Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dyrlæge til Institut for Klinisk Medicin

Aarhus Universitet

Aarhus, Østjylland

Indrykket
23-02-2021
Kontakt
Aarhus Universitet
Palle Juul Jensens Blvd 99
8200
Aarhus N
Tlf
87150000
Praktisk information
Oprettet
23-02-2021
Udløber
08-03-2021
Kviknummer
330530026
Jobtype
Deltid
Arbejdsområde
Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Dyrlæge
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Land-, skov- og havebrug), Ikke angivet (Energi)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en dyrlæge pr. 15. marts 2021, eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsubegrænset deltidsstilling på mellem 25 og 30 timer efter nærmere aftale.

Som medarbejder på Institut for Klinisk Medicin, bliver du en del af det formentlig største sundhedsvidenskabelige forskningsinstitut i Danmark. Den kliniske forskning dækker alle de lægefaglige specialer og foregår i samspil med universitetshospitalet og regionshospitalerne i Region Midtjylland. Vi råder over ca. 30.000 m2 moderne forskningsfaciliteter til eksperimentel kirurgi og medicin, dyrefaciliteter samt avancerede scannere. Instituttet har det overordnede ansvar for kandidatuddannelserne i medicin og i molekylær medicin. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaverSom dyrlæge bliver dine primære opgaver at understøtte den prækliniske dyreeksperimentelle forskning og undervisning, samt at sikre en god dyrevelfærd for forsøgsdyrene. Du skal bidrage til den faglige udvikling og optimering af de understøttende laboratoriefunktioner. Der er både administrative opgaver og mere praktiske opgaver i forskningslaboratoriet og dyrestaldene. Der kan også være undervisningsopgaver i forbindelse med forsøgsdyrsvidenskabskurserne og introduktionskurser.

Du vil indgå i et team af dedikerede medarbejdere, som består af både dyrepassere, dyrlæger og veterinærsygeplejersker, som alle ønsker at gøre en forskel for både dyr og mennesker.

Ledelsesstilen er tillidsbaseret, og der vil være rig mulighed for at dygtiggøre sig inden for interessefelter, som passer ind i instituttets strategi.

Du refererer til chefdyrlæge Birgitte S. Kousholt.

Dine kompetencer Du er uddannet dyrlæge og har forsøgsdyrskursus. Det er en fordel, hvis du har forskningserfaring, og har praktisk erfaring med forsøgsdyr og med 3R-relateret arbejde. Praktisk erfaring, f.eks. fra praksis, vægtes også højt.

Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer, at du udover dansk også taler og skriver flydende engelsk.

Spørgsmål til stillingenHar du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Birgitte S. Kousholt, tlf.: +45 2398 7790.

Arbejdsstedet er Institut for Klinisk Medicin, Palle Juul Jensens Blvd 99, 8200 Aarhus N, Danmark.

AnsættelsesgrundlagLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten.

AnsøgningFrist: 8. marts 2021

Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Søg online.


Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Aarhus Universitet
Palle Juul Jensens Blvd 99
8200
Aarhus N
Tlf
87150000
Praktisk information
Oprettet
23-02-2021
Udløber
08-03-2021
Kviknummer
330530026
Jobtype
Deltid
Arbejdsområde
Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Dyrlæge
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Land-, skov- og havebrug), Ikke angivet (Energi)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed