer i enheden arbejder således både med udvikling på renholdelses-, toilet- og byudstyrsområdet og med dataanalyse – herunder af GIS, borger- og kvalitetsmålinger, brugeradfærd og cykeloprydning. I år administrerer vi desuden en borgerettet pulje til projekter med biodiversitet, og vi har et team, der direkte understøtter de driftsudførende enheder med flere administrative opgaver og fungerer som projektlederressource på tværgående opgaver.

De øvrige driftsstøtteenheder har fokus på bynatur, kontrakter og indkøb af materiel, og du vil få berøring med dem alle både fagligt og socialt, da vi deler etager på Islands Brygge.

Vi tilbyder

  • rum for faglig udvikling
  • tværfagligt samarbejde
  • stor frihed til at balancere privat- og arbejdsliv.
Der er mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er med start den 1. december 2023 eller snarest muligt herefter. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandlinger med den forhandlingsberettigede organisation. I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet referencer. Arbejdsstedet er Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Renhold og Driftsviden, Njalsgade, København S.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte byrumsforvalter Tinne Riis Mikkelsen på 2056 9852 eller enhedschef Louise Zachariassen Meltz på 2124 7251 (send gerne sms og aftal tidspunkt).

Vedhæft dit CV og bevis for din uddannelse samt evt. øvrige relevante dokumenter sammen med din ansøgning.

Søg via linket senest søndag den 8. oktober 2023
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 43.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Københavns Kommune
Borups Allé 177
2400
København NV
Tlf
29435916
Praktisk information
Oprettet
21-09-2023
Udløber
08-10-2023
Kviknummer
331578498
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ingeniør og teknik, Jordbrug og miljø
Stillingsbetegnelse
Forvalter
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Land-, skov- og havebrug), Ikke angivet (Energi)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed