Distrikstandlæge til Ilulissat - fastansættelse eller vikariat (minimum 3 måneder) fra 1. oktober 2023, eller efter aftale.
Vi tilbyder dig en spændende stilling, hvor patienter er afhængig af dine kompetencer.
Vi tilbyder:
- Spændende arbejdsdage med mange opgaver og udfordringer
- En fuldt digitaliseret og up-to-date klinik
- En stilling hvor du hurtigt vil komme til at stå på egene ben og arbejde selvstændigt, dog altid med mulighed for faglig sparring
- At du hurtigt kan udvikle dine faglige kompetencer og beslutningsevner, ved behandling af folk i alle aldre, fra de mindste småbørn til de ældste borgere
- Isfjeldenes by - Nordgrønlands største by – Grønlands tredjestørste by
- Mulighederne for fritidsaktiviteter og naturoplevelser er mange. Især kan der nævnes hundeslædeturer i den storslåede natur, men også vandring og langrendsski i Sermermiut, som er på Unesco’s verdensarvsliste. I Ilulissat har vi foruden enestående natur også flere caféer, hoteller med gode restauranter og kulturliv. Endeligt har Ilulissat fire smukke bygder, som er oplagte at besøge på weekendture, f.eks. ligger bygden Ilimanaq 30 minutters sejlads væk og har nye moderne luksushytter.
Vi søger dig, der:
- Er god til at kommunikere og lytte, således at du i samarbejde med det øvrige personale kan træffe de bedste beslutninger
- Er handlekraftig og selvstændig og har nogen erfaring - også gerne med kirurgi
- Er glad for nye spændende opgaver, kaster dig ud i udfordringerne og er omstillingsparat.
Om os:
- Vi følger en landsdækkende cariesstrategi baseret inden for børne- og ungdomstandplejen, og dermed har du nogle klare retningslinjer og procedurer at støtte dig til
- Vi registrerer efter OCR, fører elektroniske journaler i vores IT-system COSMIC, samt anvender det digitale røntgensystem VisiQuick
- Desuden har vi TRIOS 3 SHAPE og 3D scanner samt printer
- Vi har OTP-røntgen og snart CBCT
- Vi har bygder i vores distrikt, som skal serviceres med mobilt udstyr
- Vi ser frem til en ny kollega, og du bliver modtaget med åbne arme. Ligeledes får du tilsendt vores håndbøger med information om arbejdet i Grønland.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Tandlæge: ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig dansk autorisation.
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Ansøgning
se stillingsopslaget her og søg online:
https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=23-538
Startdato: 1. oktober 2023, eller efter aftale.
Ansøgningsfrist: 26. september 2023. Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Cheftandlæge, Helena Holm, på tlf. (+299) 34 43 94 eller på e-mail: elho@peqqik.gl