Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dygtige jurister til specialist-enhed

Energistyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
06-08-2022
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577
København V
Tlf
41729054
Praktisk information
Oprettet
06-08-2022
Udløber
10-08-2022
Kviknummer
331225827
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura
Stillingsbetegnelse
Jurist
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Jura og retsvæsen)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Få her muligheden for at understøtte den grønne omstilling ved at blive en medspiller i Energistyrelsens juridiske specialistenhed og udvikle det juridiske arbejde i en organisation, hvor efterspørgslen efter juridisk rådgivning vokser.

Om Jura-enheden Vi er en fagligt stærk enhed, som yder rådgivning og sparring inden for en bred vifte af offentligretlige og EU- og statsstøtteretlige spørgsmål til styrelsens fagcentre og direktion. Enheden beskæftiger 13 jurister i to teams, to administrative medarbejdere og tre studenter.

Engagerede kollegaer med holdånd Vi søger tre nye kollegaer, som har lyst til at være en del af en juridisk specialistenhed med høje faglige ambitioner. Vores centrale placering i Energistyrelsen giver os en alsidig opgaveportefølje og en unik erfaringsbase inden for forvaltningsret, statsret, EU-ret, og energi- og miljølovgivningen. I et stærkt fællesskab arbejder vi med nogle af Danmarks mest spændende sager på energiområdet og er med til at sikre de rigtige juridiske rammer for store prestigefyldte projekter som etablering af verdens første energiøer og fremtidens grønne teknologier, herunder Power-to-X og CCUS.

En alsidig hverdag og opgaveportefølje Som jurist hos os, vil du sammen med teamet rådgive styrelsens faglige enheder og ledelse om juridiske spørgsmål inden for fx forvaltningsret, lovfortolkning, statsstøtte, GDPR og udarbejdelse af nye regler. Afhængigt af dine spidskompetencer kan dine opgaver også omfatte følgende:

  • Deltagelse i lovprojektgrupper med repræsentanter fra både styrelse og departement, herunder lovteknisk gennemgang af lovforslag.
  • Dialog og samarbejde med Europa-Kommissionen om konkrete sager, fx anmeldelser af nye støtteordninger.
  • Udvikling og formidling af processer, vejledninger og skabeloner for løsningen af juridiske opgaver i styrelsen.
  • Intern undervisning i fx forvaltningsretlige emner, lovgivningsarbejde og EU-ret.
Derudover vil du løbende samarbejde med andre ministerier og styrelser mv., fx i forbindelse med regeringssager på klima- og energiområdet.

Din profil Vi søger dig, der er uddannet cand.jur., cand.merc.jur. el. lign., med erfaring inden for forvaltningsret, lovarbejde eller EU-ret og statsstøtte. Du har gerne mindst et par års erhvervserfaring, men er du nyuddannet, ser vi også gerne en ansøgning fra dig vi sørger for god oplæring. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • selvstændigt kan udarbejde analyser af principielle juridiske problemstillinger
  • kan formidle faglige budskaber på en let forståelig måde - både mundtligt og skriftligt
  • er samarbejds- og løsningsorienteret og motiveres af at understøtte kolleger i organisationen, som kan have mange forskellige baggrunde.
Overordnet trives du med en afvekslende hverdag, hvor du ofte skal sætte dig ind i og finde løsninger på nye juridiske problemstillinger. Som vores nye kollega kan du se frem til at arbejde i et åbent og nysgerrigt arbejdsmiljø, hvor sparring og fleksibilitet er højt prioriteret. I Jura gør vi en dyd ud af at hjælpe hinanden i mål med opgaverne, og vi lærer af hinanden, uanset hvilken anciennitet og erfaring vi hver især kommer med.

Som ny jurist hos os, tilknyttes du en mentor, som står for din oplæring og introduktion til Energistyrelsen. Jurister med mindre end tre års anciennitet vil desuden deltage i Energistyrelsens interne juristuddannelse.

Vi er en fagligt robust enhed med et stærkt sammenhold, som er inde over mange vigtige og spændende sager på den energi- og klimapolitiske dagsorden. Vi er gode til at prioritere, planlægge og hjælpe hinanden så hverdagen bliver spændende med plads til forskellige opgavetyper, siger Kristen Helms Skov, fuldmægtig i Jura.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning! I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er 850 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer. Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier.

Center for organisation Jura er en del af Center for organisation, hvor vi understøtter Energistyrelsens drift, udvikling og forandringsprocesser gennem vores centrale stabsfunktioner. Center for organisation består af HR & Udvikling, Økonomi, IT & Digitalisering, Direktionssekretariat samt Jura. Vi har et tæt samarbejde med direktionen og de faglige centre og sikrer smidige processer på tværs af huset og mellem styrelsen og departementet.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtelse eller special- eller chefkonsulent afhængig af erfaring og kompetencer.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Ansættelse fra 1. oktober 2022 eller snarest muligt.

Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte kontorchef Claus Peter Hansen på tlf. 5077 8468 eller e-mail (clph@ens.dk).

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan søger du Du søger stillingerne via www.ens.dk/job. Benyt knappen "Søg stillingen" i forbindelse med stillingsopslaget.

Vi skal have din ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag senest onsdag den 10. august 2022.

Samtaler forventes afholdt i uge 33-35.

Du skal være indstillet på at løse en opgave i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Ved ansættelse som konsulent vil der endvidere indgå test i rekrutteringsprocessen.


Ansøg nu
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577
København V
Tlf
41729054
Praktisk information
Oprettet
06-08-2022
Udløber
10-08-2022
Kviknummer
331225827
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura
Stillingsbetegnelse
Jurist
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Jura og retsvæsen)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed